Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elektricitet. — Rivningselektricitet. — Dyrisk Elektricitet. — Glaselektricitet eller positiv Elektricitet. — Lakelektricitet eller negativ Elektricitet. — Elektrisermaskiner. — Glaselektrisermaskinen. — Damp- eller Hydroelektrisermaskinen. — Fordelings- eller Elektroformaskiner. — Elektrisk Batteri se Batteri. — Elektrisk Gnist eller Funke. — Elektrisk Kur. — Elektrisk Lys. — Elektriske Lamper. — Elektriske ringeapparater. — Elektrisk Spendingsrække. — Elektrisk Strøm, se Galvanisme. — Elektrisk Telegraf, se Telegraf. — Elektriske Uhre. — Elektromagnetiske Uhre. — Elektrisk Kronoskop. — Elektroder. — Elektrodynamik. — Elektrokemi. — Elektrolyse. — Elektrolyter. — Elektromagnetisme. — Elektromagnet. — Elektromagnetiske Kraftmaskiner. — Elektrometer. — Elektromotorer. — Elektro-motorisk Kraft. — Elektrofor. — Elektroformaskine, se Elektrisermaskine. — Elektropunktur, se Acupunktur. — Elektroskop.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Eleltricitet
Skindpuder, som er belagte med et Amalgam af
Kviksølv, Zink og Tin og ved Fjære trykkes
indtil Glasset. Sættes Maskinen i Virksomhed,
udvikles paa Glasskiven positiv Elektricitet, som
tiltrækker den negative Elektricitet i Konduktoren, en
afrundet isoleret Metalleder, som paa den mod
Glasskiven vendende Ende er forsynet med fine
Spidser. Gjennem disse strømmer den negative
Elektricitet mod Glasskiven, og Konduktoren bliver
saaledes ladet med positiv Elektricitet. Rivepuderne
staar i Forbindelse med en anden Konduktor eller
ved en Leder med Jorden. — Damp- eller
Hydroelektrisermaskinen, opfunden 1840 af den
engelske Ingeniør Armstrong, bestaar hovedsagelig
as en isoleret Damppande, hvori Vanddamp af
5—6 Atmosfærers Tryk udvikles, hvilken man
lader udstrømme i flere Rør, som gaar gjennem
et Kjøleapparat, hvorefter den kondenserede
Vanddamp træffer Spidserne paa en isoleret Konduktor.
Ved Dampens Rivning mod Rørene bliver
Dampkjedlen negativ og Dampen positiv elektrisk, og
den positive Elektricitet ledes over paa
Konduktoren. I den nyere Tid benyttes hyppig
Fordelings- eller Elektroformaskiner, hvor
Elektriciteten fremkommer ved den fordelende
Virkning af et svagt elektriseret Legeme, som
virker paa Konduktorerne omtrent som Kagen
i et Elektrofor paa Skjoldet. Holtz’s
Fordelingsmaskine bestaar af 2 runde Glasskiver,
af hvilke den ene, den mindste, kan sættes i
en hurtig omdreiende Bevægelse, medens den
anden er faststaaende. Paa den sidste findes
ligeoverfor hinanden to Aabninger, i Randen belagte
med Papirstykker, fra hvilke udgaar to spidse Stykker
Papir, som er bøiede saaledes, at de berører den
bevægelige Skive. Bag denne findes to
Metalstænger, Konduktorerne, fra hvilke to med
Metalspidser besatte Messingstykker vender mod
Papirbelæggene. Skal Maskinen sættes i Virksomhed,
lades det ene af Papirstykkerne ved at berøres
med en ved Gnidning negativ elektriseret
Kautschukplade, og dernæst bringes den bevægelige Skive
til at rotere i en Retning, som er modsat
Papirspidserne, hvorved en Fordeling fremkaldes i
Konduktorerne, der saaledes lades. — Elektrisk
Batteri, se Batteri. — Elektrisk Gnist eller
Funke kaldes den Gnist, som viser sig, naar de
modsatte Elektriciteter i to Ledere former sig. Dens
Aarve beror dels paa Lederne og dels paa oet ulebende
>z?tof, gjennem hvilket Foreningen foregaar. Den er
af yderft kort Varighet», ledsages af en eiendommelig
knitrende Lyd og løsriver samt smelter og glader
Smaadele af de Legemer, mellem hvilke den sprmger.
Smaa elektriske Gnister er retliniede, sterre sikfak
formige. Den største elektriske Gnist er Lynet.
— Elektrisk Kur, Elektricitetens Anvendelse
til Helbredelse af forskjellige Sygdomme, navnlig
Nerveonder. — Elektrisk Lys er det stærkeste
kunstige Lys, man kan fremstille. Det benyttes derfor
nu ofte paa Kystfyr, ved natlige Bygningsarbeider,
i Krigen og til Belysning af store Pladse og
Fabriklokaler samt i videnstabelige Viemed. Lyset
frembringes ved en elektrisk Strøm, hvis Udladning sker
gjennem to overfor hinanden staaende Poler af Kul.
Det elektriske Lys fremstilles i elektriske
Lamper, af hvilke man har flere Slags. De mest
brugbare er konftruerede af Franflmanden
Foucault og Russeren Jablockoff. Amerikaneren Edison
Elettricitet
har anstillet ihærdige Forsøg paa at konstruere
en Lampe, som kunde give et billigere elektrisk
Lys, end de hidtil kjendte, uden at han endnu
er kommen til noget endeligt praktisk Resultat.
— Elektriske Ringeapparater,
Ringeapparater, som sattes i Virksomhed ved en sluttet
elektrisk Strøm. — Elektrisk
Spendingsrække, en Følgeordning af Grundstofferne i
Overensstemmelse med deres elektriske Forhold til
hinanden. — Elektrisk Strøm, se Galvanisme. —
Elektrisk Telegraf, se Telegraf. — Elektriske
Uhre, i Almindelighed Apparater, paa hvilke
Gangen af et Normaluhr overfares ved Hjelp af
en elektrisk StrM. Normaluhret staar ved en
Ledning i Forbindelse med ét eller fiere elektriske
Uhre og slutter ved en særegen Indretning i sit
Hjulverk hvert Minut en elektrisk Strøm, hvorved
det elektriske Uhrs Viser paa Grund af særegne
Indretninger samtidig bevæger sig et Minut frem.
Saadanne Uhre er konstruerede bl. a. af Garnier.
Forskjellige fra disse er de elektromagnetiske
Uhre, som uden at staa i Forbindelse med noget
Normaluhr holdes i Gang ved selve den
elektriske Strøms Kraft. Siemens har konstrueret et
sindrigt elektrisk Kronoskop, som bl. a.
anvendes til at maale Kuglernes Hastighet» i Gevar
og Kanonløb. — Elektroder kaldes en galvanisk
Kjedes Poler; Anoden betegner den positive og
Kathoden den negative Pol. —
Elektrodynamik, Læren om elektriske Strømmes Indvirkning
paa hinanden. — Elektrokemi, Læren om de
kemiske Virkninger af den elektriske Strøm. —
Elektrolyse kaldes den ved en elektrisk Strøm
fremkaldte Spaltning af kemiste Forbindelser. Alle
ledende Vadster er Elektrolyter, d. e. de
spaltes af den elektriske Strøm. —
Elektromagnetisme, Elektricitetens og Magnetismens
Forhold til hinanden med Hensyn til gjensidige
Indvirkninger. 1820 opdagede H. C. Ørsted, at
en elektrisk Strøm, som ledes i Nærheden af en
bedagelig Magnetnaal, bringer denne til at stifte
Stilling, og Ampère har opstillet den Lov for
Naalens Dreining, at dens Nordende vil slaa ud
tilvenstre, naar man tanker sig svømmende med
Strømmen — og med Ansigtet vendt mod Naalen.
Føres Lederen i flere Vindinger om Naalen,
forstyrres dennes Udstag. — Elektromagnet, et
Jern- eller Staalstykke, hvorom der i fiere Vin
dinger er lagt en med Silke overspunden Kobber»
traad, og som gjøres magnetist derved, at en
elektrisk StrM ledes gjennem Traaden. Jernet
er magnetisk kun saalange det er udsat for StrM
mens Paavirkning, hvorimod Staalet beholder sin
Magnetisme, ogsaa efterat Strømmen er
afbrudt. Saadanne Magneter kan gjøres meget
kraftige og anvendes i flere Øiemed.
Elektromagnetiske Kraftmaskiner er imidlertid
upraktiske, da deres Arbeide i Forhold til Dampmaskiner
nes er meget dyrt. — Elektrometer, et
Instrument, hvorved Elektricitetens Styrke kan maales.
Bekjendt er Coulombs Elektrometer, ved hvilket
Vridninger af en Sølvtraad angiver Styrken
af den virkende Elektricitet. — Elektromotorer
kaldes Legemer, som ved Berøring med hinanden
fremkalder Elektricitet. Den Kraft, som ved en
saadan Berøring bevirker, at modsatte
Elektriciteter udvikles, kaldes elektro-motorisk
Kraft. — Elektrofor, et Apparat til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
