Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Czecher - Czechisk Sprog og Literatur - Czegléd - Czelakowsky, Franz Ladislav - Czenstochowa - Czerkasy - Czermak, Johan Nepomuk - Czernagora - Czernowicz - Czerny, Georg Petrowitsch, af Tyrkerne kaldet Karadjordje. — Alexander, se Alexander Karageorgewitsch - Czerny, Karl - Czuczor, Georg - Czörnig, Karl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Czecher
Czecher (udt. Tsjeker), den vestligste Gren af
den slaviste Folkestamme, indvandrede ca. 500
e. Kr. til Bøhmen, hvor deres Navn efterhaanden
gik over paa samtlige der boende Slaver.
Czechisk Sprog og Literatur. Det
czechiske Sprog, en Gren af den veststaviste Sprog
stamme, tales af Czecherne i Bøhmen og Mæhren,
samt med nogle Afvigelser af Slovakerne i Ungarn,
tilsammen af ca. 6½ Mill. Mennesker. Det er
en af de mest udviklede og velklingende slaviske
Mundarter og udmærker sig ved sin Rigdom og
skarpe Betegnelse af Begreberne. Siden
Reformatoren Huss’s Tid benyttes det latinske Alfabet,
dog med Tilføielse af en Del saakaldte diakritiske
Tegn for at antyde Nuancer i Lyden. Blandt de
grammatiske Eiendommeligheder kan mærkes, at
Substantiverne har særskilte Dualisformer, og at
Verberne mangler Form for Passiv. — Den
czechiske Literatur var allerede i det 13de Aarh.
ikke lidet udviklet; man har fra den Tid et Antal
Skrifter, især poetiske, af hvilke dog flere er af
tvivlsom Ægthed. Reformatoren Johan Huss
gav Prosaen et mægtigt Opsving; ved Siden af
ham kan i det 15de Aarh. navnes Reisebeskriverne
Postupik, Rossmital, Lobkowitz og
Kabatnik. Den czechiske Literaturs Blomstring falder
mellem Aarene 1526 og 1620. I denne Periode
kan naevnes Digterne Streyc og Lomnicky,
Historikerne Bartosch (d. 1544), Blahoslaw
(d. 1571), Brzezan (d. ca. 1610) og Dacicky
(d. 1629) samt Sprogforsieren Beneschowski.
Slaget Paa det hvide Bjerg (1620) gav Signalet
til en haardnakket Forfølgelse ikke blot af Czecherne
selv, men ogsaa as deres Literatur; Jesuiterne lod
brænde i tusenvis af de ældre Bøger og levnede
ingen Ro til at forfatte nye. Disse Forfølgelser
varede til langt ud i det 18de Aarhundrede. I
denne Periode er alene Historikeren Slavata og
Pædagogen Comenius (Komensky) af større
Betydning. Ved keiserlige Dekreter af 1774 og 1784
indførtes Tysk som Skolesprog; da saaledes det
Czechiste stod i Fare for at fortrænges, optraadte
en Rcrkke fcrdrelandssindede Forfattere, som gav
den nationale Literatur et nyt Opsving; blandt
dem var Historikeren Pelzel, Grev Kinsky,
Parizek (d. 1823), Prochazka (d. 1804), Sprog
forskeren Dobrowski (d. 1829) m.fl. Fra 1818,
da Hanka begyndte at udgive en Række gamle
Haandskrifter, daterer sig en ny Blomstringsperiode
i den czechiske Literatur; blandt Forfatterne siden
den Tid kan nævnes Digterne Czelakovsky,
Jablonsky, Macha, Pfleger, Halek,
Neruda, Svatopluk, Czech, Bozdjech og Vleck [[NB, egtl. Vlček ?? **]],
Historikerne Palacky og Tomck, Arkæologen
Schafarik og Sprogforskerne Jungmann,
Marck, Hanka og Hattala.
Czegléd (udt. Tsjegled), By i Komitatet Pest
i Ungarn, med 22,000 Indb. og betydelig
Vin- og Frugtavl.
Czelakowsky (udt. Tsjelakovski), Franz
Ladislav, bøhmist (czechisk) Digter, f. 1799, d. 1852
som Professor ved Prags Universitet, udmærkede
sig i sine Digte ved Humor, ædel poetisk Opfatning
og fuldendt Form. Han gjorde sig ogsaa fortjent
af sit Lands Literatur ved at udgive og bearbeide
et stort Antal slaviske Folkeviser.
Czenstochowa (udt. Tsjenstokova), By i det
polske Guvernement Piotrkow, ved Floden Varta,
med 15,000 Indb. Nær Byen findes et berømt
Mariabillede, til hvilket aarlig et stort Antal
Mennesker valfarter.
Czerkasy (udt. Tsjerkasy), By i det russiske
Guvernement Kiew, ved Dnjepr, med 14,000 Indb.
Czermak (udt. Tsjermak), Johan Nepomuk,
bøhmisk Fysiolog, f. 1828, d. 1873 som Professor
i Leipzig, har indlagt sig stor Fortjeneste af
Lydfysiologien famt ved at indftre Brugen af
Strubespeilet. Han har bl. a. skrevet „Ueber den Spiritus
asper und lenis und über die Flüsterstimme“ og
„Der Kehlkopfspiegel und seine Verwerthung für
Physiologie und Medicin“.
Czernagora (udt. Tsjernagora), Montegrinernes
Navn paa Montenegro.
Czernowicz (udt. Tsjernovitsj), Hovedstad i
Hertugdømmet Bukowina, ved Floden Prut, med
34,000 Indb. og et Universitet.
Czerny (udt. Tsjerny), Georg Petrowitsch,
af Tyrkerne kaldet Karadjordje (den sorte Georg),
Serbernes Anfører i deres Frihedskrig, f. 1766,
tjente 1788—91 som Frivillig i den østerrigske
Hoer mod Tyrkerne, nedsatte sig derpaa som
Handelsmand og erhvervede sig en betydelig Formue.
Det af de tyrkiske Ryttere anrettede Blodbad Paa
de mest anséte Serber (1804) undgik han kun
ved hurtig Flugt og kaldte nu sine Landsmænd
til Vaaben. Han valgtes til Anfører, og det
lykkedes ham 1804—05 naesten ganske at fordrive
Tyrkerne fra Serbien. Men der ovstod Splid
mellem ham og de øvrige Stormænd, og denne
Omstændighed benyttede Tyrkerne til 1806 at
gjøre et Angreb; de slog et Par Gange den
serbiske Hær, men Czerny beseirede dem ved
Misjarskopolje, erobrede Belgrad fra dem, gjorde sig til
enemægtig Hersker og forbandt sig med Russerne.
Disse hjalp ham at rense Landet for Tyrker, og
stolende paa deres Bistand for Fremtiden afslog
han Tyrkernes Tilbud til ham om at blive Serbiens
Fyrste under Tyrkiets Overhøihed; men 1812 svigtede
Russerne, og Aaret efter angreb Tyrkerne atter
Serbien, slog Czernys Hær og tvang ham til at
flygte. 1817 vendte han tilbage og søgte at bringe
en Reisning istand, men blev samme Aar snigmyrdet
paa Milosch Obrenowitsch’s Anstiftelse. — Hans
Søn Alexander, se Alexander Karageorgewitsch.
Czerny, Karl, tysk Pianist, f. 1791, d. 1857,
opholdt sig for det meste i Wien, hvor han stod
i stor Anseelse som Virtuos og Musiklærer. Han
komponerede et stort Antal Musikstykker, som dog
er af mindre Værd end hans fortrinlige og endnu
benyttede Etuder. Blandt hans Elever mærkes
Liszt og Thalberg.
Czuczor (udt. Tstutsor), Georg, ungarsk
Forfatter, f. 1800, d. 1866, fik 1844 af det ungarske
Akademi det Hverv at udarbeide dets store Ordbog,
hvormed han var beskjeftiget til sin Død, og 4 Bind
var da udkomne. 1849 dømtes han til
Fængselsstraf for sit politiske Digt „Riadó“, men benaadedes
næste Aar. Han har forfattet et betydeligt Antal
fremragende lyriske og episke Digte samt historiske
Verker.
Czörnig, Karl, Friherre af Czernhausen,
østerrigsk Statistiker, f. 1804, var 1841—50 Direktør
for det statistiske Bureau i Wien og 1863—66
Præsident i den statistiske Centralkommission. Han
har blandt andre vigtige statistiske Arbeider skrevet
„Ethnographie der österreichischen Monarchie“.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
