Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elsas (fr. Alsace). — Elsas-Lothringen - Elsasser, Friedrich August - Elseter (tidligere Helgseter) - Elssler, Therese og Fanny - Elster. — Hvide Elster. — Sorte Elster - Elton ell. Jalton Nor - Eludere - Elv - Elvas - Elvegrimer - Elvekvislerne - Elverum — Elverums Leir - Elvesyssl - Ely - Elysée. — De elysæiske Marker (Champs Elysées) - Elysion (lat. Elysium) - Elze, Friedrich Karl - Elzevier. — Ludvig Elzevier. — Bonaventura Elzevier. — Abraham Elzevier - Elzheimer, Adam - Email eller Emalje - Emailskjællede - Emanation - Emancipation. — Jødernes (s. d.), Negrenes (s. d.) og Kvindens Emancipation (s. d.). — Katholikernes Emancipation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Elsasser
tilligemed det nordlige Lothringen afstaaet til det
tyske Rige. Den ved denne Fredsslutning
erhvervede Landstrækning danner nu et eget „Rigsland“,
Elsas-Lothringen, tilsammen 264 Kv.mil
stort med 1,530,000 Indb. Det inddeles i 3
Distrikter, Øvre-Elsas, Nedre-Elsas og Lothringen;
Hovedstaden er Strasburg. Det styres af en
Statholder og sender 15 Deputerede til den tyske
Rigsdag. Saavel Industrien som Handelen staar
paa Grund af Landets heldige naturlige
Beskaffenhed og mange rige Hjelpekilder paa et høit Trin.
Elsasser, Friedrich August, tysk
Landskabsmaler, f. 1810, d. 1845, uddannede sig i Berlin og
gik 1832 til Italien, hvor han siden mest opholdt
sig i Rom og malede en Række Billeder, der smukt
og sandt gjengiver den italienske Natur.
Elseter (tidligere Helgeseter), Gaard i
Strindens Prestegjeld ligeoverfor Trondhjems Domkirke.
Her laa det bekjendte Helgeseter Kloster (s. d.), i
hvilket Hertug Skule (Baardssøn) blev dræbt 1240,
da han søgte Tilflugt der.
Elssler, Therese, f. 1808, d. 1878, og Fanny,
f. 1810, optraadte 1830—50 som Danserinder paa
de første Scener i Europa og Amerika og vandt
overordentligt Ry. Den første blev 1850 gift med
Prins Adalbert af Preussen.
Elster, Navn paa to Floder i Sachsen. Hvide
Elster udspringer i Bøhmen nær den sachsiske
Grændse, løber mod Nord og Vest og falder i
Saale syd for Halle; Længde 26 Mil. — Sorte
Elster udspringer i det sachsiske Lausitz og falder
efter 24 Mils Løb i Elben ovenfor Wittenberg.
Elton ell. Jalton Nor, salt Indsjø i
Guvernementet Astrakan i det sydlige Rusland, 3 Kv.mil
stor, leverer aarlig ca. 5 Millioner Centner Salt.
Eludere (lat.), holde for Nar; omgaa (en Lov).
Elv, i Norge og Sverige Benævnelsen paa
Vasdrag. Den skandinaviske Halvøs
Overfladeforhold fører det med sig, at Elvene kun
stykkevis er farbare, idet dels Fossefald, dels rivende
Løb afbryder den farbare Strøm. De har
desuagtet stor Betydning som Samfærdselsmidler, idet
Størsteparten af den Trælast, som udføres fra
Norge og Sverige, uden videre Udgifter kan fløtes
ned ad Elvene til Udskibningsstederne.
Elvas, By i Portugal, nær den spanske Grændse,
med 11,000 Indb. og en stærk Fæstning.
Elvegrimer, gammelt Navn paa de norske
Grændseboere ved Götaelven.
Elvekvislerne, i Sagaerne Navn paa
Strækningen ved Götaelvens Udløb paa begge Sider af
Hisingen; her var et yndet Opholdssted for Vikinger.
Elverum, Prestegjeld i Hedemarkens Amt, 2½
Mil øst for Hamar. — I Prestegjeldet er
Elverums Leir, som er næsten bymæssig bebygget,
med ca. 450 Indb. I Nærheden holdes Grundset
Marked.
Elvesyssel, den sydligste Del af Ranrike, fra
Gudmaren til Götaelven.
Ely (udt. Ili), By i det engelske Grevskab
Cambridge, med 8,000 Indb. og en smuk
Kathedralkirke.
Elysée (udt. Elise), Palads i Paris, bygget
1718 for Greven af Evreux, tjener nu som Bolig
for Republikens Præsident. — Til Paladset støder
de elysæiske Marker (Champs Elysées), et paa
Ludvig den 15des Tid plantet Parkanlæg, som nu
er en stærkt besøgt Spadsérplads.
Elysion (lat. Elysium), i Homers Digte Navn
paa et behageligt og frugtbart Landskab paa Jordens
Vestkant, ved Okeanos, hvorhen udmærkede Helte
kommer uden at dø og lever evig under
Rhadamanthys’s Herredømme.
Elze, Friedrich Karl, tyst Literaturhistoriker,
f. 1821, siden 1875 Professor i engelsk Sprog og
Literatur ved Universitetet i Halle, har udgivet
udførlige biografiske Verker over Shakespeare,
Walter Scott og Lord Byron, af hvilke det over
sidstnævnte især har vundet megen Anseelse. Han
var ogsaa med at grunde det tyske
Shakespeareselskab, hvis Aarbog han har redigeret fra det
3die Bind.
Elzevier, berømt hollandsk Bogtrykkerfamilie
i det 16de og 17de Aarh. — Ludvig Elzevier,
f. 1540, d. 1617, nedsatte sig 1580 i Leiden og
grundede Forretningen; den første paa hans
Forlag udkomne Bog er trykt 1583. Af hans
Sønner fortsatte 5 Forretningen, dels i Leiden, dels i
Haag og Utrecht. Den mest bekjendte af dem er
Bonaventura Elzevier, f. 1583, d. 1652,
som fra 1608, senere i Kompagni med sin
Brodersøn Abraham (f. 1592, d. 1652), leverede en
Række Udgaver især af klassiske Forfattere, mest i
lidet Format (Duodez og Sedez), hvilke Udgaver
vandt stort Ry for Korrekthed og smukt Udstyr, og
som endnu er meget søgte af Bogsamlere, der
ofte betaler dem med enorme Priser.
Elzheimer, Adam, tysk Landskabsmaler, f.
1574, d. 1620, opholdt sig for en stor Del i Rom
og malede med overordentlig Omhyggelighed i
Udførelsen en Række Billeder i lidet Format, oftest
med Figurstaffage; han var især fremragende i sin
Behandling af Lyset og har paa dette Felt havt
direkte Indflydelse paa Rembrandt.
Email (udt. Emai) eller Emalje, en til
Broderiperler og andre Pyntesager m. m. anvendt
Glasblanding, som bestaar af Blyglas, tilsat med en Del
Tinoxyd; ogsaa en ved Tilsætning af Metaloxyder
farvet flydende Glasmasse, som benyttes til
Overtræk af forskjellige Metalarbeider.
Emailskjællede (Ganoidei), Orden af Fiskene,
med brusket eller benet Skelet, fri Gjeller med
Gjellelaag og Svømmeblære med Luftgang;
Munden sidder hos nogle paa Undersiden af Hovedet,
Synsnerverne krydser ikke hverandre, og Skjællene
er overtrukne med et Emaillag. Herhen hører
Støren, Bladsnuden og Kaimanfisken.
Emanation, Udstrømning; i Statsretten
undertiden Betegnelse for en Lovs Udgivelse.
Emancipation, Frigivelse, Frigjørelse; i
Romerretten den Handling, hvorved en Husfader
(paterfamilias) frigav sit Barn fra den fædrene
Myndighed (patria potestas). Ved den af Keiser
Anastasius Aar 502 indførte saakaldte
emancipatio Anastasiana kunde Frigivelsen ske ved keiserligt
Reskript, og ved den af luftinian indfMe eman
eipatio foregik den paa den Maade, at
Faderen i Retten under Barnets Tilstedeværelse
erklærede dette for uafhængigt. I den nyere Tid
betegner Ordet en Klasses Frigjørelse for visse
lovmedholdige Baand overhoved; saaledes Jødernes
(s. d.), Negrenes (s. d.) og Kvindens
Emancipation (s. d.). Ved Katholikernes
Emancipation betegnes særlig den i Storbritannien
og Irland 1829 foretagne Forandring i
Katholikernes statsretslige Stilling, ifølge hvilken disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
