Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Escherny, François Louis, Greve - Eschricht, Daniel Frederik - Eschweiler - Escorial - Escosura, Don Patricio de la - Eskadre - Eskadon - Eskamotere - Eskarpe. — Kontre-Eskarpe - Eskibaba - Eskil Kristiernssøn - Eskilstuna - Eskimoer - Esksagra - Eskischer - Eskorte. — Eskortere - Eslingen, se Aspern - Esmark, Jens. — Hans Morten Thrane Esmark. — Laurits Martin Esmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Eschricht
Dyden“) samt „Om Ligheden“, i hvilket Skrift
han drager skarpt tilfelts mod RevolutionsmændeneS
Lighedsprincip.
Eschricht, Daniel Frederik, danfl Fysiolog og
Anatom, f. 1798, d. 1863, virkede fflrst som Lage,
gjorde derpaa Studiereiser i Üblandet og blev 1836
Professor i Fysiologi og sammenlignende Anatomi
i Kjpbenhavn. Han har iscrr gjort sig bekjendt ved
fine anatomiske Studier over Hvalerne.
Eschweiler, By i Preussen, 2 Mil nordost for
Nachen, med 15,600 Indb., Stenkulgruber og
Jernverker.
Escorial, Slot og Kloster i den spanske Pro
vins Madrid, 6½ Mil nordvest for Byen Madrid,
bygget af Filip den anden iftlge et L?fte, han
havoe gjort i Slaget ved St. Quentin 1557.
Slottet indeslutter store Kunstftatte og et Biblio
thek, som iscrr er rigt paa arabiste Haandflrifter;
i dets Kirke, som er en Efterligning af Peters
tirken i Rom, begraves de spanske Konger. Mun
kenes Celler staar nu tomme. Bygningen led 1872
adskillig Skade ved en Ildebrand, men er senere
igjen restaureret.
Escosura, Don Patricio de la, spansk Stats
mand og Forfatter, f. 1807, studerede Mathematik,
blev 1829 Officér, forvistes 1834 som formodet
Karlist, tjente derpaa som Adjutant General Cor
dova og virkede siden forn dramatisk Forfatter.
1840 forsvarede han Dronningens Parti mod Es
partero, maatte fiygte til Frankrige og beskjeftigede
sig der med litercrre Sysler. 1843 vendte han til
bage, blev Statssekretoer og derpaa Minister i flere
Kabinetter. 1872—74 var han Gesandt i Berlin.
Han har udgivet talrige Dramaer og historiske Ro
maner, desuden publicististe og historiske Skrifter,
og er en af Spaniens mest fremragende Talere.
Eskadre, en Afdeling Orlogsfartøier, som
kommanderes af én Befalingsmand.
Eskadron, en Afdeling Kavaleri paa 100—150
Mand under Kommando af en Ritmester.
Eskamotere, bringe hemmelig til Side.
Eskarpe, den mod Foestningen vendende Skvaa
ning af en Fastningsgrav; den anden Straaning
kaldes Kontre-Eskarpe.
Eskibaba, By i Rumelien, 7 Mil fydost for
Adrianopel, med 8,000 Indb., Gevcrrfabriter og
Vcrverier.
Eskil Kristiernssøn, Ertebiflop i Lund i
det 12te Aarh., studerede i Hildesheim, gik der
paa til Clairvaux, hvor han laerte den hellige
Bernhard at kjende, blev 1134 Biskop i Roskilde
og 1137 Erkebiskop i Lund. Da han under Stri
den om Tronfølgen tog Parti mod Sven Grathe,
blev han fangen af denne, men sluttede snart et
for ham selv fordelagtigt Forlig. Efterat han ved
Oprettelsen af Erkebifpestolen i Trondhjem havde
mistet sin Magt i Norge, blev han anerkjendt som
Sveriges Primas, dog uden at denne Titel hver
ken for ham eller hans Efterf^lgere blev af nogen
virkelig Betydning, da ogsaa Sverige faa Nar efter
fik egen Erkebiskop i Upfala. 1156 gjorde han en
Reise til Rom, men blev Paa Hjemveien fangen af
Fredrik Barbarosfa. Efter sin Hjemkomst kom han
i Strid med Valdemar den store og maatte fiygte
til Llairvaur, vendte 7 Aar smere tilbage, nedlagde
1177 sit Embede og d^de forn Munk i Clairvaux
1182. Han ftiftede et stort Antal Klostre og gav
1162 den ftaanste Kirkeret.
Eskilstuna, By i Södermanland i Sverige,
ved Hyndevadsa ncrr Mälaren, med 7,500 Indb.,
en teknisk Skole og storartede Fabriker for
Jern- og Staalvarer.
Eskimoer, en fra de øvrige amerikanske Ur
indvaanere forstjellig Folkestamme, som bebor de
amerikanske Polarlande (GrMland, Bafsinsbugtens
Kyster, det nordlige og østlige Labrador, det ameri
kanske Fllstlands Nordlyst samt det nordlige Alaska).
Deres Legemsbygning, lave Vert (ca. 5 Fod) og
gulagtige Hudfarve tyder maaste paa Slcegtfiab
med de nordllsiatiste Stammer. De lever i stedse
varende Fiendstab med Indianerne, men viser sig
ligeoverfor Europceerne i Regelen venlige og ikke
uimodtagelige for en vis Grad af Civilisation. De
lever udelukkende af Fiskeri, Hval» og Scelfangft;
deres eneste Husdyr er Hunden.
Eskisagra, By i Rumelien, 12 Mil nordost for
Filippopel, med 20,000 Indb., varme Bade, Frugt
avl og Fabrikation af Tepper.
Eskischer, By i Lilleasien, ved Floden Pur
sak, med 10,000 Indb og Merstumsbrud.
Eskorte, en Afdeling Soldater, som stal led
sage eller beskytte (eskortere) en HMftaaende
Person, en Reisende eller en Transport.
Eslingen, se Aspern.
Esmark, Jens, norsk Naturtyndig, f. 1763 i
Jylland, d. 1839 i Kristiania, blev Student 1784
og studerede derefter f^rst Medicin, men senere
Bergvidenfiaben og opholdt sig 1789—91 paa
Kongsberg, hvor han tog Bergexamen. Efter
derpaa i Kj^benhavn at have taget juridist og
geometriss Examen foretog han 1791—97 en vi
denstabelig Reise til Üblandet, navnlig Tyskland
og Ungarn, og studerede herunder iscer i Chemnitz og
Freiburg, paa sidste Sted under den bekjendte A.
G. Werner, as hvis Lcrre han siden var en konse
kvent Tilhcenger. Efter Hjemkomsten blev han
1797 Oberbergamts-Assessor paa Kongsberg og
1802 tillige Lektor i Mineralogi og Fysik ved
den dervcrrende Bergstole. Fra 1814 til sin DFd
var han Professor i Bergvidenskaben ved Kristiania
Universitet. Han var utrettelig i sit Arbeide,
baade ved lagttagelser i Kongsbergs Splvgrnber
og ved idelige Reiser i Norge og stundom til Üb
landet, og stod i livlig Brevvefling med Datidens
berMteste Videnstabsmamd i hans Fag i Europa.
Hans Bidrag til Kundstaben om Norges Natur
saavelsom hans Veiledning i flere tekniske Emner
er spredte i forskjellige inden- og udenlandste Tids
skrifter. Scrrstilt udgivet er: „Reise fra
Kristiania til Trondhjem“, samt „En Tur til JemtelandN
(1829). Han var Medlem af mange videnstabelige
Selstaber i Europa. — Foregaaendes Søn Hans
Morten Thrane Esmark, f. 1801, ftrst res.
Kapellan til Eidanger, senere Sogneprest til Ram
n»s, hvorfta han tog Afsted 1870, har foretaget
npiagtige Undersf<gelser af Egnen omkring Lange
sundsfjorden og opdaget mange nye Mineralier,
Thorit, Orangit, Radiolit, Leukophan, Wohlerit,
sEgirin, Praseolit, Bamblin og Erdmanit samt
5 Arter Trilobiter, ligesom han har opfundet en
patenteret Pulvergj^dning. 1866 udgav han
en „Veiledning for Skjærpere“. Professor
Erdmann har bencrvnt et Mineral „Esmarkit“ efter
ham. Han er Medlem af flere videnstabelige
Selstaber. — Sidstnævntes Broder Laurits
Martin Esmark, Zoolog, f. 1806, blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
