Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Defoe, Daniel - Defregger, Franz - Defterdar - Degenerere. — Degeneration. — Fedtdegeneration. — Den amlyoide Degeneration - Degn - Degradation. — Degradere - De gustibus non est disputandum - Dehn, Israel, se Foss, Frithjof - Dei eller Dey - Deichmann, Bartholomæus. — Karl Deichmann - Dei gratia - Deinboll, Peter Vogelius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Defregger
europæiske Sprog og har fremkaldt en Mængde
Efterligninger. Defoe kan betragtes som den,
der brød Banen for den engelske Romanliteratur,
og som Richardsons og Fieldings umiddelbare
Forløber.
Defregger, Franz, fremragende tysk Maler, f.
1835, studerede i München under Piloty, derpaa
i Paris og har siden for det meste opholdt sig i
München. Han har især gjort sit Navn bekjendt
ved sine ypperlige Fremstillinger af Tyrols
Folkeliv („Vildtskytterne“, „Josef Spechbacher og hans
Søn“, „Dansen paa Alm“ m. fl.), som alle
vidner om ffarpt Blik for det karakteristiske og om
en i bedste Forstand realistisk Opfatning af
Sujetterne, paa famtne Tid som de ogfaa hvad det
tekniske angaar indtager en høi Rang.
Defterdar (Bogholder), i Tyrkiet og Persien
Finansministerens Titel.
Degenerere, udarte, vanslægte.
Degeneration betegner: 1) i Plantelæren Afvigelse fra
den oprindelige Grundform (Udartning) eller en
Afarts Tilbagefalden til den oprindelige Arts
form; 2) i Dyrelæren især forædlede Dyreracers,
f. Ex, Hesteracers, Tilbagefalden tit Stamformen;
3) i Lægevidenskaben enkelte sygelige Forandringer
i Organernes Væv, saaledes den navnlig i
Musklerne, Blodkarrene, Leveren, Hjertet og Nyrerne
optrædende Fedtdegeneration og den amlyoide
Degeneration, som hyppigst angriber Leveren,
Milten og Nyrerne.
Degn, Benævnelse paa en Kirkesanger eller
Klokker, efter det græske Diakonos, Prestens
Medhjelper.
Degradation, en militær Straf, som bestaar
i Nedsættelse fra en høiere til en lavere Grad i
kortere eller længere Tid. — Degradere, sætte
en i en lavere militær Stilling eller Grad.
De gustibus non est disputandum,
„Om Smagen kan ikke disputeres“, ordsprogligt
Udtryk for ben Satning, at be enkeltes personlige
Smag og Behag gaar i forskjellig Retning.
Dehn, Israel, se Foss, Frithjof.
Dei eller Dey, tidligere Titel for Herskerne i
Algier, Tunis og Tripolis.
Deichmann, Bartholomæus, f. 1671 i
Kjøbenhavn, d. 1731, gik i en meget ung Alder til
Nederlandene som Feltprest for de mod Frantrige
udsendte dansk-norske Tropper, blev 1700
Stiftsprovst i Odense og 1701 Biskop i Viborg. Som
faaban skal han have begunstiget Fredrik ben
fjerdes Forbindelse meb Anne Sofie Reventlow;
vist er bet, at han steg kFiere og Mere i Kongens
Yndest, isar efterat Anne Sofie var bleven virkelig
Dronning. 1712 blev han Biskop i Kristiania og
havde under hele Fredrik den fjerdes Tid meget
at sige i offentlige Anliggender. Han røgtede ikke
alene sit geistlige Kald, men beltog ogfaa bl. a. i
Forberedelserne til en ny norsk Matrikel, i
Undersøgelserne af Kongsbergs Sølvverk og i
„Bandekommissionen“. Da Kristian den sjette kom paa
Tronen (1730), faldt Deichmann som alle Anne
Sofie Reventlows Venner i Unaade; han afsattes,
og en Kommission fik bet Hverv at granske hans
Færd. Kort efterat denne Undersøgelse bar tilende,
døde han. Han kan ikke frikjendes for Egennytte
og Herskesyge, men indlagde sig ikke faa
Fortjenester af Norge; saaledes fan nævnes hans
„Forsvarsskrift for den norske Nation“. Han var
Teinboll
en lærd Mand, og hans Bogsamling var den største
private, som fandtes i Norge. — Hans Søn Karl
Deichmann, f. ca. 1700, d. 1780, blev i
Faderens Velmagtsdage Page og Hofjunker, var
1733—38 Assessor i den norske Overhofret og
bosatte sig derpaa i Nærheden af Porsgrund, hvor
han eiede Parter i flere Jernverker. Han var i
Besiddelse af grundigt Kjendskab til Historie og
Naturvidenskaber og var som Faderen en stor
Bogven. Sit Bibliothek testamenterede han til
Kristiania By, som hvis Kommunebibliothek det
endnu bestaar. Det talte, da det kom i Byens
Besiddelse, ca. 6,000 Bind; nu (1879) er det ved
Hjelp af Renterne af en samtidig til dets
Forøgelse testamenteret Sum paa 2,000 Rd. samt
ved Gaver og Bidrag af Sparebanken og
Auktionsfondets Renter forøget til 15,000 Bind.
Deichmanns Breve, som opbevares i Bibliotheket, viser,
at han stod i Forbindelse med sin Tids lærdeste og
mest dannede Mænd.
Dei gratia, „af Guds Naade“, fra det 5te
Aarh. Tillæg til Biskopernes Titel, siden det 13de
Aarh. under Formen: Dei et apostolicae sedis
gratia (af Guds og den apostoliske Stols Naade)
almindelig Hæderstitel for den høie romerske
Geistlighed, og fra Karolingerne af ogsaa et til
enevældige Fyrsters Herskertitel føiet Udtryk, hvilket
nu ligeledes benyttes af Fyrster i Lande med fri
Forfatning. Udtrykket skal betegne, at Fyrsternes
Magt og Stilling har sin Oprindelse umiddelbart
fra Gud, men er kun en tom Titel uden nogen
Betydning.
Deinboll, Peter Vogelius, Prest og
Videnskabsmand, f. i København 1783, blev 1800
Student og efter at have taget Andenexamen
Huslærer i Eker i Norge. Allerede nu dyrkede han med
Forkjcrrlighed naturvidenskabelige Studier, isar
Botanik. Efter sin Tilbagekomft tit Kjøbenhavn
begyndte han at studere Medicin, hvilket Fag han
dog snart ombyttede med Theologien. 1807 bar
han under Kjøbenhavns Bombardement med i
Studenterkorpset, gik derpaa atter som Huslærer
til Norge (Holmestrand) og blev 1811 Klokker
og Lærer ved Borgerskolen i Bragernæs. 1812
ansøgte han om en Lektorpost i Zoologi eller
Botanik ved det nyoprettede Universitet i
Kristiania, men tog, da Haabet om en saadan
Ansættelse slog feil, theologisk Embedsexamen 1815
og blev s. A. konstitueret og 1816 udnavnt til
Sogneprest i Vadsø. Under sit Ophold i
Finmarken var han omtrent stadig paa Reiser, da
han som eneste Prest i Østfinmarken foruden sit
eget Prestegjeld ogsaa maatte betjene Tanen,
Lebesby og Kjøllefjord samt en Tid Karasjok. 1820
foretog han, med Stipendium af det Trondhjemske
Videnstabsselfkab, en videnstabelig Reise i de
norsk-russiske Fællesdistrikter; 1821 og 1824 bar han
Storthingsmand fra Finmarkens Amt og
udnævntes sidstnævnte Aar til Sogneprest i Løiten;
under sit Ophold der solgte han sin rige
Insektsamling til Universitetet. 1832 blev han Prest i
Bolsø og Molde og 1844 Provst i Romsdals
Provsti. 1857 tog han Afsked, opholdt sig derpaa
først i Romedal paa Hedemarken, senere dels i
Kristiania, dels i Holmestrand og Drammen, og
døde 1874 i Vestre Aker. Deinbolls
Virksomhed var i flere Retninger af ikke ringe
Betydning; han berigede Botaniken ved Opdagelsen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
