Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dove, Heinrich Wilhelm. — Richard Wilhelm Dove - Dovendyr (Ai-Ai). — Unauen - Dover - Down - Dovre (Fjelde). — Se forøvrigt Art. Norge - Dovre (Prestegjeld) - Dozy, Reinhart - Drabant - Drachmann, Holger - Drackenberg, Kristian Jakobsen - Drage - Drageblod - Dragehoved - Dragen (Stjernebillede) - Dragoman - Dragon - Dragonader - Draguignan - Dragør - Draining, d. s. s. Drænering - Draisine - Drake, Francis - Drake, Friedrich - Drakme - Drakon. — Drakonisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dovendyr
har givet Meteorologien dens videnskabelige
Begrundelse. Han har bl. a. skrevet „Meteorologiske
Undersøgelser“ og „Stormenes Lov“. — Hans
Søn Richard Wilhelm Dove, f. 1833,
Professor i Göttingen, har udgivet udmærkede
Arbeider over Kirkeret.
Dovendyr (Ai-Ai), Slægt af Gumlernes Or
den, med et rundt abeagtigt Hoved, meget lange
Forlemmer og næsten ingen Hale. Fødderne er
stive i Haandleddet og er forsynede med 3 Klør.
Dovendyrene lever af Træernes Blade og Frugter
og klatrer med stor Sikkerhed, medens de kun med
megen Vanskelighed kan bevæge sig paa Marken.
De findes kun i Sydamerika, hvor de lever i de
store Urskove. En afvigende Art, Unauen, med
to Klør paa Forlemmerne, forekommer i Guyana.
Dover, By i det engelske Grevskab Kent, ved
Kanalen, ligeoverfor Calais, med 29,000 Indb.,
livlig Skibsfart og stærkt søgte Sjøbade.
Down (udt. Daun), Grevskab i den irske
Provins Ulster, 45 Kv.mil stort, med 278,000 Indb.
Hovedstad Downpatrick.
Dovre, kaldes den Del af Norges Fjelde, som
ligger paa Grændsen mellem Kristiania og
Trondhjems Stifter. Se forøvrigt Art. Norge.
Dovre, Prestegjeld i Kristians Amt, ved Grændsen
af Søndre Trondhjems Amt.
Dozy (udt. Daasi), Reinhart, hollandsk
Orientalist, f. 1820, Professor i Historie i Leyden, har
gjort sig kjendt som en af den nyere Tids mest
fremragende Forskere af Arabernes Sprog og
Historie. Blandt hans mange Skrifter
desangaaende navnes „De spanske Muhamedaneres
Historie indtil Andalusiens Erobring af
Almoraviderne“.
Drabant, Ledsager; Biplanet, Maane.
Drachmann, Holger, dansk Digter, f. 1846,
uddannede sig først som Marinemaler og vandt som
saadan ikke lidet Bifald for sine stemningsfulde og rask
udførte Billeder. Paa hans første literære Forsøg, en
Samling Skisser og Smaastykker: „Med Kul og
Kridt“, fulgte „Digte“ (1872); senere har han
udelukkende varet virksom som Forfatter og udfoldet en
betydelig Produktivitet. Af hans Digtsamlinger kan
navnes „Dæmpede Melodier“, „Sange ved Havet“
og „Ranker og Roser“; som Fortæller har han
optraadt med Romanerne „Tannhäuser“ og „En
Overkomplet“, Fortallingen „Paul og Virginie
under nordlig Brede“ (1879) og Novellesamlingerne
„Ungt Blod“ og „Paa Sømands Tro og Love“
(1878). Det er isar som Lyriker Drachmann ved
sin Originalitet, stærke realistiske Sans og Rigdom
paa friske Stemninger ubetinget indtager den første
Plads blandt de nyere danske Digtere. Som
Fortæller er han heldigst i Skildringen af
Kystbefolkningens Liv og Eiendommeligheder; hans
Sjømænd og Fiskere hører til de heldigste Billeder
efter Naturen, som den nyere Literatur i det hele
taget har at opvise. Den af hans Bøger, som i
hans Fædreland har vundet størst Udbredelse, er
„Derovre fra Grændsen“ (1877), en Række løst
sammenknyttede Reisebilleder og Erindringer fra
Spnderjylland, i hvilke han har sat Danmarks
sidste ulykkelige Krig og dens Helte et smukt Minde.
Drackenberg, Kristian Jakobsen, f. 1626 i
Bohus Len, som dengang tilhørte Norge, er bleven
bekjendt ved den høie Alder, han opnaaede. Han
døde nemlig 1772, 146 Aar gammel, efter at have
tilbragt eit stor Del af sit Liv som Sjømand og
været 15 Aar i tyrkisk Fangenskab. Først i sit
111te Aar giftede han sig. Et Portræt af ham
hænger paa Raadhuset i Aarhus.
Drage, 1) en til Leguanernes Familie hørende
Firbenart fra Sydasien. Mellem be udstaaende
Ribben er udspendt et Slags Flyvehud, der be
nyttes som Faldskjærm. Dragerne er smaa Dyr,
som lever paa Træer og nærer sig af Insekter.
2) Benævnelse paa et i Eventyr og Sagn ofte
omtalt Fabeldyr af kjæmpemæssig Størrelse.
Drageblod, en mørkerød, sprød Harpix uden
Lugt og Smag, som er opløselig i Alkohol,
Eddikesyre samt ætheriske og fede Olier, anvendtes
tidligere som Lægemiddel og benyttes nu til
Fremstilling af farvede Fernisser. Det udvindes af
en i Bagindien og paa Molukkerne forekommende
Palmeart, Calamus (Damonorops) Draco.
Dragehoved, Planteslægt af de Læbeblomstredes
Familie, omtrent 1 Fod høi, med tommelange
violette Blomster i et kort Ax. Den forekommer
paa flere Steder i det sydlige Norge indtil det
nordlige Gudbrandsdalen.
Dragen, Stjernebillede paa den nordlige
Himmel, mellem den lille Bjørn og Herkules, med ti
Stjerner af 3die Rang og én af 2den; en af de
første (α) [[** sjk kilde, alfa eller kursiv a? **]] var for 4,600 Aar siden Polarstjerne.
Dragoman (af arab. Terguman), Tolk for
Reisende i Orienten.
Dragon, 1) en let bevæbnet Kavalerist. I
den engelske Hær findes to Slags Dragoner,
tunge og lette, med forskjellig Bevæbning. 2)
Skulderklaf paa en Uniform.
Dragonader, den af Ludvig den fjortende
forsøgte Omvendelse af Hugenotterne i Frankrige
ved Dragoner, som blev indkvarterede hos
Kjætterne.
Draguignan (udt. Draginjang), By og
Hovedstad i det franske Departement Var, 12 Mil nordost
for Marseille, med 9,500 Indb. og Handel med
Vin og Olie.
Dragør, Landsby paa Amager med 2,000
Indb., Lodsstation og Toldsted.
Draining, d. s. s. Drænering.
Draisine (udt. Drasin), en firhjulet Vogn,
som kan bevæges fremad af den, som sidder i
den.
Drake (udt. Dræk), Sir Francis, berømt
engelsk Sjøfarende, f. 1545, d. 1596, fik 1567
Befalingen over et Kaperskib mod Spanierne, mod hvem
han ogsaa i de følgende Aar med Held kjæmpede.
1577—80 foretog han en Jordomseiling,
1585—86 ødelagde han flere af Spaniernes Besiddelser
i Amerika og 1587—88 den spanske Flaade ved
Cadix og i Kanalen. Paa sine Tog til Amerika
lærte han Potetesplanten at kjende og bidrog
meget til at faa dens Dyrkning udbredt i Europa.
Drake, Friedrich, tysk Billedhugger, f. 1805,
Elev af Rauch i Berlin og siden 1844 Professor
ved Kunstakademiet sammesteds, har især gjort sig
bekjendt ved aandrig opfattede og fortrinlig
udførte Portrætstatuer.
Drakme, hos de gamle Grækere en Vegténhed
= 6,03 Gram; ogsaa en Sølvmynt af Vardi ca.
60 Øre; nu i Grøkenland en Sølvmynt = 80 Øre.
Drakon, atheniensisk Arkont, fik 621 f. Kr. det
Hverv at nedskrive de bestaaende Vedtægter for
Forfatningen og Retspleien i Lovform. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
