Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik (norske Konger). — Erik Haraldssøn med Tilnavnet Blodøxe. — Erik Magnussøn, senere urigtig kaldet Prestehader. — Erik af Pommern, se under de danske Konger af Navnet Erik - Erik (svenske Konger). — Erik seiersæl. — Erik aarsæl. — Erik den hellige. — Erik Knutsson. — Erik læspe. — Erik (Søn af Magnus Smek). — Erik, se Erik af Pommern, under de danske Konger af Navnet Erik. — Erik (Søn af Gustav Vasa) - Erik (danske Konger). — Erik eiegod. — Erik Emun. — Erik Lam. — Erik Plogpenning. — Erik Glipping. _ Erik Menved. — Erik af Pommern
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Eril
Brødre og gjorde sig stadig mere forhadt; ogsaa
hans Dronning, den efter Sagnet troldlyndige
Gnnhild, fik ved sin Underfundighed og Grusom
het» alt Folket mod sig. Da Kongens yngre Bro
der, Haakon, som var opdragen i England, kom
til Norge, blev han kaaret til Konge (985), og Erik
og Gunhild maatte forlade Landet. De drog der
paa til England, hvor Erik fik et Lén i
Northumberland. 954 faldt han i et Slag. — Erik
Magnussøn, senere urigtig kaldet Preftehader,
f. 1268, Søn af Magnus Lagabpter, blev Konge
ved dennes Død 1289. Under hans Mindreaarig
hed ftyredes Landet af Rigets Høvdinger, blandt
hvilke Bjarne Erlingsftn af Bjarft og Giske havde
mest at sige. De optraadte med Kraft mod Preste-
fiabet og opnaaede at formindske dets Magt i be
tydelig Grad; dette gav senere Historikere Anled
ning til at give Erik Tilnavnet Prestehader. Med
Danmark begyndte han en Ufred om sin Mødrene
arv og gjorde flere heldige Tog did; senere kom
han i Strid med Skotland, men kunde paa Grund
af den engelske Konges Indblanden i Sagen intet
udrette. 1299 d^de han. Han var en velvillig,
men svag Mand, som ilte var den vanskelige Stil
ling voxen, hvori han paa Grund af Parti
stridighederne befandt sig. — Erik af Pommern,
se under de danske Konger af Navnet Erik.
Erik, Navn paa 14 svenske Konger, af hvilke
dog de 6 fyrste er opdigtede og de følgende 7 har
faaet sit Numer paasat af Historikeren Johannes
Magnus. — Erik seiersæl, overuandt 983 paa
Fyrisvoldene i et Slag, som vårede 3 Dage,
sin Broder StyrbjFrn og underlagde sig senere
Danmark; han var gift med Sigrid storraade
og med hende Fader til Olaf Skötkonung. —
Erik aarsæl, SM af Blot-Svein, herstede
ca. 1120; han var den sidste hedenske Konge i
Sverige, men stal paa sine gamle Dage have
ladet sig dFbe. — Erik den hellige, kaaredes
ca. 1150 til Konge af Svearne og regjerede efter
Sverkers Df<d ogsaa over Goterne. Han befa
stede Kristendommen, lagde Grunden til Forenin
gen med Finland og blev dr«bt 1160. Han dyr
ledes siden som Sveriges Skytspatron. — Erik
Knutsson, den foregaaendes SMnesM, fiygtede
i sin Ungdom for Sverter den yngre til Norge,
blev Konge 1210 og d<jde 1216. Han var den
fyrste svenske Konge, som lod sig krone. — Erik
læspe, den foregaaendes SM, f. 1216, blev tagen
til Konge efter Johan Sverkersson 1222. Under
hans Mindreaarighed udbrød der Oprør, han blev
fordreven, og Knut den lange bemcrgtigede sig Re
gjeringen, men efterat han var falden 1234, kom
Erik igjen til Magten. Han var svag og vanfør,
men en retskaffen og sadelig Mand. Med ham ud
dl!de 1250 Erik den helliges Æt. — Erik, Søn
af Magnus Smek, f. 1339, kaaredes 1344 til Fade
rens Efterf^lger, antog 1356 Kongsnavn, fordrev
Faderens Yndling, Bengt Algotsson, og tiltvang
sig Herredømmet over det meste af Götarike samt
de fra Danmark tagne Landstaber. 1359 greb
han atter til Vaaben mod fin Fader, da denne
sjllgte Hjelp hos Valdemar Atterdag, men dfjde s. A.
strax efter at have forligt sig med Faderen. — Erik,
se Erik af Pommern, under de danske Konger
af Navnet Erik. — Erik, Søn af Gustav
Vasa, f. 1533, kom paa Tronen 1560. I Be»
zyndelsen erhvervede han sig alles Yndest ved
Erik
sine fremragende personlige Egenflaber og ved
flere gavnlige Foranstaltninger; men hans mis
tenksomme og heftige Sind, som forvarredes ved
stadige Grublerier, udartede snart til enslags
Sindssygdom, som gjorde ham det umuligt at
beherste sig. Af Frygt for sine Brødre, der
efter Faderens Bestemmelse havde faaet ncesten
ftlvstcendig Fyrstemagt, oprettede han 1561 som
en Modvegt mod dem en arvelig Adel af Gre
ver og Friherrer og lod deres Magt endnu
mere indstrcrnke. Da den ene af dem, Hertug
Johan, indgik Forbund med Polen og s^gte at
gjMe sig uafhcrngig. lod Erik ham fcrngste og
1563 dMme til D?de» uden dog at fulobyrde
Dammen. Med Danmark fik han Krig i Anled
ning af de tre Kroners Ovtagelse i det danske
Vaaben, var heldig tilsjM, men Mands i Regelen
underlegen. Bed sine Fornærmelser mod Nils
Sture og tilsidst ved dennes Mord ophidsede han
Adelen til det yderste; han pintes desuden af
Samvittighedsnag og Frygt og lMod i et Anfald
af Sindssygdom Hertug Johan af Fangstet. Da
han senere gjorde sin Frille. Katharina Mans^
dotter (s. d.) til Dronning og erllcerede sin SM
med hende for aroeberettiget, forenede Johan sig
med Broderen Karl, tog ham tilfange 1568 og
lod ham af Stttnderne affcette og dMme til
livsvarigt Fcrngsel. Han blev indsat paa Grips
holm og haardt behandlet; senere flyttedes han
til Vrbyhus. hvor han dsde 1577. Der er Grund
til at tro, at han blev drcebt paa lohans Befaling.
Erik, Navn paa 7 danske Konger. — Erik
eiegod, Søn af Svein Estridssøn, var under
Knut den hellige Jarl over Sjcrlland og bekjcem
pede 1086 tappert de oprMske Vender i Odense.
1095 kom han Paa Tronen; 1098 reiste han til
Rom, hvor han fit sin Broder Knut lanoniseret
og skafftdt de nordiske Riger en egen Erkebiskop;
1103 foretog han en Pilegrimsreise til Jerusalem,
men dsde s. A. underveis paa Cypern. Han var
en kraftig, men mild og vennescrl Konge og over
ordentlig afholdt af Folket; under hans Regje<
ring havde Danmark nogle af sine lykkeligste Aar.
— Erik Emun, den foregaaendes ucegte SM,
laa i langvarige Stridigheder med sin Broder,
Knut Lauards Morder, Magnus; efter at have
overvundet denne og hans Fader Nilolaus ved
Fodevig, blev han Konge 1134. Han fMe en
grusom og streng Regjering, drcebte flere af sine
Slcrgtninger, indtog Arkona, men kunde intet ud
rette i Norge, hvor han understMede Magnus
den blinde. 1137 droebteS han paa et Thing af
en jydsk Adelsmand; Morderen blev ustraffet. —
Erik Lam, SM af Erik eiegods uaegte Dat
ter Ragnhild, blev Konge efter Erik Emuns Drab
1137. Han var en svag og uduelig Konge og
lagde ved sit Tog mod de vendiske SjMjsvere og
saa sin Udueliahed som Kriger for Dagen. 1147
nedlagde han Regjeringen, gil i Kloster og dFde
s. A. — Erik Plogpenning, S^n af
Valdemar Seier og Bengjerd, f. 1216. kronedes som
Tronarving 1232 og overtog Regjeringen efter
Faderens D^d 1241. Hans Brødre, ledede af
Abel, vilde ikke anerkjende ham som Lensherre,
og dette fMe til en blodig Borgerkrig, som vårede
i 7 Aar og endte med Brødrenes Underkastelse.
Derpaa gjorde han 1249 et Korstog til Estland;
efter Tilbagekomsten derfra besøgte han i Slesvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
