Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dom (Beslutning). — Afvisningsdom. — Realitetsdom. — Appellabel Dom. — Inabellabel eller endelig Dom. — Domstol. — Dommer. — Sættedommer - Dom (Mening ; Udsagn) - Dom eller Domkirke (Kirke). — Domkapitel. — Domprovst - Dombrovski. — Dombrovski, Jan Henryk. — Jaroslav Dombrovski - Domenichino, se Zampieri, Domenico - Domicil. — Domicilieret vexel, se Vexel - Dominant - Dominica eller Dominique - Dominikanerordenen. — Dominicus de Guzman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dom
Dommen appellabel; i modsat Fald, — naar
Dommen enten er afsagt ved Høiesteret, eller
Sagens Gjenstand er for ringe, eller Appelfristen er
forløben, — kaldes Dommen inappellabel eller
endelig. „Endelig“ Dom bruges stundom ogsaa
om Realitetsdomme i Modsætning til
Afvisningsdomme. — En Dom virker altid kun mellem
Sagens Parter og dem, som træder i disses Sted;
Trediemands Ret berører den ikke. — Domstol
kaldes den Myndighed, der har at afgjøre
Retstvistigheder med Doms Kraft, hvilke kan kræves
iverksatte ved offentlig Tvang (Exekution).
Domstolen bestaar enten af en enkelt Dommer med
Lagrettesmænd, saasom vore almindelige
Underretter paa Landet og i Byerne, eller af flere
Dommere (kollegiale Domstole), saasom Høiesteret,
Stiftsoverretterne, Kristiania Byret samt de
militære og geistlige Retter. — Sættedommer
kaldes en Dommer, som er beskikket for en enkelt
Sag.
Dom, 1) i Almindelighed en udtalt Mening
om en Ting eller en Sag med Hensyn til, om
disse er hensigtsmæssige eller uhensigtsmessige,
gode eller slette (daarlige) osv. 2) i Logiken et
Udsagn eller en Sætning, hvorved to Begrebers
logiske Forhold angives eller det ene Begreb
sættes som Kjendemærke paa det andet (f. Ex.
„Karl er Student“, eller som Filosoferne pleier at
udtrykke det: S(ubjektet) er P(rædikatet). Der
skjelnes mellem Dommens Materie, hvorved
forstaaes dens Subjekt og Prædikat, og dens
Form eller „Copula“ (der som oftest kan
udtrykkes ved Verbet „er“), hvorved forstaaes selve
Sammenknytningen af Subjekt og Prædikat. Efter
Formen deles de logiske Domme i: identiske,
hvori Prædikatet umiddelbart tillægges Subjektet
(f. Ex. „dette er en Rose“), synthetiske, hvori
Prædikatet i Kraft af Erfaring eller Tænkning
tillægges Subjektet (f. Ex. „Jorden er en Planet“,
„Alt har sin Aarsag“) og analytiske, i hvilke
Prædikatet udledes af Subjektet selv (f. Ex. „en
Kugle er rund“). Efter sin Materie inddeles
de logiske Domme i kvalitative, kvantitative
og relative. De kvalitative Domme er positive
eller bekræftende (f. Ex. „Karl er Student“),
negative eller benegtende (f. Ex. „Karl er
ikke Student“) og uendelige eller ubestemte
(f. Ex. „Karl er Ikke-Student“). De kvantitative
Domme er almindelige (f. Ex. „alle Roser er
Blomster“), særegne (f. Ex. „nogle Roser er
røde“) eller enkelte (f. Ex. „denne Rose er rød“).
Med Hensyn paa Subjektets og Prcrdikatets gjen
sidige Forholdsbestemthed deles Dommene i
kategoriske (f. Ex. Sjelen er som saadan
udødelig), disjunktive (f. Ex. A er enten B eller C)
og hypothetiske (f. Ex. hvis du tager Blaasyre,
dør du). Efter saavel sin formale som sin materiale
Bestemthed deles Dommene med Hensyn paa
Modalitet i: assertoriske eller forsikrende (f. Ex.
„Det er koldt idag“), problematiske eller
tvivlende (f. Ex. „Kan hende, det bliver godt Veir
imorgen“) og apodiktiske eller nødvendige (f.
Ex. „to og to er fire“). Læren om Dommene er
grundlagt af Aristoteles og siden bearbeidet og
udviklet af næsten enhver Filosof, som har
beskjeftiget sig med logiske Studier, blandt hvilke kan
nævnes: Kant, Hegel, Herbart og i Nutiden:
Drobisch, Ueberweg og Hamilton.
Dom eller Domkirke (af lat. domus, Hus),
middelaldersk Navn paa en Kirke, ved hvilken en
Biskop fungerede; senere d. s. s. Hovedkirke i det
heletaget. — Domkapitel, i den katholske Kirke
et Prestekollegium ved en Domkirke, som gaar
Biskopen tilhaande i Bestyrelsen af hans Embede,
og naar dette bliver ledigt, vælger en ny Biskop.
— Domprovst, Formanden i et Domkapitel.
Dombrovski, 1) Jan Henryk, polsk General,
f. 1755, d. 1818, gik tidlig i sachsisk Tjeneste,
men skyndte fig til Warschau, da Nationalforsam
lingen der sammentraadte, og tog nu virksom Del
i Opstanden mod Rusland. Efterat Kosciuszko
var tagen tilfange, gik han til Paris, hvor han
fik det Hverv at danne en polsk Legion under
Bonaparte. Med denne deltog han i Krigen i
Italien og dannede efter Slaget ved Marengo to
nye polske Legioner. 1806 udstedte han sammen
med Wybicki paa Napoleons Opfordring et
Opraab til sine Landsmænd om at gjøre Opstand;
1812 deltog han i Toget til Rusland og bidrog
paa Tilbageveien væsentlig til, at Overgangen over
Beresina lykkedes. Efter Napoleons Afsættelse
vendte han tilbage til Polen, hvor han blev
Kavallerigeneral og Senator. — 2) Jaroslav
Dombrovski, f. 1835, deserterede 1860 fra sin
Stilling i den russiske Hær, gik med Garibaldi
til Neapel, drog senere til Paris, hvor han 1870
dannede en polsk Legion og 1871 som
Øverstbefalende over Kommunens Tropper faldt, da
Regjeringstropperne trængte ind i Paris.
Domenichino, se Zampieri, Domenico.
Domicil, Hjemsted. Bopæl. —
Domicilieret Vexel, se Vexel.
Dominant, i Musiken den femte Tone i en
Toneart. — Dominantakkord, en paa den
femte Tone bygget Akkord. — Dominere, herske,
beherske.
Dominica eller Dominique, vulkansk Ø
i Vestindien, blandt de smaa Antiller, 14 Kv.mil
stor, med 29,000 Indb., frugtbar men usund,
tilhører England.
Dominikanerordenen, en Tiggerorden, som
1215 stiftedes i Toulouse af den spanske
Adelsmand Dominicus de Guzman (f. 1170, d.
1221) og 1216 fik pavelig Sanktion under Navn
af Prædikebrødre (fratres predicatores) med
Stifteren som Generalminister, der som saadan
tog Bolig i Rom. Efter et ansét Kloster i
Gaden St. Jakob i Paris kaldtes
Dominikanerne i Frankrige ogsaa Jakobinere.
Ordenen optog ogsaa Nonner, Dominikanerinder,
ligesom der dannede sig en tredie Art
Dominikanermunke, det saakaldte Kristi Ridderskab,
bestaaende af Adelsmænd, som uden at aflægge
Munkeløftet forenede sig til Kjætternes
Omvendelse og senere dannede Prædikebrødrenes
Tertiarier. Dominikanernes Ordensregel var den
hellige Augustins i en noget endret Skikkelse.
Deres Hovedsag var at prædike. Faste-,
Tausheds- og Armodspligten var streng. Ingen
Legbrødre maatte optages, da saadanne ansaaes for
uskikkede til Prædikeembedet. Munkene
(Professerne) stod under en Læsemester, som skulde
undervise dem i Theologien og vaage over deres Flid
og Sædelighed og til den Ende bl. a. aarelade
dem 5 Gange aarlig. Ordensdragten var en
hvid, fodsid Kappe med hvidt Skapular, hvorover
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
