Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark - Dannecker, Johan Heinrich von - Dannelsesvæv eller Cambium - Dannemand - Dannemora - Danner, Louise Kristine (født Rasmussen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Danmark
Konge. Han maatte indrømme Adelen endnu flere
Forrettigheder, end den ffir havde havt, ligesom
han efter dens Forlangende Paa en Herredag i
KWenhavn 1536 lovede at ville gjøre Norge til en
Provins af Danmark. Reformationen indførtes,
og Kirkevæsenet ordnedes, tildels ved indkaldte
tyske Reformatorer. Fredrik den anden
(1559—88), undertvang Ditmarsken og førte en blodig
frugtesløs syvaarig Krig med Sverige (1563—70).
Under Kristian den fjerde (1588—1648)
opblomstrede Borgerstanden, og Skibsfarten
udvikledes, medens Riget led meget ved hans
uheldige Krige med Tyskland og Sverige, til hvilket
sidfte Land Øen Gotland, og de to norske
Provinser Herjedalen og Jemteland maatte afstaaes.
Fredrik den tredie (1648—70), der af
Adelen blev aftvungen en Haandfæstning, som næsten
berøvede ham enhver Skygge af Magt, paaførte
Sverige en uretfærdig Krig, hvorunder den svenske
Konge Karl den tiende Gustav erobrede Skaane,
Halland og Blekinge og besatte hele Danmark
paa Kjøbenhavn nær. Efterat Riget ved fremmed
Hjelp var reddet fra fuldstændig Undergang,
indførte Kongen ved Borgerstandens og
Prestestandens Hjelp Enevoldsmagten
1660. Kristian den femte (1570—99)
stiftede en ny Adel og sørgede for Lovgivningen,
idet han 1683 gav Danske Lov. Under Fredrik
den fjerde (1699—1730) blev Slesvig i den
store nordiske Krig indtaget og indlemmet i
Danmark, Vordnedskabet ophævet 1702, men
Stavnsbaandet indført 1704. Kristian den sjette
(1730—46) søgte ved kunstige Midler at ophjelpe
Industrien, medens Bondestandens Kaar blev endnu
slettere end før. Konfirmationen indførtes 1736,
og den herskende Pietisme fremkaldte en Mængde
kirkelige Lovbud, af hvilke flere skadelige
Tvangslove. Under den letsindige og gale Kristian
den syvende (1766—1808) indførte Struensee
en Række uforberedte Reformer, af hvilke de fleste
efter Struensees Henrettelse omstyrtedes af hans
Eftermand som Førsteminister Guldberg, der 1784
maatte fratræde, hvorefter Kronprins Fredrik
traadte i Spidsen for Regjeringen. Han omgav
sig med dygtige, fædrelandssindede Mand og
gjennemførte flere Forbedringer i Lovgivningen og
Forvaltningen. Stavnsbaandet afskaffedes 1788,
og Bøndernes Kaar blev forbedrede. I
Begyndelsen fulgtes en klog, fredelig Udenlandspolitik
nnder Andreas Bernstorffs Bestyrelse af
Udenrigsminifteriet. Senere blev Danmark ledet ind i de
europæiske Forviklinger, hvoraf Følgen var Engelst
mcendenes Bombardement af København 1801 og
Flaadens Tab 1807. Fredrik den sjette
(1808—39) sluttede sig til Napoleon og blev ved dennes
Nederlag tvungen til 1814 at erklære Foreningen
mellem Danmark og Norge for ophævet. Danmark
fik Lauenburg og indtraadte for Holstens og
Lauenburgs vedkommende i det tyske Forbund. 4
raadgivende Provinsialstænder oprettedes 1834, og
Slesvig og Holsten fik fælles Regjering og en
selvstændig Høiesteret. Kristian den ottende
(1839—48) modsatte sig Folkets Ønske om en
fri Forfatning, medens det tyste Parti i
Slesvig og Holsten fik større og større Indflydelse.
Hans Efterfølger Fredrik den syvende
(1848—63) opfyldte Folkets Ønske, idet han 1849
samtykkede i den af en konstituerende Nationalforsam-
Danner
ling antagne frisindede Grundlov. Kort efter
Fredriks Tronbestigelse udbrød aabent Oprør i
Slesvig-Holsten, hvilket først blev dæmpet efter en treaarig
for Danmark hæderlig Kamp, hvorunder Dansterne
bl. a. seirede i de blodige Slag ved Fredricia og
Idsted, i hvilke Nordmandene Rye og
Schleppegrell faldt. 1855 udstedtes en ny Helstatsforfat
ning med fælles Rigsraad og særskilte
Nationalforsamlinger for Kongeriget og de 3 Hertugdømmer.
Den blev 1858 hævet for Holstens og Lauenburgs
vedkommende; men da disse Hertugdømmer
fremdeles klagede over Forurettelse, tog det tyske
Forbund sig af deres Sag. Efterat Kristian den
niende 1863 havde besteget Tronen, og en
Grundlov for Kongeriget og Hertugdømmet Slesvigs
fælles Anliggender i November s. A. var given, besatte
en tysk Exekutionshær Holsten, hvorefter Preussen
tog Sagen i sin Haand. 1ste Febr. 1864 gik
preussiske og østerrigske Tropper over Sideren. Den
danske Hær blev slagen og maatte vige for Over
ntagten, og ved Freden i Wien 30te Oktober s. A.
afstod Danmark Hertugdømmerne til Preussen og
Østerrige. Ved Freden til Prag 1866 (§ 5) gaves
der Løfte om, at Danmark skulde faa det
dansktalende Slesvig tilbage; men ved Traktaten
mellem Preussen og Østerrige af 11te Oktober 1878
blev Pragerfredens Art. 5 hævet. 1866 blev
Grundloven af 1849 revideret og tildels ændret i
konservativ Retning. I de efter Krigen forløbne Aar
har Landet gaaet fremad i materiel Udvikling, uagtet
denne i den sidste Tid tildels er bleven hemmet
ved heftige og frugtesløse Partistridigheder mellem
Regjeringen og Folkethinget.
Dannecker, Johan Heinrich von, fremragende
tysk Billedhugger, f. 1758, d. 1841, uddannede sig
først i Stuttgart, derpaa i Paris og Rom, paa
hvilket sidste Sted han fornemmelig paavirkedes
af Canova, og blev efter sin Hjemkomst 1790
Professor ved Kunstakademiet i Stuttgart. Han
danner inden den moderne Kunst paa en Maade
et Mellemled mellem Canova og Thorvaldsen; af
hans Verker, som udmærker sig lige meget ved
ædel og sjælfuld Opfatning og dygtig Teknik,
anføres her: „Ariadne, ridende paa en Panther“ (i
Frankfurt a. M.), „Psyche“, „Evangelisten Johannes“
(i Würtemberg), „Kristus“ (i Petersburg) samt
fortrinlige Byster af Schiller, Lavater og flere tyske
Fyrster.
Dannelsesvæv eller Cambium, en af
tyndvæggede, langstrakte med Protoplasma fyldte Celler
bestaaende Cellevæv, hvis væsentlige Bestemmelse
er at frembringe nye Celler, navnlig saadanne,
som danner Plantens Ved og Bark.
Dannemand (af det oldnorske dándismaðr, af
dándi (dugandi?), d. e. duelig, gjæv), i det ældre
Sprog en hæderlig, retskaffen Mand, især i Lovsproget.
Dannemora, berømt Jernverk i Sverige, 4½
Mil nord for Upsala. Gruberne dersteds, omkring
80 i Tallet, deles i Norra, Mellan og Södra
fältet. De større, mere udholdende Gruber kaldes
Storgrufvor, de mange mindre, som ikke lønner
sig, kaldes Strögrufvor. Jernmalmen eller Ertsen
er af ypperste Slags, næsten fri for Fosfor og
saaledes blandet, at den kan smeltes uden anden
Tilsætning. Produktionen overstiger 10,000 metriske
Tons aarlig.
Danner, Louise Kristine, (født Rasmussen),
f. 1815, d. 1874, var i sin Ungdom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
