Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dampmaskine. — Lavtryksmaskiner. — Høitryksmaskiner - Damppibe - Dampplog, se Plog - Dampskib. — Hjuldampskibene. — Skrueskibene. — Reaktionsdampere. — Dampskibsfart, se Skibsfart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saakaldte Fødepumpe W, en Trykpumpe, hvis
Pumpestang Y sættes i Bevægelse af
Maskinbommen, og som driver det fra Kondensatoren
modtagne varme Vand ind i Dampkjedlen, hvor
det paany omsættes til Damp. Det kalde Vands
Kasse R R holdes stadig fyldt ved
Koldtvandspumpen U, hvis Pumpestang X ogsaa staar i
Forbindelse med Maskinbommen. En vigtig Rolle
spiller den saakaldte Regulator, som tjener til
at regulere Damptilstrømningen til Damprummet.
Ved Hjelp af en endeløs Snor (Rem) x x, en lodret
Skive z og to Vinkeltandhjul forplantes
Hovedaxens Omdreining til den lodrette Axe y y, til
hvis øverste Ende er fæstet to Metalstænger α β
og α′ β′, som hver bærer en massiv Metalkugle,
Z og Z′. Metalstængerne β ε og β′ ε′ er fæstede
til Ringen ε′ ε m, som kan glide langs Axen y y.
Sættes Maskinen i Gang, kommer altsaa de omtalte
Kugler i en omdreiende Bevægelse, og paa Grund
af Centrifugalkraften (s. d.) vil de derunder stræbe
at fjerne sig fra Axen, desto mere, jo hurtigere
Maskinen gaar. Ved denne Kuglernes Bevægelse
hæves Ringen ε′ ε m, hvortil er fæstet en liden
Vegtstang m n, som staar i Forbindelse med et for
Kjedlens Damprør anbragt Spjeld. Dette lukker
sig mere og mere, jo stærkere Maskinen arbeider,
og Damptilstrømningen bliver altsaa i samme
Forhold forringet. Gaar Maskinen derimod for
langsomt, synker Kuglerne og saaledes ogsaa Ringen,
hvorved Spjeldet aabner sig, og Damptilstrømningen
til Damprummet tiltager. Ved Hjelp af de sidst
nævnte Maskindele: Glideren, Pumperne og
Regulatoren, kan altsaa en Dampmaskine selv forsyne
og lænse sig med Vand og Damp efter Behov. — En
Lavtryksmaskine kræver et meget stort Rum og
medfører desuden den Ulempe, at en betydelig Del
af dens Arbeidskraft gaar tabt til at holde de
mange Pumper i Gang. Disse Ulemper er
fjernede ved de saakaldte Høitryksmaskiner, som
mangler Kondensator og Luftpumpe. Den brugte
Damp føres ved disse Maskiner ud i Luften; paa
den Side af Stemplet, hvor Dampen ikke virker,
maa derfor Atmosfærens Tryk overvindes.
Damptrykket maa saaledes være stort, sædvanlig = 5 à
6 Atmosfærer; deraf Navnet Høitryksmaskine. —
En kombineret Høi- og Lavtryksmaskine
er saaledes indrettet, at Dampen fra
Høitryksmaskinens Cylinder ikke strømmer ud i
Atmosfæren, men ind i en større Lavtrykscylinder, hvor
den virker ved sin Expension (Udvidekraft). I en
saadan Maskine følges begge Stempler ad og
bevæger samme Maskinbom. Dampens Udvidekraft
benyttes forøvrigt i den senere Tid ved de allerfleste
Maskiner. Naar nemlig Stemplet har
gjennemløbet et vist Stykke af Cylinderen, stanses
Damptilstrømningen, og det bevæger sig videre, alene
ved Udvidekraften af den i Cylinderen indesluttede
Damp. Herved spares Damp og altsaa Brændsel.
— Allerede i det 16de Aarh. forstod Salomon de
Caus og Markien af Worcester at hæve Vand
ved Ildens Hjelp. Dampmaskinens første
Opfinder er imidlertid Franskmanden Papin, som
1690 ved Dampens Spendkraft bragte et
Stempel til at bevæge sig i en Cylinder. Englænderen
Savery konstruerede 1698 den første
Dampmaskine, som fik praktisk Anvendelse; den blev
forbedret, efterat han havde slaaet sig sammen med
sine Landsmænd Newcomen og Cauley. Disse
tre opfandt 1705 den saakaldte Newcomens
atmosfæriske Maskine. Derefter stod Udviklingen af
Dampmaskinen stille, indtil James Watt (f.
1736, d. 1819) næsten hævede den til dens
nuværende Fuldkommenhed. Han indførte
Kondensatoren, fandt Principet for den dobbelt virkende
Maskine (d. e. med afvexlende Damptryk paa begge
Sider af Stemplet), overførte Maskinens
Bevægelse gjennem Forbindelsesstangen til et Svinghjul,
opfandt det Wattske Parallelogram,
Centrifugalregulatoren m. fl. Maskindele. Benyttelsen af
Dampens Expensionskraft er den væsentligste
Forbedring, Dampskinen har undergaaet siden Watts
Tid. — Dampmaskinen faar for hver Dag større og
større Anvendelse som Bevægekraft. 1878 ansloges
den samlede Arbeidskraft af samtlige i Gang
værende Maskiner til ca. 20 Mill. Hestekræfter,
hvilket modsvarer 125 Mill. kraftfulde Mænds
Arbeide. Antages, at 7 Procent af Jordens
Befolkning er arbeidsdygtige Mænd, og at
Sjetteparten af dem frembringer Drivkraft, vil disses
samlede Arbeide udgjøre Tolvteparten af det,
Dampmaskinerne udfører.
Damppibe, en navnlig paa Lokomotiver
benyttet Signalpibe, saaledes indrettet, at en Klokke
bringes til at lyde, derved at Damp strømmer ud
gjennem en ringformig Aabning og træffer
Klokkens skarpe Kant.
Dampplog, se Plog.
Dampskib, et Skib, som drives fremad ved
Hjelp af en i dets Midte anbragt Dampmaskine,
der ved en Axe sætter Fremdriftsapparatet i
Bevægelse. Paa Hjuldampskibene ligger den
roterende Axe tvers over Skibet og gaar gjennem
to ved Skibets Sider anbragte Skovlhjul, som
den bringer til at gaa rundt. Paa Skrueskibene
ligger Axen langs efter Skibet og gaar gjennem
en foran Roret i en Udskjæring i Kjølen anbragt
Skrue (Propel), som ved Axens Omdreining bringes
til ligesom at bore sig gjennem Vandet og derved
driver Skibet frem. Skruen er i Regelen af Jern
eller Staal og ligger altid helt under Vandfladen.
Den er derfor mindre udsat for ydre Skade end
Hjul, af hvilken Grund Krigsskibe altid er
Skrueskibe. Paa de saakaldte Reaktionsdampere
udmunder paa hver Side af Skibet et knæformig
bøiet Rør, hvorigjennem Vand, der opsuges ved
en Centrifugalpumpe, udstødes. Dette System
har store Fordele, men har endnu ikke vundet
almindelig Indgang. — Længe før Dampmaskinerne
naaede nogen Fuldkommenhed, blev der gjort
Forsøg paa at drive Skibe frem ved Vanddampens
Kraft. Saadanne Forsøg skal allerede være anstillede
i det 16de Aarh., og 1707 skal Papin med en
Hjuldampbaad have seilet fra Kassel til Münden.
Franskmanden Jauffroy byggede 1776 en Baad
med Aarer, som bevægedes ved Dampkraft, og
1783 en ca. 150 Fod lang Hjulbaad; men han
fandt ingen Tilslutning, og Forsøgene stansede.
I Skotland anstillede Miller 1789 et heldigt,
men resultatløst Forsøg med en Hjuldamper. Det
var Amerika forbeholdt at bringe Idéen til
praktisk Udførelse. Fitch beseilede 1784 Delaware med
en Skruebaad; men først Robert Fulton lykkedes
det at bygge det første brugbare Dampskib. Det
var en 148 Fod lang Hjulbaad („Clermont“), med
en Maskine paa 18 Hestekræfter. 1807 foretog den
sin første Tur paa Hudsonfloden og tilbagelagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
