Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emme. — Emmenthal - Emmerich - Emolumenter - Empedokles - Empirismus. — Empiriske Videnskaber - Emplacement - Emploi - Empoli - Ems - Emu, se Kasuar - Emulsin - Emulsion - Emund den gamle - Enara-träsk - En bloc - Enbo - Enceinte - En chef. — General en chef. — Redacteur en chef - Encina ell. Enzina, Juan del - Encke, Johann Franz. — Enckes Komet - Encyclica, egentlig epistola encyclica - Encyklopædi. — Konversationslexika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dalen Emmenthal, hvorigjennom den løber,
er kjendt for sin fortrinlige Ost.
Emmerich, By i Preussen, ved Rhinen, med
8,000 Indb. og betydelig Skibsfart.
Emolumenter, egentl. Fordel; Indtægter,
især Biindtægter ved et Embede eller en Bestilling.
Empedokles, græsk Filosof fra Agrigent,
levede ca. 490—430 f. Kr. Han gjaldt blandt
sine Medborgere for en dygtig Læge og Sandsiger;
ogsaa i Politiken spillede han en vigtig Rolle, idet
han med Held bekjæmpede det aristokratiste Parti
i sin Fødeby og af sine Medborgere skal være
tilbudt Kronen. Senere maatte han imidlertid flygte
og drog nu omkring i Nedreitalien, hvor han
overalt vandt Ry som Magier. [[** sic **]] Tilslut skal han
have endt sit Liv ved at springe i Ætnas Krater.
Som Filosof staar han midt imellem Eleaterne
og Heraklit. Han opstillede først Læren om de fire
Elementer: Ild, Luft, Vand og Jord, og antog,
at alt bestaar af disse Grundstoffer, og at Tingenes
Forskjel beror paa Grundstoffernes Mængdeforhold
til hverandre i dette eller hint Legeme. Desuden
opstillede han to Grundkræfter: Kjærlighed (=
Tiltrækning) og Had (= Frastøden), hvilke sætter
Verdenslivet i Bevægelse. Mærkes kan det ogsaa,
at han fremsatte en Theori om de organiske
Væseners Oprindelse og Udvikling, der nærmer sig til
Darwins.
Empirismus, den videnskabelige Retning,
som søger Grunden til al Viden i Erfaringen.
— Empiriske kaldes de Videnskaber, som
befatter sig med det allerede givne, hvor Erfaringen
helt kan lægges til Grund, f. Ex. Historie og
Naturvidenskaber.
Emplacement (udt. Angplasmang), Opstilling,
Anbringelse; særlig en tilveiebragt Opstillingsplads
for Kanonskyts.
Emploi (udt. Angploa), Beskjeftigelse,
Ansættelse.
Empoli, By i den italienske Provins Florens,
paa en frugtbar Slette, har 16,500 Indb. og
betydelig Industri.
Ems, Flod i det nordvestlige Tyskland,
udspringer i Vestfalen paa Sydvestsiden af
Teutoburgerskoven, løber mod Nordvest og Nord og
falder i Dollartbugten. Længde 56½ Mil.
Bifloder er Hopstener Aa, Haase og Leda, alle tilhøire.
Emu, se Kasuar.
Emulsin, den æggehvideagtige Bestanddel af
søde og bitre Mandler.
Emulsion, en melkelignende Vædske, bestaaende
af Vand og fede eller harpixagtige Stoffer, der
holdes fordelte ved Hjelp af et Bindemiddel,
saasom Gummi eller Planteslim; den benyttes som
Lægemiddel, Skjønhedsmiddel m. m. Den mest
bekjendte af saadanne Vædsker er Mandelmelk.
Emund den gamle, svensk Konge, den sidste af
Ynglingeætten, var Søn af Olaf Skøtkonung,
og besteg 1050 Tronen efter sin Broder Anund
Jakob. Han viste sig mindre velvillig ligeoverfor
de kristne Prester og blev derfor af disse kaldt
„den slemme.“ [[** tegnrekkefølge sic **]] Han døde omtr. 1060.
Enara-träsk, Indsjø i Uleåborgs Län i finsk
Lapmarken, 20 Kv.mil stor, har Afløb til
Varangerfjorden i Norge gjennem Pasvikelven.
En bloc (udt. Ang blaak), i Hob, i Bunke;
vedtage en Lov en bloc, vedtage uden
Diskussion.
Enbo, Navn paa 21de Klasse i Linnés
Plantesystem (med Han- og Hunblomster adskilte, men
paa samme Plante).
Enceinte (udt. Angsængt), Omkreds,
Indhegning; særlig Betegnelse for en Fæstnings Volde.
En chef (udt. Ang sjef), Øverste; Anfører;
General en chef, øverstbefalende General;
Redacteur en chef, Hovedredaktør.
Encina ell. Enzina, Juan del, spansk Digter,
f. 1469, d. 1534, fandt i Madrid Beskyttelse hos
Hertugen of Alba, gik senere som pavelig
Kapelmester til Rom, foretog en Reise til Jerusalem
og tilbragte sine sidste Aar i Salamanca. Hans
lyriske Digte udmærker sig, især naar de slutter
sig til Folkevisens Tone, ved Liv og Lethed i
Formen; men mest Betydning fik han for den spanske
Literatur ved sine dramatiske Arbeider, som til
Forskjel fra de kirkelige Mysterier og Moraliteter
førte Navnet „Representaciones“ og ikke længer
spilledes i Kirken, men paa et særskilt dertil
indrettet Theater. Gjennem disse Stykker, som dels
er af verdsligt, dels af religiøst Indhold, blev
han den egentlige Skaber af det spanske Drama.
Encke, Johann Franz, bekjendt tysk Astronom,
f. 1791, d. 1865, blev 1822 Direktør for
Observatoriet Seeberg ved Gotha, 1825 Sekretær ved
Videnskabsakademiet og Direktør for Observatoriet
i Berlin. Han beregnede Banerne for flere
Kometer, deriblandt den af Pons 1818 opdagede periodiske,
som efter ham er bleven kaldt Enckes Komet. Han
beregnede ogsaa Solens Afstand ved Hjelp af
Venuspassagerne i 1761 og 1769 og redigerede
fra 1830 Tidsskriftet „Astronomische Jahrbücher“
i Berlin.
Encyklika, egentlig epistola encyclica,
Rundskrivelse, især fra Paven til de katholske
Biskoper.
Encyklopædi, et i den senere Tid dannet
græsk Ord, der efter sin Oprindelse betegner
Omfanget af de Kundskaber i Kunster og Videnskaber,
som indbefattes under Begrebet almenmenneskelig
Dannelse. Efter almindelig Sprogbrug betegner
Ordet en Bog, hvori de forskjellige Grene af den
menneskelige Viden er fremstillede enten systematisk,
d. v. s. i deres indbyrdes Sammenhæng, eller
alfabetisk, d. v. s. samlede i enkelte Artikler under
Stikord (Titler), der ordnes efter Alfabetets Bogstaver
(Real-Encyklopædi, Realordbog). Encyklopædiske
Verker har allerede existeret i Oldtiden hos
Grækerne og Romerne saavelsom senere i Middelalderen;
fra Midten af det 17de Aarhundrede til vore
Dage har en overordentlig rig Literatur af
Realencyklopædier udviklet sig, inden hvilken især den
berømte franske „Encyclopédie, ou dictionnaire
raisonné des sciences, des arts et métiers“ blev
epokegjørende. Planen til dette Verk fattedes af
Diderot, som 1749 forenede sig med Rousseau,
d’Alembert, Voltaire, Marmontel m. fl. (se
Encyklopædister) for at realisere den. Selv leverede
han alle Artikler om Kunster og Industri og ledede
Udgivelsen som Hovedredaktør; d’Alembert skrev
den bekjendte Indledning. Bogen udkom 1751—72
i 28 Foliobind, af hvilke de 11 indeholdt
Illustrationer; et Supplement i 5 Bind udkom 1776—77
og et fuldstændigt Register i 2 Bind 1780. Bogen
vakte overordentlig Opsigt, stort Bifald, men ogsaa
megen Modstand; den danner et fuldstændigt
Organ for de videnskabelige og religiøse Anskuelser,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
