Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Egmont ell. Egmond. — Lamoral, Greve af Egmont - Egoisme. — Egoist - Egressy, Gabriel - Egyptienne - Eh bien! - Ehrenberg, Christian Gottfried - Ehrenbreitstein - Ehrenstråle, David (Nhrmann) - Ehrenstrahl, David Klöcker von - Ehrensvärd, Augustin. — Karl August Ehrensvärd - Eichendorff, Josef, Friherre - Eichhorn, Johann Gottfried. — Karl Friedrich Eichhorn - Eichwald, Karl Edvard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Egoisme
Geusernes Forbund; da det kom til aabenbar Opstand,
modsatte han sig dog denne, men blev 1567 strax
efter Hertugen af Albas Ankomst fængslet og
tilligemed Grev Hoorn efter 9 Maaneders Fængsel
henrettet 1568. Hans Skjebne er behandlet af
Goethe i Tragedien „Egmont“.
Egoisme (af det latinske ego, jeg),
Egenkjærlighed, Egennytte, Selvvisthed. — Egoist,
egenkjærlig, egennyttig Person.
Egressy, Gabriel, fremragende ungarsk
Skuespiller, f. 1810, d. 1866, fra 1837 ansat ved Theatret
i Pest, udmærkede sig især i tragiske Karaktérroller.
1848 sendtes han som ivrig Frihedsmand af den
revolutionære Regjering som Befuldmægtiget til
flere Byer, hvor han tildels optraadte paa en
temmelig hensynsløs Maade.
Egyptienne, Antiqua med tykke Linier.
Eh bien! (udt. E bjæng), nu vel!
Ehrenberg, Christian Gottfried, berømt tysk
Naturforsker, f. 1795, d. 1876, gjorde videnskabelige
Reiser i Ægypten, Arabien og Palæstina (1820—26)
samt sammen med Humboldt til Altai (1829).
1826 blev han Professor i Medicin i Berlin.
Han har især gjort sig bekjendt ved sine
Undersøgelser over Infusionsdyrene og er den, som har
grundet disses Systematik. En senere Tids
Forskninger har vel fundet meget at rette ved hans
System; men han har dog den store Fortjeneste
at have brudt Banen paa dette Felt. Af hans
Skrifter kan nævnes „Infusionsdyrenes
Organisation, Systematik og geografiske Forhold“,
„Infusionsdyrene som fuldkomne Organismer“,
„Mikrogeologi“ m. fl.
Ehrenbreitstein, Fæstning i Preussen ved
Rhinen, ligeoverfor Mosels Munding, paa en høi,
steil Klippe.
Ehrenstråle, David (Nehrmann), svensk
Jurist, f. 1695, d. 1769, var 1720—53 Professor i
Retsvidenskab i Lund og indlagde sig store
Fortjenester af sin Videnskabs Udvikling i Sverige.
Ehrenstrahl, David Klöcker von, svensk Maler
af tysk Herkomst, f. 1629, d. 1698, uddannede sig
i Amsterdam og derpaa i Italien, især under
Pietro da Cortona. Han var en af Baroktidens
mere fremragende Kunstnere og kunde ofte saavel
i Tegning som i Kolorit være særdeles heldig,
men sank ogsaa tidt ned til sin Tids temmelig
lave Niveau. Til hans bedste Arbeider regnes
„Dommedag“ og „Korsfæstelsen“ i Stockholms
Storkyrka.
Ehrensvärd, Augustin, svensk Officér, f. 1710,
d. 1772, gik efter at have studeret Mekanik under
Polhem paa Udenlandsreiser, blev 1739 Kaptein
ved Kadetkorpset, deltog 1741 i Krigen i Finland
og gik derpaa igjen til Udlandet, hvor han i
preussisk Tjeneste var med paa Felttoget til Bøhmen
1745. 1747 fremsatte han for Rigsdagen Forslag
om at danne en Flaadeafdeling, som skulde støtte
Arméen og nærmest var beregnet paa Finlands
Forsvar; tillige foreslog han, at en befæstet Havn
skulde anlægges ved Helsingfors. Den første Del
af Forslaget kom først 1756 til Udførelse, og
Ehrensvärd blev Kommandør over den nydannede
Flaadeafdeling; allerede 1749 havde han faaet det
Hverv at lede Anlægget af Sveaborg. Under
Syvaarskrigen tjente han i den svenske Armé i
Pommern, hvis Øverstbefalende han blev 1761
uden dog at kunne udrette noget af Betydenhed.
Eichwald
Senere opfandt han et nyt Slags Krigsfartøier
til at erstatte Galeierne. — Hans Søn Karl
August Ehrensvärd, f. 1745, d. 1800, tog
tidlig Tjeneste paa Flaaden og blev under
Felttoget i Pommern Løitnant, besøgte derefter
Frankrige for at studere Sjøvæsenet og blev efter sin
Hjemkomst 1770 Kaptein samt nogle Aar senere
Oberst ved den med Arméen forbundne Flaabe.
1780—82 foretog han en Reise i Italien, som
han beskrev i et 1786 udgivet Verk; s. A. udkom
ogsaa hans „De fria Konsters philosophie“, i
hvilken han lægger en Begeistring for Antiken for
Dagen, der vel i mange Stykker er énsidig, men
dog indeholder Spiren til meget af det, som de
nyere Æsthetikere har udviklet. Hans Filosofi er
forøvrigt fragmentarisk. Blandt hans efterladte
Papirer kan mærkes „Promemoria för at söka ett
system, när man icke har något och inte är nöjd
med andras“, samt 137 Ændringer og Tillæg til
„De fria Konsters Philosophie“ [[** sjk, er her et usynlig punktum? **]] 1784 blev han
Overadmiral og fik 1788 Kommandoen over
Skjærgaardsflaaden. I Svensksund slog han 1789 først
en Del af den fiendtlige Skjærgaardsflaade, men
led tilsidst ved Kongens utidige Indgriben i
Kampen Nederlag og tog kort efter Afsked. 1792—95
stod han atter i Tjenesten med Titel af
General-Admiral. Han var en Mand af megen Begavelse
og store Kundskaber; særlig var han hjemme i
den klassiske Literatur, Mathematiken,
Naturvidenskaberne og Agronomien, ligesom han med Held
dyrkede Tegnekunsten. Især er hans humoristiske
Illustrationer til Sveriges Historie meget bekjendte.
Eichendorff, Josef, Friherre, tysk Digter, f.
1788, d. 1857, deltog i Felttogene 1813—15 og
blev senere Regjeringsraad i Danzig, Königsberg
og Berlin. Han var den romantiske Skoles sidste
betydelige Forfatter og repræsenterede i udpræget
Grad de fleste af Skolens Eiendommeligheder.
Heldigst er han som Lyriker samt i sine mindre
Noveller („Af en Døgenigts Liv“,
„Marmorbilledet“ m. fl.); hans Dramaer og større Romaner
har smukke lyriske Enkeltheder, men mangler
helstøbt Komposition og Afrunding. Han har ogsaa
i sine senere Aar skrevet en Række literaturhistoriske
Arbeider meb ultra-katholske Tendenser.
Eichhorn, Johann Gottfried, tysk Orientalisk,
f. 1752, d. 1827, fra 1775 Professor i Jena og
fra 1788 i Göttingen, begyndte sin Bane som
Videnskabsmand med flere værdifulde Skrifter
over Arabernes ældste Historie, beskjeftigede sig
senere mest med Bibelkritik og udmærkede sig paa
dette Felt ved et Antal grundige Arbeider. Og
saa den nyere Historie og Literaturhistorie har han
gjort til Gjenstand for sine Forskninger. — Hans
Søn Karl Friedrich Eichhorn, f. 1781, d.
1854, var Professor i Frankfurt a. d. Oder,
Berlin, Göttingen og derpaa atter i Berlin. Efter at
have taget Afsked fra dette Embede indehavde han
en Række offentlige Poster, indtil han 1847 trak
sig tilbage tit Privatlivet. Han har paa den
tyske Retshistories Felt anstillet grundige
Undersøgelser, hvis Resultater er nedlagte i hans „Tysk
Stats- og Retshistorie“ med flere Skrifter.
Eichwald, Karl Edvard, russisk Naturforsker af
tysk Herkomst, f. 1795, d. 1876, blev 1821
Privatdocent i Dorpat, 1823 Professor i Kasan og
senere i Vilna og Petersburg. Han foretog Reiser
rundt om i Rusland og samlede en Mængde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
