Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagfinn Bonde - Dagged (Næverolie) - Daggert - Dagistan eller Daghestan - Dagmar (dansk Dronning) - Dagobert, se Merovingerne - Dagon - Dagop - Dagrovfugle - Dagslys - Dagsommerfugle. — Papilio Machaon. — Apollo. — Kaalsommerfuglen. — Neldepapilionen - Dagsorden - Daguerre, Louis Jaques Mandé. — Daguerrotypi - Dagvagt - Dagø - Dahl, Johan Fjeldstad. — Emma Freyse-Sessi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dagged
Kongens høire Haand og egentlige Raadgiver. Ved
Rigsmødet i Bergen 1223 optraadte han med Vegt
for Haakons Ret til Norges Trone. Senere søgte
han stadig at indskrænke Hertug Skules Magt, paa
samme Tid som han jevnlig ophidsede til et aabent
Brud mellem ham og Kongen. Han døde 1237.
Dagged (Næverolie), oleum rusci eller oleum
betulae, et harpixagtigt eller tjærelignende Stof,
som udvindes af Birkebark og bl. a. anvendes
ved Tilberedningen af Ruslæder.
Daggert, et Slags Dolk eller kort Sværd.
Dagistan eller Daghestan, Provins i Kaukasien
(Rusland) paa Kaukasusbjergenes østlige
Skraaning mod det Kaspiske Hav, 519 Kv.mil stor
med ca. 448,000 Indb., for det meste
Muhamedanere. Dagistan tilhMe tidligere Persien, kom
nominelt under Rusland 1812, men blev først ca.
1860 fuldstændig betvunget.
Dagmar, dansk Dronning, d. 1212, var Datter
af den bøhmiske Konge Przemysl Ottokar den
første, og blev 1205 gift med Valdemar Seier.
Om den Yndest, hun indlagde sig hos Folket,
vidner talrige ligetil Nutiden opbevarede Folkeviser.
Dagobert, se Merovingerne.
Dagon, hos Filisterne Gud for den skabende
Kraft og for Agerbruget, dyrkedes især i Gaza
og Asdod. Se 1 Sam. 5, 2 ff [[** sic intet punktum **]]; 1 Krøn. 10, 10;
1 Makk. 10, 83—84 og 11, 4.
Dagop, i Indien Navn paa de kegleformige
Gravbygninger, som efter Sagnet indeslutter Lev
ningerne af Buddha eller andre Helgener. De
sindes isar i Mængde paa Ceylon, i Bagindien
og Kina.
Dagrovfugle, fælles Betegnelse for de
Rovfugle, som søger sit Bytte om Dagen: Ørnene,
Gribbene, Falkene, Høgene og Glenterne.
Dagslys, den Belysning, som udgaar fra
Solen, naar denne er over Horizonten.
Dagslyset hidrører dels fra selve de fra Solen
udgaaende Lysstraaler og dels derfra, at disse
tilbagekastes og spredes fra Atmosfæren og fra
selve Jordens Overflade. Jo høiere Solen staar
over Horizonten, og jo klarere Luften er, des
stærkere er ogsaa Dagslyset. Ved Solens Op- og
Nedgang spreder den et mindre stærkt Lys, som
kaldes Dæmring og Skumring.
Dagsommerfugle (Papiliones) kaldes de
Sommerfugle, som er i Bevægelse og ftger sin
Føde om Dagen. De har smal Krop, kølleformige
Følehorn og Vinger, som under Hvilen holdes
opretstaaende. Deres Larver har tre Par
Hagefødder og fem Par hudagtige. Til denne Under
orden hører de pragtfuldeste Sommerfugle. I
Norge forekommer Papilio Machaon med gule
og sorte blaaplettede Vinger, Apollo med sort- og
sort-rødplettede lysegraa Vinger og
Kaalsommerfuglen med melhvide, i Enderne sortbrune, Vinger
samt Neldepapilionen, der har rødgule Vinger
med sorte, hvide og blaa Pletter.
Dagsorden, i parlamentariske Forsamlinger,
dm Orden, i hvilken Sagerne forhandles. I
Norge fastsettes saavel Storthingets som dets
Afdelingers Dagsorden af vedkommende Prasidenter,
hvem det paaligger at lade den opføre paa et
saakaldt Kart, som trykkes og opstaaes mindst 3
Dage, før Sagerne stal tages under Behandling.
I fremmede Lande bruger Nationalreprasentationen
undertiden at fatte en Beslutning, hvorved den
„gaar over til Dagsordenen". Sker dette
uden Tillæg, menes derved, at
Nationalrepræsentationen ei vil indlade sig mere paa den Sag, som
har været Gjenstand for Diskussion. Sker det
med et Tillæg, saa indeholder dette ofte en
Billigelse eller Misbilligelse af Regjeringens
Handlemaade.
Daguerre (udt. Dagærr), Louis Jaques Mandé,
fransk Dekorationsmaler, f. 1789, d. 1851, opfandt
1822 Dioramaet (s. d.) og begyndte derefter at
anstille Forsøg paa at faa de i en camera obscura
frembragte Billeder til at faste sig paa en Plade.
1829 forenede han sig med Nièpce (f. 1765, d.
1833), som paa egen Haand havde experimenteret
med det samme; ved at optage dennes Idéer
lykkedes det (efter hans Død) Daguerre at løse
Problemet. Han overtrak en Kobberplade med et
tyndt Lag Jodsølv, satte den derpaa ind i en
camera obscura og lod det ved Sollyset frem
bragte Billede falde Paa den. Ved siden at be
handle Pladen med KviMvdamP og en OplMning
af undersvovlsyrligt Natron fik han Billedet til at
fremtrade blankt paa den mFrke Grund. Hans
Opfindelse, som efter ham fik Navn af
Daguerrotypi, blev kjøbt af den franske Regjering og
offentliggjort 1839. Daguerrotypien er
Grundvolden for Fotografien, der nu spiller en saa
betydelig Rolle.
Dagvagt, kaldes tilsjøs Vagten fra Kl. 4 til
8 om Morgenen.
Dagø, Ø i Østersjøen, ved Estlands Vestkyst,
18 Kv.mil stor med 15,000 Indb.
Hovednæringsveien er Fiskeri. Øen tilhørte 1536—1710 med
enkelte Afbrydelser Svenskerne; siden har den været
i Ruslands Besiddelse.
Dahl, Johan Fjeldsted, norsk Boghandler, f.
1807 i Kjøbenhavn, d. 1877, kom 1829 i
Bogladen hos J. W. Cappelen i Kristiania, hvor han
1832 etablerede en selvftandig Boghandel, som i
lang Tid var den fyrste i Norge. Han stod i et
nart Forhold til de Kredse inden Studenterverdenen,
som udtraadte af „Studentersamfundet“ og dannede
„Forbundet“, og var Forlagger af dettes Organ
„Vidar." [[** tegnrekkefølge sic **]] Hans Boglade var den med udenlandsk,
navnlig dansk, Literatur bedst forsynede, og da
han selv desuden nærede levende literære og
kunstneriske Interesser, var hans Hus i lang Tid det
fornemste Samlingssted for de Mænd, hvis An
skuelser kom tilorde gjennem „Vidar“ og senere
Dagbladet „Den Constitutionelle“, hvoraf han
1836—43 var Forlagger. Hans Virksomhed som
Forlagger var af stor Betydning, idet han i en
Række af Aar var Mellemmanden for Størstedelen
af vor Literaturs betydeligste Frembringelser; blandt
hans Forlagsartikler kan saaledes nævnes: enkelte
af Professorerne Hansteens, Keilhaus og Sars’s
Skrifter, Schweigaards samtlige juridiske Verker,
Digterne Welhavens og A. Munchs samt Historikeren
P. A. Munchs tidligere Arbeider, Bjørnsons
„Synnøve Solbakken“ og Ibsens „Kongsemnerne“.
Ogsaa paa andre Maader virkede Johan Dahl
ivrig for almene Interesser; han havde saaledes
en væsentlig Andel i Oprettelsen af Læseselskabet
„Athenæum“ samt af „Kristiania Kunstforening“.
Han var gift med Emma Freyse-Sessi, en
Pleiedatter af Sangerinden Madame Sessi og
selv i sin Tid en skattet Koloratursangerinde; hun
har været en søgt Sanglærerinde i Kristiania og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
