Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Deputation. — Depoterede. — Deputeretkammer - Deradsjat. — Dera-Ismael-Khan - Dera-Ghazi-Khan - Derangere - Derbent - Derby - Derby, Edward Geoffrey Smith Stanley, Jarl af. — Edward Henry Smith Stanley, Jarl af Derby - Derbydagen - Derfflinger, Georg, Friherre - Derivation (Afledning). — Derivation (Afdrift) (s. d.) - Dermatologi - Dervisch. — Scheik - Desaix de Voygour, Louis Charles Antoine - De Sanctis, Francesco - Desarmere - Désaugiers, Marc Antoine Madeleine - Desault, Pierre Joseph - Desavouere - Descartes, René, paa Latin Renatus Cartesius. — „Cartesianske Hvirvler“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Deradsjat
Nationalforsamlingen bestaar af to Kamre, Benævnelsen
paa det Kammer, som vælges under de mindste
Indskrænkninger med Hensyn saavel til
Valgbarhed som til Valgmændenes Stemmeretsbetingelser.
Deradsjat, Distrikt i den engelsk-ostindiske
Provins Pendsjab; Hovedstad
Dera-Ismael-Khan ved Floden Indus, med 25,000 Indb.
Dera-Ghazi-Khan, By i Forindien, ved
Floden Indus, ncrr den afghanisse Grændse, med
30,000 Indb. og betydelig Handel med Silke- og
Bomuldsvarer.
Derangere (udt. Derangsjere), bringe i Uorden,
forstyrre.
Derbent, Hovedstad i den russiske Provins
Daghestan, paa Vestsiden af det Kaspiske Hav, med
15,200 Indb.
Derby (udt. Dærbi), Grevskab i Mellemengland,
48½, Kv.mil stort med 381,000 Indb. og med rige
Kulgruber. Hovedstaden, Derby, ved Floden
Derwent, har 50,000 Indb. og betydelige Fabriker.
Derby, Edward Geoffrey Smith Stanley,
Jarl af, engelsk Statsmand, f. 1799, d. 1869,
blev 1821 Medlem as Underhuset, 1827
Understatssekretær for Kolonierne, 1830
Statssekretær for Irland og 1833 Minister for Kolonierne
i Cannings Ministerium; i denne sidste Stilling
fik han bl. a. Negerslaveriet ophcevet i de engelske
Besiddelser. 1834 udtraadte han af Ministeriet og
nermede sig Toryerne, blev 1841, Statssekretær,
men kom 1845 i Uenighed med Peel om
Korntolden og tog sin Afsked. 1852 dannede han et
konservativt Kabinet og beklcrdte
Førsteministerposten 1858—59 og 1866—68. 1869 optraadte
han til Forsvar for Opretholdelsen af den irske
Statskirke. Han var en literært dannet Mand og
udgav bl. a. en Oversættelse as Homers Iliade. —
Hans Søn, Edward Henry Smith Stanley,
Jarl af Derby, f. 1826, blev 1850 Medlem af
Underhuset, 1852 Understatssekretær under sin
Fader, 1858—59 Præsident i det ostindifie Bureau
og var 1866—68 Udenrigsminister, hvilken Post
han atter indehavde 1874—78. Han modsatte sig,
at der blev taget kraftige Forholdsregler i det
tyrkiske Spørgsmaal, og viste sig liberal i sin
indenrigske Politik.
Derbydagen kaldes i England de store
Hesteveddeløb, som aarlig, i Regelen i Midten af Mai,
holdes i Epsom i Surreyshire.
Derfflinger, Georg, Friherre, tysk
Feltmarskal, f. 1606, d. 1695, gik først i svensk Tjeneste
og deltog i Slaget ved Leipzig 1642, indtraadte
1654 i den brandenburgste Armé, seirede 1675 ved
Fehrbellin over Svenskerne, blev 1677 Guvernør
over de pommerske Fæstninger, erobrede 1678
Stralsund og slog 1679 Svenskerne ved Tilsit.
Derivation, i Grammatiken et Ords Afledning
af et andet; ogsaa Afdrift (s. d.).
Dermatologi, Læren om Hudsygdommene.
Dervisch, egentl. fattig, Navn paa de
muhamedanske Munke. De udgjør mange Ordener og
lever i Regelen sammen under et Overhoved, som
kaldes Scheik.
Desaix de Voygour (udt. Døsæ dø Voagu),
Louis Charles Antoine, fransk General, f. 1768,
d. 1800, blev 1793 Brigadegeneral, 1794 Divisions
general, tjente derpaa under Jourdan og Moreau,
udmerkede sig 1798 i Akgypten og Morde Sla
get ved Marengo, hvor han faldt.
De Sanctis, Francesco, italiensk
Literaturhistoriker, f. 1818, Professor i Neapel, var 1861-62
Undervisningsminister og overtog denne Post igjen
1878. Hans Hovedverk er „Den italienske
Literaturs Historie“.
Desarmere, afvæbne; berøve et Batteri eller
en Fæstning Kanonerne eller et Skib Takkelagen.
Désaugiers (udt. Desaasjie), Marc Antoine
Madeleine, fransk Digter, f. 1772, d. 1827 som
Direktør for Vaudevilletheatret i Paris, forfattede
alene eller sammen med andre et stort Antal (over
100) Vaudeviller, som ved sin Kvikhed og skarpe
Satire gjorde stor Lykke paa Scenen. Mest gjorde
han sig dog bekjendt ved sine Viser („Chansons“,
3 Bind, 1808—16), som i jovialt Lune og smukt
og let Sprog staar ved Siden af det bedste i
denne Genre, ben franske Literatur eier.
Desault (udt. Døsaa), Pierre Joseph, fransk
Kirurg, f. 1744, d. 1795, fra 1788 ansat ved
Hôtel-Dieu, stiftede en ny kirurgisk Skole,
forbedrede bl. a. Behandlingsmaaden af Benbrud og
indførte den kirurgiske Klinik i Frankrige.
Desavouere (udt — avuere), negte at
godkjende, misbillige.
Descartes (udt. Dækart), René, paa Latin
Renatus Cartesius, berømt fransk Filosof og
Mathematiker, f. i Touraine 1596, d. i Stockholm
1650, gik først paa Jesuiterflolen i Laflèche, hvor
han lagde sig efter Mathematik, Astronomi og
Sprog, foretog derpaa flere Reiser, indtraadte 1617
fom Frivillig i Prins Morits af Oraniens Aime
og gil derpaa til Tyskland, hvor han tog Tjeneste
i ben baierste Her under Tilly. 1621 tog han
Afsted, tilbragte endnu en Tid paa Reiser og be
gav sig dervaa til Holland, hvor han udfoldede
sin største Virksomhed, udgav be fleste af sine
Skrifter og fil et stort Antal Disciple. Med Theo
logerne, saavel de katholste som be evangeliske,
fik han i denne Periode hyppige og heftige Stri
digheder. 1649 kaldtes han af Dronning Kristina
til Stockholm for at undervife hende i Filosofi og
grunde et Akademi; men hans Virksomhed der
blev hastig afbrudt ved hans Død 1650. —
Descartes betragtes almindelig som den nyere
Filosofis Fader, og hans Optræden var i flere
Henseender epokegjørende. Saaledes er han f. Ex.
den moderne Idealismes Grundlægger og den,
fom mdfMe den analytiske Methode i Videnflaben,
begge Dele og fun halvt. UdgMgspunltet for
hele hans Filosofi er Tvivlen om alt („de
omnibus est dubitandum“); det eneste, som staar
fast, er Sætningen „cogito, ergo sum“ (jeg
tænker, altsaa er jeg) og bet as denne Sætning ud«
lebebe Selvbevidsthedsbegreb. Stf den samme
Sætning udleder han, at alt, som tænkes flart og
fornufttgt, er fandt; blandt diSfe Tanker stiller
han ben om Guds Tilværelse øverst og betragter
den fom en Idé, hvis Ophavsmand alene kan
være Gud selv. Saaledes beviser han Guds
Tilværelse, medens han atter i denne ser Garantier
for den klare og fornuftige Tankes Sandhed, idet
han nemlig siger, at Gud ikke kan ville skuffe
Mennesket ved at indrette det saaledes, at dets
Tanke leder det paa Vildspor; en saadan Skuffelse
strider mod Guds Sanddruhed. Forøvrigt er
DeScartes’s Filosofi gjennemgaaende dualistisk, idet
han skarpt fremhever Modsetningen mellem Aand
og Materie og mener, at disse ikke umiddelbart,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
