Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Devrient. — Ludvig Devrient. — Karl August Devrient. — Philip Eduard Devrient. — Otto Devrient. — Gustav Emil Devrient - Dewsbury - Dextrin eller Stivelsegummi - Dhar - Dhavalagiri - Dhawar eller Dawar (Distrikt). — Dhawar (Hovedstad) - Diabetes, se Sukkersyge - Diadem - Diadokher - Diagnose. — Diagnostiske Tegn. — Diagnostik - Diagonal - Diagram. — Diagraf - Diakon. — Diakonisse. — Diakonisse-Anstalter. — Diakonisse-Anstalten i Kristiania - Diakritiske Tegn - Dialekt eller Mundart - Dialektik. — Dialektisk - Dialog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dewsbury
først Barytonsanger, gik derpaa over til det reci
terende Drama og var 1853—69 Sceneinstruktør
ved Hoftheatret i Karlsruhe. Han har strevet
„Den tyske Skuespilkunsts Historie“ og et Antal
Theaterstykker. — Hans Søn Otto
Devrient, f. 1838, Regissør ved Hoftheatret i
Weimar, har ogsaa optraadt som dramatisk Forfatter.
— Gustav Emil Devrient, Broder af Karl
Aug. og Philip Edv., f. 1803, d. 1872, fra 1831
ansllt ved Hoftheatret i Dresden, vandt især
Bifald i ungdommelige Elskerroller; han ansaaes for
sin Tids største tyske Skuespiller.
Dewsbury (udt. Djusbørri), By i det engelske
Grevskab York, ved Floden Calder, med 25,000
Indb. og betydelige Fabriker.
Dextrin eller Stivelsegummi er et farveløst
ukrystallinsk i Vand opløseligt Stof, der besidder
flere af de Egenskaber, som er eiendommelige for
Gummi arabicum. Det fremstilles ved at ophede
Stivelse til 160—180° C. og er som Følge heraf en
Bestanddel af Brød, eller ogsaa ved en meget lavere
Temperatur, naar Stivelsen er befugtet med
en liden Kvantitet Svovlsyre eller Salpetersyre.
Det dannes ogsaa ved Indvirkning af det i Malt
indeholdte Stof Diastase paa Stivelse og findes
derfor i Øl. Dextrin anvendes som
Erstatningsstof for Gummi i Tøi- og Tapettrykkerierne, til
finere Bagverk, Bandager osv.
Dhar, Vasalfyrstendømme under Provinsen
Malva i Forindien, 51 Kv.mil stort, med 105,000
Indb. Hovedstaden Dhar skal engang have havt
100,000 Indb., men er nu ganske ubetydelig.
Dhavalagiri, „det hvide Bjerg“, Fjeldtop i
Himalayakjæden i Indien, 25,870 Fod høi, ansaaes
indtil ganske nylig for den høieste Fjeldtop paa
Jorden.
Dhawar eller Dawar, Distrikt i det engelske
Præsidentskab Bombay i Forindien, ca. 230 Kv.mil
stort, med 988,000 Indb. Hovedstaden, Dhawar,
har 27,000 Indb., et Fort og Handel med Bomuld.
Diabetes, se Sukkersyge.
Diadem, et af Silke- eller Uldtøi forfærdiget
Pandebind, som i Oldtiden tjente til Prydelse for
Fyrfterne; senere i Tiden smykkedes Diademet
ofte med Perler og sEdelstene og erftattedes til
sidft af Kronen.
Diadokher, Efterfølgere, kaldes i Historien
Alexander den stores Hærførere, som efter hans Død
delte hans Rige mellem sig.
Diagnose, Bestemmelsen af en Sygdoms
Natur og Beskaffenhed. De for vedkommende
Sygdom eiendommelige Symptomer kaldes dens
diagnostiske Tegn og Læren om disse Tegn
dens Diagnostik.
Diagonal kaldes i Geometrien en Linie, som
i en Polygon forbinder to Vinkelspidser uden at
falde sammen med nogen af Siderne, og i
Stereometrien en Linie, som i et Polyeder forbinder to
Hjørnespidser uden at falde sammen med nogen af
Polyedrets Sideflader.
Diagram, en geometrisk Figur, der mekanisk
indtegnes as et selvindstrivende Apparat
(Diagraf), og hvorved Lovene for visse Bevægelser
eller Fænoménforandringer anskueliggjøres.
Diakon (deraf Degn), Tjener, kaldtes hos de
første Kristne de, som havde at gjøre med
Indsamlingen og Fordelingen af de frivillige
Offergaver samt med de Syges og Fattiges Pleie;
deres Antal var i Regelen syv i hver Menighed.
Senere betragtedes Diakonerne som Biskopernes
Medhjelpere og fik Plads blandt de Høiere Grader
inden den geistlige Stand. I enkelte evangelist
lutherste Lande har man endnu Diakoner, hvilke alene
i ydre Rang er forskjellige fra Presterne. —
Diakonisse, i den ældste Kirke kvindelige
Medhjelpere, som bl. a. havde det Hverv at undervise
Kvinder, der beredtes til Daaben, at anrette
„Kjærlighedsmaaltiderne“ og at pleie de Syge. I den
katholste Kirke har Navnet vedligeholdt sig som
Betegnelse for de Nonner, som forretter Alter
tjenesten i Klostrene. I de protestantiske Lande er
der i den senere Tid oprettet flere
Diakonisseanstalter (den første stiftedes 1836 af Presten
Fliedner i Kaiserswerth), hvis Formaal især er Sygepleie.
— Diakonisse-Anstalten i Kristiania, som
er grundlagt ved Gaver fra det hele Land og
støttet ved et rentefrit Laan af Kristiania
Sparebank paa 52,000 Kroner, begyndte sin Virksomhed
1868. Dens Hensigt er at uddanne og
underholde Sygepleiersker, og den har saadanne i flere
af Norges Byer foruden i Kristiania paa Byens
Lasaret, paa Rigshospitalet og i sit eget Sygehus.
Ved Udgangen af 1878 var det samlede Antal
Søstre, der stod i Anstaltens Tjeneste, 107, af hvilke
40 Diakonisser, 48 Prøvesøstre og 19 Elever.
Indtægten af Sygepleien udgjorde til samme Tid
ca. 30,000 Kroner. Anstalten eier en Kapital paa
ca. 12,000 Kroner og et Legat paa 40,000 Kroner.
Diakritiske Tegn, Tegn (Punkter, Klammer
o. lign.), som dels tjener til at angive Nuancer i
Bogstavernes Udtale, dels til at lette Forstaaelsen
af det Skrevne.
Dialekt eller Mundart, særegen
Modifikation af et Sprog hos de forskjellige
Folkestammer eller i de forskjellige Egne, hvor Sproget
bruges. Grændsen mellem Dialekt og
selvstændigt Sprog er dog ingenlunde altid let at
optrække, idet f. Ex. det, som med Hensyn til det rent
Sproglige alene lan betragtes som Dialekt, ofte
antager Karakteren af selvstandigt Sprog, fordi
det benyttes af et Folk med selvstandig Nationa
litet. Saaledes er Forholdet med de germaniste
Sprog og i mere indstrcrnket Forstand f. Ex. med
Tyst og Hollandsk. Sadvanlig forftaar man ved
Dialekt en Sprogmodifikation, som existerer ved
Siden af et Skriftsprog uden selv at bestdde en
egen Literatur. Af saadanne Dialekter eier
ethvert nogenlunde udbredt Sprog i Regelen et stort
Antal.
Dialektik, oprindelig Kunsten at føre en
Samtale; i Filosofien en regelmæssig
videnskabelig Behandlingsmaade af Begreberne. Hos
Aristoteles stilles dialektiske Slutninger som blotte
Sandsynlighedssiutninger i Modsatning til
Fornuftstutninger; senere blev dialektisk omtrent
ensbetydende med sofistisk. I den hegelfie
Filosofi fik Dialektiken en til den oprindelige mere
svarende Betydning, idet Ordet brugtes til at
betegne den spekulative Methode, som ftger at
trange ind i Gjenstandenes Vasen ved at belyse
hvert Begrebs Modsatning, for dernaft ved
Modsætningernes Forening at skride frem til
Dannelsen af høiere Begreber.
Dialog, Samtale mellem to eller flere
Personer; ogsaa Afhandlinger eller Opsatser i
Samtaleform.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
