Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erman, Paul. — Georg Adolf Erman - Ermanrik, i de islandske Sagaer Jormunrek - Ermeland (Warmia) - Erne - Ernesti, Johan August - Ernestinske Linie. — Ernst (Kurfyrst) - Ernst, Heinrich Wilhelm - Ernæring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ermanril
Søn Georg Adolf Erman, f. 1806, lagde sig
ogsaa efter Fysit og foretog for at anstille magne
tisse og meteorologiske Observationer 1823—30 en
Reife rundt Jorden (indtil Irkutfk fammen med Pro
fetzfor Hansteen); smere har han oftere anftillet
nye lagttagelser og udgivet flere Skrifter af stor
Betydning for Studiet af lordmagnetismen.
Ermanrik, i de islandske Sagaer
Jormunrek, Konge over Vstgoterne i det 4de Aarh.,
gjorde store Erobringer og siges tilstdst at have
hersket fra det Sorte Hav til Vstersjpen. Da
Hunnerne ca. 375 faldt md i og Fdelagde hanS
Rige, drcebte han sig selv, efter Sagnet 110 Aar
gl. En hel Rakke tyste og nordiske Sagn knytter
sig til ham.
Ermeland (Warmia), Landstad i det Mlige
Preussen, ved Frisches Haff, var oprindelig et af
det gamle Preussens 11 Landskaber, senere et as
de under de tyste Ridderes Orden liggende 4 Bispe
dømmer. Nu udgj^r det de 4 „Kredse“ Braunsberg,
Heilsberg, Røssel og Allenstein (tils. 76 Ku.mil,
med 213,000 Indb.).
Erne, Flod i det nordlige Irland, 17 Mil lang,
falder i Donegalbugten; den gjennemstrMmer den
for sin SkjMhed bekjendte DobbelW Erne.
Ernesti, Johan August, fremragende tysk
Filolog og Theolog, f. 1707, d. 1781, blev 1742 Pro
fessor i den klassiske Literatur i Leipzig, 1756 Pro
fessor i Veltalenhed og 1758 tillige i Theologi.
Foruden flere theologiste Skrifter udgav han for^
trinlige kritiste Udgaver af et stort Antal tlassiste
Forfattere, iser af Cicero; for sin Veltalenhed fik
han Tilnavnet „den tyske Cicero“.
Ernestinske Linie, den ældre Linie af det
saksiske Fyrstehus, nedstammer fra Kurfyrst Ernst,
f. 1441, d. 1486, og er nu delt i flere særskilte Linier.
Ernst, Heinrich Wilhelm, tysk Violinist, f. 1814,
d. 1865, studerede Musik ved Wiens
Konservatorium, opholdt sig derpaa lengere Tid i Paris og
foretog senere vidtlMge Koncertreiser til de fleste
europeiske Lande. I sine senere Aar levede han
mest i London. Han var en fremragende Virtuos
og har ogsllll lomponeret en Del Biolinmusik, til»
dels af betydeligt Vcrrd; blandl de af hans Kom
positioner, som har siaaet bedst an, nevnes
„Othello-Fantasi“, „Elegi“ og „Karnevalet i Venedig“.
Ernæring. En voesentUg Del af Organis»
mernes Livsvirksomhed bestaar deri, at de fra
Udenverdenen optager saadanne Stoffer, som er
nødvendige for Opbygningen og Vedligeholdelsen
af deres Legeme, bearbeider disse Stoffer til hen
sigtsmcrssige Neringsmidler, f^rer de sidste omkring
til de forskjellige Legemsdele, hvor de benyttes, og
endelig udstiller de forbrugte Stoffer. Ernerings
processen er vcrsentlig forskjellig hos Planter og
Dyr, og dette medfører igjen et gjeusidigt Af
hengighedsforhold mellem disse to Grupper af
Organismer, idet de fprstes Udsondringsprodukter
er vigtige Neringsmidler for de sidste, og om
vendt. — Planten optager sine Næringsstoffer
paa to Maader; dels opsuger den, ved Hjelp af
sine granne Dele, i Sollyset Kulsyre fra Luften,
dels indsuger den Vand fra Jordbunden ved Hjelp
af sine Rodtrevler. Men dette Vand indeholder
igjen forskjellige Stoffer opftste (saaledes Kulsyre
og Salte, f. Er. Alkali» og Ammoniaksalte, Sal
petersyresorbindelser), som paa denne Vei lommer
Planten tilgode som Næringsmidler. Disse raa
Einoering
Neringssafter bearbeides nu videre i Planten,
diffunderer fra Celle til Celle, indtil de naar de
grMne Dele, hvor der af KulsyrenS og Bandets
Bestanddele ved Hjelp af Chlorofylkornene og under
Lysets Medvirkning dannes organiske (kulstof-,
vandstof- og surstofholdige) Stoffer, som Sukker,
Stivelse, Gummi, Plantesyrer osv. Ved Siden
heraf foregaar der i de farveftse Celler til enhver
Tid Dannelse af sEggehvide. Disse prceparerede
Stoffer holdes ftemdeles opftste i Neringsvadsterne
og ftres derpaa med disse til de Steder, hvor der
er Brug for dem, idet de enten sorteres eller af»
leires (som Stivelsen i Radder og Frugter, sEgge
hvide og Fedt i Frugter». Den omtalte Dannelse
af organiske Stoffer frembyder imidlertid ogsaa
en anden Side, som er af stor Betydning for
Atmosfærens Uforanderlighet); den er ledsaget af
Udskillelse af Surstof, som blander sig med
Luften. Disse Processer foregaar kun i Sollyset;
de er ledsagede af Optagelse af Barme (Planterne
asMer Luften). — Medens Planternes Ernering
saaledes vcrsentlig karakteriseres derved, at de af
det uorganiske Materiale (Kulsyre og Vand) dan
ner organiske Stoffer, gaar Dyrenes Birksomhed
i stik modsat Retning. De optager netop de af
Planten dannede Stoffer (ALggehvide osv.) og for
brenderdem ved Hjelp as Luftens Surstof, saaledes at
der fremkommer anorganiske Stoffer: Kulsyre, Vand,
Ammoniak, som gaar over i Luften og gjennem
denne atter kommer Planterne tilgode. Dyrenes
vesentligste Udstillelsesprodulter er nemlig Kulsyre
(som gaar bort gjennem Lunger og Hud) og Urin
stof (et Legeme, som i sin Sammensetning staar
ner kulsur Ammoniak, og som er en af Urinens
vigtigste Bestanddele). For Dyrenes Vedkommende
lan man nu studere Ernæringsfænoménerne langt
nMgtigere end hos Planterne. Man har da
sundet, at naar et Dyr lever uden at optage Ne<
ring, saa vedbliver det at producere Kulsyre og
Urinstof, men mindre og mindre, indtil det bliver
staaende ved en vis Grendse. Den Kulsyre og
det Urinstof, som nu dannes, er fremgaaet ved
Vdeleggelse af en Del af Dyrets eget Legeme;
— det har tabt i Vegt. Vil man vedligeholde
dets Organisme i uforandret Stand, maa man
derfor tilføre Nering, og det i et saadant For
hold, at Tilfprsel og Afgang netop dekker hin»
anden. Man har ved Ezperimenter sundet, at
den Mengde Nering, som en arbeidende voxen
Mand behøver i L^bet af 24 Timer, beløber sig
til 110—130 Gram Wggehvide, 84—100 Gr. Fedt
og 320—400 Gr. Kulhydrater (Stivelse og Sukker)
samt 30 Gr. Salte og 2,800 Gr. Vand. Dette
Kvantum Nering tilfredsstiller ikke alene Fordrin
gerne til Neringens Mengde, men ogsaa til dens
Sammensetning. Ligesom der nemlig i Legemets
Udstillelser kan paavises et bestemt Mengdeforhold
mellem visse af de vigtigste Stoffer, saaledes maa
det ogsllll paases, at Neringen indeholder de for
skjellige Neringsstoffer i passende Blanding. Dette
er Tilfeldet, naar Neringen paa 1 Del kvcrlstof
holdige Legemer (Æggehvide) indeholder 3—4,5
Dele kvelstoffrie (Fedt og Kulhydrater) samt mindst
1 Del Fedt paa 10 Dele Kulhydrater. Endvidere
bf<r Neringsmidlerne gives i en let foroFielig
Form, i passende Afvexling og med den fornødne
TilseMing af Nydelsesmidler (ɔ: visse Stoffer med
eiendommelig Lugt og Smag, som enten dannes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
