Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ecuador - Ed. — Edsformularen. — Bekræftelses-Ed. — Løftes-Ed. — Konstitutions-Eden. — Vidne-Eden. — Parts-Ed. — Med-Edsmænd. — Lyrittar-Ed, Settar-Ed, Tylftar-Ed og Grimu-Ed. — Benegtelses-Ed. — Sigtelses- eller Fyldnings-Ed. — Taxations-Ed. — Godtroenheds-Ed. — Tilhjemlings-Ed. — Edssag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ed 416 Ed
Nord af Ny-Granada, i Sft af Brafilien, i Syd
af Peru og i Vest af Stillehavet, er 11,700
Kv.mil stor og har 1,066,000 Indb. Landet er
bjergfuldt i sin vestlige Del, hvor det gjennem
stryges af Cordillerne, som her har flere af sine
mcrgtigste Toppe (Chimborazo, 20,000 F.,
Cotopaxi, 19,000 F. og Antisana, 18,000 F.) ; derimod
tilhører den Mlige Del den brasilianske Slette og
er rig paa Slov og Vasdrag, hvilke sidste alle
ftrMmer til Amazonfloden; de vigtigste af dem
er Pastaza, Marana, Napo (160 Mil), Putumayo
og Caqueta. Klimatet er forstjelligt efter Heiden
over Havet; i det Dlige Lavland hersker tropist
Hede, medens Toppene i det vestlige bedekkes af
evig Sne. Nf nyttige Mineraler forekommer
Guld sparsomt, Sj^lv, Jern, Kobber, Zink og
KviMv mere rigelig. Planteveiten er paa Lav
landet yppig og danner tcette Urstove, hvor Pal
mer, Pisang osv. spiller en fremtredende Rolle;
HFisletterne er fattige paa Treer, men afgiver
fortrinlige Gresgange. Af nyttige Produkter af
Planteriget kan nclvnes Kinabark og forstjellige
fine Tresorter. Dyreriget reprcefentereS vesentlig
af de samme Former som i de nermest tilgrend
sende Lande. Af Befolkningen er ca. 200,000 vilde
Indianere, Resten mest Hvide og civiliserede In
dianere samt Blandinger. Religionen er romersk
latholst, Undervisningsvesenet temmelig middel
maadig ordnet. Den vigtigfte Neringskilde er
lordbruget; ved Siden deraf er Fcrdriften af ad
fiillig Betydning. Industrien staar lavt, og Han
delen er ikte paa langt ner faa livlig, som efter Lan
dets naturlige Rigdom kunde ventes. Udftrsels
artiklerne er isar Kakao, Kaffe, Kinabarl,
Straahatte og Huder. Landet deles i verdslig
Henseende i 3 Distrikter og 10 Provinser, i geistlig
Henseende i 5 Bispedømmer, der staar under en
Erkebisp. — Ecuador forenedes 1487 med Peru
og erobredeS sammen med dette as Spanierne
(1532). Det tilhørte derpaa Vicekongedømmet
Peru indtil 1710, da det forenedes med
Ny-Granada. Efterat nogle Opstandsforsøg i 1809
og 1812 ikke havde ført til noget Resultat, lykle
des det Indbyggerne i 1822 ved Bolivars Hjelp
at gjøre sig uafhængige, hvorefter Landet
indlemmedes i Forbundsrepubliken Kolumbia. 1830
konstituerede det sig som selvstendig Republik og valgte
til Præsident General Flores, som med enkelte
Afbrydelser indehavde Magten til 1845; Forfatningen
af 1835 blev 1843 med enkelte Forandringer atter
stadfestet og er endnu gjeldende. Ifølge den er
Republiken demokratisk; Præsidenten Helges paa
4 Aar; den lovgivende Magt er hos den af 2
Kamre bestaaende Kongres, der samles hvert Aar.
— Efter 1851 herskede Demokraterne, indtil de
Konservative under Flores 1860 atter kom til Roret.
1863 førte Republiken Krig med Ny-Granada og
forenede sig 1866 med Bolivia, Chili og Peru
mod Spanien. 1869—75 var Moreno Præsident
og begunstigede det reaktionere og klerikale Parti;
hans Eftermand Borrero styrtedes 1876 af de
Liberale, som senere har haut Magten.
Ed, Bekræftelse af et Udsagns Sandhed under
Paakaldelse af Guddommen, i en bestemt,
foreskreven Form. Edsformularen bestaar af to
Bestanddele, af hvilke den ene angiver, hvad den
Sværgende erklærer for sandt, medens den anden
indeholder de Ord, hvori Erklæringens Sandhed
høitidelig bekræftes. Den første retter sig efter
Edens Indhold, den anden efter den Sværgendes
religiøse Tro. Indeholder Eden en Bekreftelse af
noget forbigangent (f. Ex. Sandheden af et aflagt
Vidnesbyrd), kaldes den Bekræftelses-Ed; skal
den derimot, besegle en Erklæring af den
Sværgende om at ville forholde sig paa en vis Maade,
kaldes den Løftes-Ed. Af sidste Slags er den
Ed, som Embeds-, Bestillings- eller Ombudsmænd
maa aflægge ved Tiltrædelsen af sit Hverv,
Konstitutions-Eden samt Vidne-Eden, forsaavidt
den astegges ftr Vidneforklaringen. — I
Rettergangen har Eden fra de eldste Tider veret an
vendt som et vigtigt Bevismiddel faavel i private
som i offentlige Tvistemaal. Og ligesom Retter
gangen i eldre Tider stod i den nKeste Sammen
heng med Gudsdyrkelsen, saaledes var dette serlig
Tilfeldet med Eden, hvorved Guddommen paa en
Maade var medvirkende. Kun forsaavidt Eden af
legges af en af Sagms Parter (Parts-Ed), er
den egentlig at betragte fom Bevismiddel; den
Ed, som aflegges af Vidner og SkjMsmend, er
tun en Betingelse for, at hvad disse har provet
eller stjMnet, stal anses som Bevismiddel. Hos
de gamle Nordmend var Parts-Eden indrettet
som hos Germanerne overhoved: den Sværgende
opstillede et vist Antal Med-Edsmænd, der af
lagde Ed paa, at de holdt sig overbeviste om, at hans
Ed var sand. Kun i de übetydeligste Sager
var Partseden alene, den saataldte Ensed, til
strekkelig. Efter Sagens Betydning, den om»
tvistede Gjenstands Berdi eller Forbrydelsens
Størrelse fordredes to Mededsmend, faa at den
SagsFgte svor selvtredie, Lyrittar-Ed, fem,
Settar-Ed, eller elleve, Tylftar-Ed.
Undertiden, men sjelden, benyttedes to Mands Ed og
endnu sjeldnere syv Mands Ed eller Grimu-Ed.
Lyrittar-Eden, den hveste Ed, som krevedeS i Penge
sager, astagdes for en af 12 Mend beftaaende Dom
i Kirken og i Vidners Overver. Saavel Med-Eds
mendene som Domsmendene skulde vere den Sag»
ftgtes Ligemend. I vor nuverende Rettergang
benyttes Parts-Ed kun i civile Sager, medens den
i Straffesager er bortfaldt ved Indftrelsen af den
faakaldte Undersøgelses-Grundsætning i Retter
gangen. Parts-Eden er altid et subsidiert Bevis
middel, fom kun kommer til Anvendelse, forfaavidt
Sagen ilte Paa anden Maade kan bringes til
Klarhed. At lunne kreve Modparten daa Ed er en
Begunstigelse for en tvistende Part. Har en
saadan i et Spørgsmaal, angaaende hvilket
Bevisbyrden paaligger ham, tilveiebragt vel ikke fuldt
Bevis, men „vis Formodning“, kan han kræve, at
Modparten aflægger Benegtelses-Ed, om han
vil undgaa at dømmes. I enkelte Tilfælde
opstiller Loven selv Betingelserne for at kunne
paalægge en Part Benægtelses-Ed. Sjelden tillades det
den Part, hvem Bevisbyrden ang. et omtvistet
Spørgsmaal paaligger, med sin Sigtelses- eller
Fyldnings-Ed at fuldstændiggjøre sit
utilstrækkelige Bevis, eller ved en saakaldt Taxations-Ed
at angive Omfanget af den Skade, han ved
Modpartens Adfærd har lidt. Hvor den, hvem
Benegtelses-Ed skulde paalegges, ikke personlig har
Kundskab om Forholdet, kan det paalægges ham at
aflægge Ed paa, at han ingen Kundskab har derom,
Godtroenheds-Ed. — Tilhjemlings-Ed
kaldes den Ed, hvorved den Bestjaalne i en Tyvs,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
