Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Esra. — Esras Bog - Esromsjø - Essay - Esse - Essek eller Essegg - Essen - Essen, Hans Henrik von - Essendrop, Carl Peter Parelius. — Bernhard Ludvig Essendrop - Essener eller Essæer - Essens - Essequibo - Essex - Essex, Robert Devereux, Greve af - Essæer, se Essener - Este. — Alfons den første af Este. — Alfons den anden af Este - Esterhazy von Galantha. — Paul den fjerde. — Nikolaus. — Paul Anton - Esther, egentl. Hadasa. — Esthers Bog - Estime. — Estimere - Estland eller Esthland. — Esterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Esromsjs
Moseloven og ordnede Gudstjenesten. Om hans
Virksomhed fortcrlles i Esras Bog, der frem»
stiller det jpdisse Folks Historie fra det babylonisk
Fangenskabs OptM under Cyrus indtil Esras
Ankomst til Jerusalem i det 7de Nar af Artarerres
Longimanus’s Regjering.
Esromsjø, Indsjø i det nordlige Sjaelland,
1⅛ Mil lang og ¼—½ Mil bred, forbindes ved
en Kanal med DronningemMn ved InWbet til
Vresund.
Essay (udt. Esse), egentl. Forftg; m kortere
videnflabelig eller litercer Afhandling.
Esse, Ildsted i en Smedie.
Essek eller Essegg, Hovedstad i Slavonien,
«ed Floden Drav, med 18,000 Indb., Fcrstning og
betydelig Handel.
Essen, By i Rhinpreussen, 4 Mil nordost for
Düsseldorf. med 55,000 Indb., Jern oa Stenkul
gruber samt Fabrikation af Jernvarer. Isar markes
Krupps (s. d.) Støbestaalsfabrik.
Essen, Hans Henrik von, svensk Officér, f.
1755, d. 1824, ansattes tidlig ved Gustav den
tredies Hof, blev 1795 Generalmajor og Overftat
holder i Stockholm, 1800 Generalguvernør i
Pommern, hvor han gjennemfMe Livegenflabets
Ofthcrvelse og 1807 forsvarede Stralsund mod Fransk
mandene, gik 1809 som Fredsunderhandler til Paris,
blev 1813 Bverstkommanderende over Arméen mod
Norge, udncevntes i Januar 1814 til General
guvernør og i November til Statholder i Norge.
1816 blev han Rigsmarflal og 1817 General’
kommandør i Staane. »
Essendrop, Carl Peter Parelius, norss Biskop,
f. 1818, blev Student 1835, theologisk Kandidat
1839, Adjunkt ved TrondhjemS Kathedralstole 1842.
Sogneprest og Seminariebeftyrer i Klcrbo 1849,
Sogneprest i Melhus 1859, Biskop i Tromsø
Stift 1861 og Stiftsprovft i Kristiania 1867. I
1872 blev han Statsraad og Chef for Kirkedepar
tementet indtil 1874, hvorefter han udncrvntes til
Biskop i Kristiania Stift. Han er en af Norges
mest fremragende geistlige Talere og har udgivet
en anfet Praedikenfamling. — Foregaaendes Broder
Bernhard Ludvig Essendrop, f. 1812, blev
1834 theologisk Kandidat, 1837 Sogneprest til
Baklandet og 1851 til Strinden ved Trondhjem og 1875
Sristsprovst og Sogneprest for Domkirkens Menig
hed i Trondhjem. Han har gjentagne Gange varet
Medlem af Storthinget, hvor han har nydt Anseelse
for sin sindige og humane Optraeden. 1872—73
fungerede han afvexlende som Prcestdent i Lag
thinget og 1874—79 i Storthinget.
Essener eller Essæer, en Msk Sekt, som
fyrste Gang ncrvnes i det 2det Aarh. f. Kr. De
levede enslags Klosterliv, ifcer i Egnen ved det
DMe Havs Vestkyst, og ncrrede sig af Agerdyrkning
og Kvcegavl. De havde en hierarkisk Forfatning
med egne Prester og foelles Eiendom, forka
stede Indernes Ofringer, lagde Vegt paa moralst
Renhed og forbod LEgteflab. Deres religiøse
System heldede forresten ftcrrkt til Mysticisme og
var tydelig paavirlet af Nyplatonismen.
Essens, i Farmacien Betegnelse for en ved
Behandling af forstjellige Plante- og Dyrestoffe
med Spiritus fremstillet Vcedsse; i den nyere
Tid kaldeS disse Prcrparater for^vrigt i Regelen
Tinkturer. I Frankrige benoevnes undertiden
«therifie Olier Essenser.
Essequibo, Flod i britist Guyana, udfpringer
paa Grcrndsen af Brasilien, lpber mod Nord i en
Lcrngde af 75 Mil og falder i Atlanterhavet.
Essex, Grevskab i det Mlige England, mel
lem Nordsjøen, Themsen, Middlessex, Hertford,
Cambridge og Suffolk, 78 Kv.mil med 467,000
Indb. Hovedstad Colchester.
Essex, Robert Devereux, Greve af, engelsk
Haerf^rer, f. 1567, var fra 1588 Dronning Elisa
beths erklcrrede Undling, kommanderede 1591 den
Troppeafdeling, som sendtes til Frankrige forat
understøtte Henrik den fjerde, gjorde 1596 sammen
med Admiral Howard et Tog til Cadiz og blev
1599 Statholder i Irland. Da han der ftaa egen
Haand sluttede Baabenstiliiand med Oprprerne og
derfor krcrvedes til Regnstab, ftgte han efter at
have stuttet Forbund med det skotske Hof at vcrkke
Ovstand i London, men faengsledes og halshug»
gedes 1601.
Essæer, se Essener.
Este, gammelt italiensk Fyrstehus, hvis Stam
trcr gaar tilbage til det 9de Aarh. I det 11te
Aarh. delte det sig i to Grene, en welfisk (tyst)
og en italiensk. I det 12te—14de Aarh. stod
Esterne i Spidsen for det guelfisse Parti. —
Alfons den første af Este, Hertug af Modena
og Ferrara, d. 1535, var gift med Lucrezia Bor<
gia og udmcrrkede sig som Feltherre, iscer mod
Venetianerne. — Alfons den anden af Este,
Hertug af Modena og Ferrara, d. 1597, har gjort
sig berygtet ved at holde Tasso i et syvaarigt
Fangenskab.
Esterhazy von Galantha, en ungarst adelig
Familie, som allerede omtales i det 13de Aarh.
Af dens Medlemmer kan ncrvnes Paul den
fjerde, f. 1635, d. 1713, som var en fremragende
Statsmand og tillige udmcerke^e sig som Felt
herre i Krigene 1663—86. — Nikolaus, f. 1765,
d. 1833, bereiste de fleste europcrisse Lande, ind
traadte derpaa i Arméen og udfMe senere flere
diplomatiske Hverv. Han var en Inder af Kunst
og Videnskab og samlede et stort Antal Kunst
verker. 1809 afstog han Napoleons Tilbud om
at blive Konge i Ungarn. — Hans Søn, Paul
Anton, f. 1786, d. 1866, udmcrrkede sig som
Diplomat og var 1848 en Tid ungarsk UdenrigS
minister.
Esther, egentl. Hadasa, en IMinde, som blev
Dronning i Perfien og fiaffede sine Landsmcend
Frelse fra deres Fiender. Hendes Historie fortcelles
i Esthers Bog, som har til Formaal at frem
stille Oprindelsen til den jødiske Purimsfest.
Estime (udt. Estim), Agtelse. — Estimere,
agte, holde i Ære.
Estland eller Esthland, russist Provins, be
grcendses i Nord af den Finste Bugt, i Vst af
Ingermanland, i Syd af Lifland og i Vest af
Bstersjøen, er 362 Kv.mil stor og har 324,000
Indb. Landet er fordetmeste fladt, paa flere Ste
der sumpigt, men i det hele taget frugtbart. Ager
dyrtning er Hovednæringsveien; ogsaa Fadriften
er af Betydning. Hovedstad Reval. I det 12te
og 13de Aarh. erobredes Estland af Danskerne,
biev 1346 af Valdemar Atterdag solgt til de tyske
Riddere, 1561 erobret af Svenskerne og 1710 af
Russerne. — De oprindelige Beboere, Esterne,
som endnu udgjør Flertallet af Befolkningen,
tilhører den finske eller ugriske Stamme; deres Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
