Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dumas, Alexandre Davy (General). — Alexander Dumas den ældre (père). — Alexander Dumas den yngre (fils) - Dumas. — Dumas, Jean Baptiste. — Matthieu Dumas - Dumbarton - Duméril. — Duméril, André Marie Constant. — Edelestand Duméril - Dumfries - Dumont, Augustin Alexandre - Dumont, Pierre Etienne Louis - Dumont d’Urville, Jules Sébastien César - Dumortier, Charles Barthélemy - Dumouriez, Charles François
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dumas
optraadte allerede tidlig med et Bind Digte, strev
1846 en Roman i Faderens Manér „Fire Damers
og en Papegøies Hendelser“, men slog snart om
til en ganske anden Retning, idet han i sin
Rotnan „Damen med Kamelierne“ paa en skarpt
realistisk Maade skildrede Livet i visse Kredse af
Parisersamfundet. I samme Retning fortsatte han i
„En Kvindes Roman“, „Diane de Lys“, m. fl.
saavelsom i sit berømte Drama „Le demi-monde“,
hvorved han gav det Samfund, han med
Forkjærlighed skildrer, den Benævnelse, under
hvilken det er kjendt over hele den civiliserede Verden.
Foruden „Damen med Kamelierne“ bearbeidede han
ogsaa „Diane de Lys“ i dramatisk Form. Af hans
øvrige Skrifter kan nævnes Romanen „L’affaire
Clémenceau“, Dramaerne „Pengespørgsmaalet“,
„Den uægte Søn“, „Den Fremmede“ og den lille
fint tegnede dramatiske Situation „Dronningens
Juvel“. Alexander Dumas den yngre skildrer
især med levende Farver Kvindens Stilling i det
moderne Samfund og søger at vise, at hun selv
i sin Fornedrelse har Ret til Medfølelse;
han angriber skarpt den bestaaende Ordning af
Ægteskabet, men blotter derhos paa det
ubarmhjertigste Samfundets sociale Brøst. Trods sin ofte
vidt drevne Tendens har dog de fleste af hans
Arbeider betydelige literære Fortrin; de udmærker
sig ved en livfuld og malende Stil og ved en
interessant Handling med stærkt Virkelighedspræg,
og de bedste af hans Romaner og Dramaer
henregnes derfor med Rette blandt den nyere franske
Literaturs Mesterverker. Den moralske
Fordømmelsesdom, som fra mange Hold har været udtalt
mod hans utilhyllede Tegninger af Livet, har ikke
altid været berettiget, ofte overdreven i sin Dadel.
Hans Dramaer er udkomne i en samlet Udgave
(„Théâtre complet de Al. Dumas fils“, 4 Bind,
Paris 1868—70), med interessante Fortaler. Siden
1875 er han Medlem af det franske Akademi.
Dumas, 1) Jean Baptiste, fremragende fransk
Kemiker, f. 1800, var først paa et Apothek, blev 1823
Repetent ved den polytekniske Skole i Paris og
senere Professor ved Sorbonnen og var 1849—51
Handels- og Agerbrugsminister. Han har især
gjort grundige Studier over den organiske Kemi,
Substitutionstheorien og Atomvegten; hans
Hovedarbeide er et omfattende Verk over den anvendte
Kemi. 2) Matthieu Dumas, fransk General,
f. 1753, d. 1837, deltog som Rochambeaus
Adjutant i den nordamerikanske Frihedskrig,
organiserede derpaa ved Revolutionens Udbrud sammen
med Lafayette Paris’s Nationalgarde, blev Medlem
af den lovgivende Forsamling, 1805
Divisionsgeneral, 1812 Generalintendant over Arméen og
1830 Befalingsmand over Nationalgarden og Pair.
Han har skrevet flere værdifulde krigsvidenskabelige
Verker.
Dumbarton (udt. Dømbartn), Grevskab i det
sydlige Skotland, 12½, Kv.mil stort, med 59,000
Indb. — Hovedstad Dumbarton med 11,500
Indb.
Dumeril (udt. Dymeril), 1) André Marie
Constant, fransk Zoolog, f. 1774, d. 1860,
Professor i Anatomi og Fysiologi i Paris, har
behandlet Læren om Fiskene, Krybdyrene og
Insekterne i udførlige Skrifter. 2) Edelestand
Duméril, fransk Lærd, f. 1799, d. 1871, levede
som Privatmand i Paris og var en af den nyere
Tids største Kjendere af Middelalderen, hvis Skikke,
Sprog og Literatur han gjorde til Gjenstand for
en Række fortrinlige Arbeider.
Dumfries (udt. Dømfris), Grevskab i det
sydvestlige Skotland, 51 Kv.mil stort, med 75,000 Indb.
Hovedstad Dumfries, ved Floden Nith, med
15,500 Indb.
Dumont (udt, [[** komma sic **]] Dymaang), Augustin Alexandre,
fransk Billedhugger, f. 1801, studerede under
Cartellier og senere i Rom, hvor han paavirkedes af
Canovas Verker. Af hans Arbeider, som forener
Naturstudium med fin Udførelse, mærkes Humboldts
Statue i Versailles, Frihedens Genius paa
Julisøilen og Napoleons Statue paa Vendômesøilen i
Paris.
Dumont (udt. Dymaang), Pierre Etienne Louis,
schweizisk Filosof, f. 1759, d. 1829, var en Tid
Prest i Rusland, gik derefter til London, hvor han
studerede Benthams Filosofi, og efter Udbruddet af
den franste Revolution til Paris, hvor han traadte
i et nært Forhold til flere af Revolutionens Ledere,
særlig Mirabeau, i hvis bedste Arbeider han havde
betydelig Del. 1792 gik han igjen til England,
hvor han begyndte at bearbeide Benthams Idéer,
og udgav derefter 1802—28 en Række fortjenstfulde
Verker om Lovgivning og Retspleie, hvori
Benthams Filosofi for første Gang fremtræder i et
gjennemført System.
Dumont d’Urville (udt. Dymaang Dyrvil),
Jules Sébastien César, fransk Sjøofficer, f. 1790,
d. 1842, deltog 1819—20 i en Expedition til
Arkipelagus og det Sorte Hav, ledsagede 1822—25
Duperrey paa en Jordomseiling og ledede selv to
saadanne 1826—29 og 1837—40, paa hvilke han
gjorde talrige Opdagelser i det Stille Hav og
Sydishavet. Sine Opdagelser har han beskrevet i
udførlige Verker. 1840 blev han Kontreadmiral.
Dumortier (udt. Dymaartie), Charles
Barthélemy, belgisk Naturforsker og Politiker, f. 1797,
d. 1878, sluttede sig, efter at have gjort flere
videnskabelige Reiser, til Oppositionen, blev Medlem af
Provinsialstænderne og tog ivrig Del i
Revolutionen 1830. Senere var han en af de virksomste
af det klerikale Partis Ledere. Som
Videnskabsmand har han leveret en Række anséte Skrifter
over Botaniken.
Dumouriez (udt. Dymurie), Charles
François, fransk General, f. 1739, d. i England 1823,
traadte 1757 ind i Marskal d’Estrées Hærkorps
mod Tyskland, blev tagen til Fange og først 1761
udvexlet og fik derpaa 1763 sin Afsked, men
ansattes 1768 som Generaladjutant ved Korpset paa
Korsika. Han deltog derefter i Polens Kamp mod
Rusland, men blev slagen og kaldt tilbage. Under
Ludvig den sextende udnævntes han 1778 til
Kommandant i Cherbourg og sluttede sig ved
Revolutionens Udbrud til denne, nærmest til Girondisterne,
ved hvis Indflydelse han 1791 blev Generalløitnant.
Som Udenrigsminister 1792 fik han Ludvig den
sextende til at erklære Østerrige Krig, hvorpaa han
begav sig til Nordarméen, trængte endelig Fienden
tilbage over Grændsen og slog Østerrigerne ved
Jemappes, hvorved Belgien blev erobret. Han
søgte forgjeves at redde den fangne Konge og
paadrog sig derved Konventets Mistro. Da han 1793
havde tabt Slaget ved Neerwinden og, forhadt af
alle Partier, forudsaa sit Fald, besluttede han at føre
sin Hær mod Konventet og sætte den unge Hertug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
