Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Duer. — Klippeduen. — Ringduen. — Skovduen. — Turtelduen. — Vandreduen. — Kronduen. — Jordduen - Duero (portug. Douro) - Duet - Dufaure, Jules Armand Stanislas - Duffy, Charles Garon - Dufour, Guillaume Henri - Dufrenoy, Pierre Armand - Dufresne, Charles, Sieur du Cange, ofte blot kaldet Du Cange - Dug. — Dugpunktet - Dughet, se Poussin, Gaspard - Dug og Disk (holde) - Duguay-Trouin, René - Duguesclin, Bertrand - Duhamel, Jean Marie Constant - Duhamel du Monceau, Henri Louis - Duilius. — Gajus Duilius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Duero
de i Engifte og drager sammen i Flokke. De lægger
faa Æg, Ungerne kommer frem nøgne og blinde
og mades med udblødt Korn, som Forældrene
gulper op i Ungens Gab. Formerne i denne Orden
ligner hinanden meget indbyrdes. Alle tamme Duer
nedstammer fra Klippeduen, som er almindelig
i Vest- og Sydeuropa, mm i Norge kun findes
paa nogle Øer i Nærheden af Stavanger. I Norge
forekommer desuden Ringduen, som er blaa
graa med en hvid halvmaaneformig Flek paa hver
Side af Halsen, Skovduen, der ligeledes er
blaagraa, og (men sjelden) Turtelduen, hvis
Hjem er Sydeuropa. I Noroamerika findeS
Vandreduen, som drager omkring i uhyre Flokke,
og paa Ny-Gninea Kronduen, som er den
største af alle Duer. Afarter af den tamme Due
er Parykduen, Kropduen, Tumleren, Maanedsduen,
Mæfiken m. fl. Jordduen ruger paa Jorden og
ligner Agerhønsene i Levemaade. Duerne
udmærker sig ved sin hastige Flugt, hvoraf man, især
i den nyere Tid, drager Nytte ved at afrette dem
til Brevduer.
Duero (portug. Douro), Flod i Spanien og
Portugal, udspringer i den østlige Del af
Gammel-Kastilien, løber først mod Sydost, vender sig der
paa mod Vest og falder ved Oporto i
Atlanterhavet; Længde 120 Mil.
Duet, Musikstykke for to Hovedstemmer (obligate
Stemmer).
Dufaure (udt. Dyfaar), Jules Armand
Stanislas, fransk Retslærd og Statsmand, f. 1798,
studerede Retsvidenskaben i Paris og nedsatte sig
1820 som Advokat i Bordeaux, valgtes 1834 til
Medlem af Deputertkammeret og var 1839 en
kort Tid Minister for de offentlige Arbeider. Han
sluttede sig derefter til Oppositionen, men
misbilligede de demokratriste [[** sic -tr- **]] Bevægelser i 1847,
sluttede sig efter Februarrevolutionen til
Republiken og blev Medlem af den grundlovstiftende
og af den lovgivende Forsamling. 1849 var han
en Tid Indenrigsminister, men trak sig efter
Statskupet 1852 som en Modstander af
Bonapartismen tilbage til Privatlivet. Han virkede
derefter som Advokat i Paris, indtil han 1870
blev Justitsminister under Thiers. 1871 valgtes
han til Medlem af Nationalforsamlingen, hvor
han sluttede sig til venstre Centrum. Han traadte
med Thiers tilbage fra Regjeringen 1873, men
blev atter 1875 Justitsminister og var 1876 samt
fra Dec. 1877 til Jan. 1879 Førsteminister.
Dufaure staar i første Række blandt de Mænd, som
ved sin Klogskab og sit maadeholdne, men bestemte
Frisind har grundlagt og befæstet den tredie franske
Republik.
Duffy (udt. Døffi), Charles Garon, irsk
Politiker, f. 1816, virkede en Tid som Journalist i
Dublin, sluttede sig til O’Connell og blev
sammen med ham fængslet 1844, stiftede derpaa et
Parti under Navnet „Det unge Irland“, som 1848
begyndte Oprør. Efter at være frifunden for en
Anklage i denne Anledning blev han
Parlamentsmedlem; 1856 udvandrede han til Australien,
hvor han senere har været Minister i Kolonien
Viktoria.
Dufour (udt. Dyfur), Guillaume Henri,
schweizisk General, f. 1787, d. 1875, blev 1809
Ingeniørofficér og deltog i Napoleons senere Felttog,
blev 1831 Chef for Edsforbundets Generalstab
og udmærkede sig ved sin dygtige Ledelse af
Militærskolen i Thun, ligesom han indlagde sig
Fortjeneste ved sine udmærkede Kartarbeider over
Schweiz. 1847 ledede han med Held det
oprørske „Sonderbunds“ Underkuelse. Han har
skrevet flere vigtige krigshistoriske, taktiske og
mathematiske Arbeider.
Dufrenoy (udt. Dyfrenoa), Pierre Armand,
fransk Mineralog og Geolog, f. 1792, d. 1857
som Generalinspektør for de franske Bergverker,
skrev bl. a. en udførlig Mineralogi samt
geologiske Verker over England og Frankrige.
Dufresne (udt. Dyfræn), Charles, Sieur du
Cange, ofte blot kaldet Du Cange, fransk
Filolog og Historiker, f. 1610, d. 1688, udgav
fortrinlige Glossarier til latinske og græske Klassikere
samt endel historiske Arbeider af betydeligt Værd,
blandt hvilke især „Byzans’s [[** sic -ns- **]] Historie“ fortjener at
nævnes.
Dug, Nedslag af fortættede Vanddampe,
som undertiden i vindstille Aftener og Nætter af
scetter sig Paa alle Gjenstande. Efter Solens
Nedgang udstraaler Jordens Overstade mod Him»
melrummet en Del af den om Dagen optagne
Barme, hvorved Luften hyppig afkjøles saa starkt,
at de i de nedre Luftlag opløste Dampe fortcrttes
til Vand, som da afscetter sig som Dug. Afkjøles
Jordoverftaden til under Frysepunktet, viser Ned
slaget sig som Rim. Duggen viser sig om Mor
genen iscrr paa Planterne, da disse har en stsrre
Barmeudftraalingsevne end Jord og Sten.
Dugdannelsen sinder iscer Sted ved klar Himmel,
hvorimod den slet ikke eller kun i ringe Grad
forekommer ved skyet Himmel. Ved Drosometret maales
Mængden af den faldne Dug. — Dugpunktet,
den Varmegrad af Luften, da dennes Vanddampe
begynder at fortætte sig til Dug.
Dughet (udt. Dyge), se Poussin, Gaspard.
Dug og Disk (holde), i Retssproget Betegnelse
for en Persons faste Bopæl (Hjemthing).
Duguay-Trouin (udt. Dygyæ Truæng),
René, fransk Sjøhelt, f. 1673, d. 1736,
udmærkede sig allerede som Kadet ved at foranledige en
Del engelske Skibes Erobring, udførte derpaa
gjennem en Række af Aar et stort Antal dristige
og heldige Foretagender mod England og
Holland og erobrede 1711 Rio Janeiro.
Duguesclin (udt. Dygæklæng), Bertrand, Greve
af Longueville, berømt fransk Hærfører, f. 1314,
d. 1380, hjalp Karl af Blois mod Johan af
Montfort, erobrede Melun og seirede 1364 ved
Cocherel, hvorefter han blev Marskal, understøttede
derpaa Grev Henrik af Trastamare mod Kong Peter
af Kastilien, blev i denne Krig fangen, men kom
løs og seirede afgjort ved Montiel 1369. Fra 1370
kjæmpede han mod Englænderne og bidrog væsentlig
til at gjøre Ende paa deres Magt i Frankrige.
Duhamel (udt. Dyamæl), Jean Marie
Constant, fransk Mathematiker, f. 1797, d. 1872,
Professor ved den polytekniske Skole og ved Sorbonnen
i Paris, har især erhvervet sig Fortjenester af den
infinitesimale Analyse.
Duhamel du Monceau (udt. Dyamel dy
Maangsaa), Henri Louis, fransk Botaniker, f. 1700,
d. 1782, har især behandlet Planternes Fysiologi
og Læren om Træerne.
Duilius, Navn paa en plebejisk Slægt i det
gamle Rom. — Gajus Duilius var Konsul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
