Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dyr - Dyre (Adelsslægt) - Dyrehave - Dyrekredsen - Dyrisk - Dyrlæge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aabning, som tjener baade til Mund og Gat. De
høiere Dyr har en selvstændig Fordøielseskanal,
der ligger som et enkelt eller grenet Rør i
Livhulen og enten ender i en blind Sæk eller, hos
de mest udviklede Dyr, bestaar af Spiserør,
Mavesæk og Endetarm med Gat. Næringsaften
opsuges umiddelbart af Livhulens Vægge eller træder
gjennem Tarmene og føres, omdannet til Blod,
omkring til Legemets forskjellige Væv. Den
sættes i Gang ved Hudmusklernes
Sammentrækninger, Tarmkanalens Svingninger eller af et Hjerte
med selvstændig Bevægelse. Bendyrene har et
udviklet Net af Puls- og Blodaarer, som forenes ved
de fine Haarrør og staar i Forbindelse med
Chylus- og Lymfekarrene. Aandedrættet foregaar hos de
laveste Dyr udelukkende og hos alle høiere tildels
gjennem Huden. De sidste har imidlertid ogsaa
særegne Aandedrætsorganer, hvorigjennem Luften
opsuges og føres til alle Legemets Dele eller i
Lungerne bringes i Berørelse med Blodet. De
forbrugte Stoffer udskilles gjennem
Afsondringsorganerne (Kjertlerne), af hvilke de vigtigste er
Nyrerne. — Forplantningen foregaar hos de
laveste Dyr ved Deling eller Knopskydning, hos
de høiere ved Kimdannelse, idet særegne Sæd- og
Ægceller, som ved gjensidig Indvirken paa
hverandre udvikler sig til selvstændige Individer,
opstaar i Dyrets Indre. Ved Kimdannelsen eller
den kjønslige Forplantning udvikles Sæd- og
Ægceller i egne Organer, som paa et lavere Trin
findes forenede hos det samme Individ, paa et
høiere derimod fordelte paa to forskjellige.
Befrugtningen af Ægget og dettes Udvikling foregaar
hos enkelte Dyr, saasom Fiskene, udenfor Hunnens
Legeme; hos andre, f. Ex. Fuglene, foregaar alene
Befrugtningen og hos de mest fuldkomne Dyr
ogsaa Æggets Udvikling i Hunnens Kjønsorganer.
Embryonet udvikler sig i Ægget eller Hunnen til
et Forældrene ligedannet Individ, eller det
fremkommer som Larve og gjennemgaar en
Forvandling, før dets Udvikling er endt. I begge disse
Tilfælde gjennemlever det enkelte Individ Artens
samtlige Udviklingstrin. Ved den saakaldte
Generationsvexel fordeler Artens Liv sig paa
flere Individer, idet en Han og en Hun
frembringer et Afkom, som gjennem ét eller flere Led
forplanter sig kjønsløst, indtil Stammeforældrenes
Form ved et bestemt Led vender tilbage, og Artens
Liv saaledes fuldendes. — De animale
Funktioner opviser en lignende Trinrække fra det
mindre til det mere fuldkomne som de vegetative.
Hos de laveste Dyr bestaar den frivillige
Bevægelse i Evne til at sammentrække det
ensartede Kropsvæv; hos de høiere optræder Cilier og
endelig Muskler, som kan sammentrækkes og
forlænges. Musklerne er enten, som hos Ormene,
forenede med Yderhuden eller, som hos
Molluskerne, samlede paa dennes Bugflade eller endelig
samlede i bestemte Grupper, der er fæstede til og
virker paa haardere Partier af Kroppen, som hos
Ringormene, et ydre Skelet, som hos Insekterne,
eller en indre Benbygning, som hos Bendyrene.
Følelse har selv de allerlaveste Dyr; men kun
hos dem, som er forsynede med et Nervesystem,
forplanter den sig fra en Kropsdel til en
anden. Nervesystemets Form og Udvikling er
iøvrigt meget forskjellige paa de forskjellige Trin
af Dyreriget. Hos nogle udgaar det
straaleformig fra et Midtpunkt, hos andre i større eller
mindre Grene fra en Hjerne, som kan
fortsætte sig i en Bug- eller en Rygmarv. De
høiere Dyr har desuden et delvis selvstændigt
Nervesystem, som forgrener sig i Fordøielses- og
Aandedrætsorganerne. Nerverne staar i
Forbindelse med særegne Sanseorganer, hvorigjennem
Indtryk fra Udenverdenen optages og gjennem
Nerverne føres til disses Udgangspunkt, Hjernen,
der er Bevidsthedens Sæde. Alle Dyr har
Følesans; dernæst findes tillige udviklede
Synsorganer, medens de øvrige Sanser alene forekommer
hos mere udviklede Dyr. — Dyreriget,
Indbegrebet af samtlige paa Jorden værende Dyr,
inddeles i store Grupper, som har enkelte væsentlige
Kjendemærker tilfælles. Grupperne deles igjen i
Klasser, disse i Ordener osv. Den tidligere efter
Linné opstillede Inddeling i 4 store Grupper eller
Rækker er afløst af en nyere, som opstiller 7
Hovedrækker: De laveste Dyr (Protozoa),
Tarmløse (Coelenterata), Pighudede
(Echinodermata), Bløddyr (Mollusca), Orme (Vermes),
Leddyr (Articulata) og Bendyr (Vertebrata).
— Læren om Dyrene kaldes Zoologi (s. d.).
Dyre, en nu uddød dansk Adelsslægt. — Mærkes
kan Märta Ivarsdatter Dyre, som først var
gift med Knut Alfssøn; efter hans Mord ægtede
hun Svante Sture, og beskyldtes for at have
forgivet Sten Sture den ældre. Efter sin Mands
Død drog hun tilbage til Danmark og forenede sig
med Kristian den anden mod Sten Sture den yngre.
Dyrehave, en skovbevoxet Indhegning med
Vildt, som Eieren alene har Ret til at jage.
Dyrekredsen, Zodiakus, kaldes et Belte paa
Himlen, paa begge Sider af Ekliptika (Solens
tilsyneladende Bane), ca. 16 Grader bredt, hvilket
indeslutter 12 Stjernebilleder med indbyrdes næsten
lige store Afstande. Disse Stjernebilleder med
deres astronomiske Tegn er fra Vest til Øst følgende:
1) Vædderen ♈
2) Tyren ♉
3) Tvillingerne ♊
4) Krebsen ♋
5) Løven ♌
6) Jomfruen ♍
7) Vegten ♎
8) Skorpionen ♏
9) Skytten ♐
10) Stenbukken ♑
11) Vandmanden ♒
12) Fiskene ♓
For 2,000 Aar siden, da Solen ved Vaarjevndøgn
stod i Vædderens Stjernebillede, blev det vedtaget
at dele Solens tilsyneladende Bane i 12 ligestore
Dele, som kaldtes Himmeltegn, og hvoraf hvert
fik Navn efter det tilsvarende Stjernebillede; det
vedtoges tillige at regne Foraarspunktet (0°) fra
Begyndelsen af Vædderens Tegn. Da man
fremdeles (f. Ex. i Almanaken) lader Nulpunktet
eller Begyndelsen af Vædderens Tegn falde
sammen med Foraarspunktet, og dette paa Grund af
Præcessionen har forandret sin Beliggenhed, saa
at Solen nu ved Foraarsjevndøgn staar i Fiskenes
Stjernebillede, maa der skjelnes mellem
Stjernebillederne og de tilsvarende Himmeltegn.
Dyrisk, hvad der er eiendommeligt for Dyrene
i Modsætning til Planterne; billedlig om Raahed
i Sindelag, Tænkesæt og Handlemaade.
Dyrlæge, en Læge, som beskjeftiger sig med
Behandling af Sygdomme hos Dyr. —
Dyrskue, offentlig Udstilling af Husdyr, i Regelen
forenet med Uddeling af Præmier for de bedste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
