Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Extrem. — Extremitet - Eyafjord - Eybler, Josef von - Eyck, Hubert van og Jan van - Eylau eller Preussisch-Eylau - Eynard, Jean Gabriel - Eyresjø - Eystein (norske Konger). — Eystein Magnussøn. — Eystein Haraldssøn - Eystein Erlendssøn - Eystein Meyla
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Extrem
Extrem, Yderlighed, Yderpunkt. —
Extremitet, Yderlighed; i Zoologien d. s. s. Yderlem,
hos Mennesket Armene (Overextremiteterne) og
Benene (Underextremiteterne).
Eyafjord, en ca. 10 Mil lang Fjord paa
Islands Nordkyst, var Sæde for flere mægtige Mænd
(Ingjald Gode, Gudmund den mægtige m. fl.).
Eybler, Josef von, østerrigsk Komponist, f. 1764,
d. 1846, begyndte allerede tidlig at studere
Musiken og nød bl. a. Veiledning af Mozart og Haydn.
1792 blev han Kordirektør ved Karmeliterkirken i
Wien og 1825 første Hofkapelmester. Han var
scerdeles fremragende som Kirkekomponist og leve
rede et betydeligt Antal Messer, Offertorier m. m.
as gedigent Vcrrd.
Eyck (udt. Eik), Hubert van, f. ca. 1375, d.
1426, og Jan van, f. ca. 1390, d. 1441, to
Brødre, som i Malerkunstens Historie indtager en
fremragende Plads som Grundlcrggere af den crldre
flanderste Skole. Deres Livsomstcrndigheder er
lidet bekjendte; man ved, at Jan var Elev af den
«eldre Broder, og at de begge for det meste opholdt
fig i Briigge. Omtrent 1420 reiste de til Gent
for at overtage Udfprelsen as et stort Alterverk,
som Jan efter Broderens Dpd fortsatte alene og
fuldmdte 1432. Man har tilskrevet dem 3Eren
for at have opfundet Oliemaleriet; dette er dog
kun forfaavidt rigtigt, som det var dem, der ftrft
for Alvor anvendte den allerede tidligere opfundne
Oliefarve og skaffede den Indgang i alle Europas
Malerskoler. Ogsaa i andre Henseender hcrvede
de den tekniske Side as Kunsten, ligesom de bragte
mere Liv md i Kompositionen og gav Naturstudiet
en fremragende Plads. Deres Hovedverk er det
f^r ncevnte Alterverk i Gent, beftaaende af 12 til
dels paa begge Sider malede Tavler, forn nu kun
for en Del findes paa sin Plads (sex Tavler er i
Berlinermuséet). Ogsaa flere Portrcrter af stort
Vcerd tilstrives Brødrene.
Eylau eller Preussisch-Eylau, By i
Østpreussen, 5 Mil syd for Königsberg, med 4,000
Indb., bekjendt ved det uafgjørende Slag, som 8de
Febr. 1807 stod her mellem Napoleon den første
paa den ene Side og Russerne og Preusserne
under Bennigsen og Lestocq paa den anden.
Eynard (udt. Ænar), Jean Gabriel, schwei
zifi Bankier, f. 1775, d. 1863, bosatte sig som
Handelsmand i Genua, mm fiyttede 1810 til
Genf. 1814 mdvalgtes han i Kantonets lov>
givende Forsamling og udftrte derpaa flere diplo
matiske Hverv. Bed dm grcefie Frihedskamps Ud«
brud siuttede han sig med Begeistring til Grcrker
nes Sag, understMede dem med store Summer
og virkede Paa alle Maader for dem. Til LM
derfor blev han smere uducrvnt til sEresborger
af Athen. Af sin fyrstelige Formue anvendte
han ogsaa en stor Del for at ophjelpe Videnfiab
og Kunst.
Eyresjø, Indsjø i det sydlige Auftralien, ca.
200 Kv.mil stor, opdaget 1840 af Englænderen
Eyre.
Eystein, Navn paa to norste Konger. —
Eystein Magnussøn, Søn af Magnus Barfod,
blev ved Faderens Død 1103 fjorten Aar gammel
tagen til Konge tilligemed sine to Brødre, Sigurd
(Jorsalfarer) og Olaf. Medens Sigurd var
fravarende paa sit Korstog, styrede Eyftein Landet
med Klogskab og Mildhed og gjorde sig meget
yndet. Ved fredelige Underhandlinger bragte han
Jemteland under Norge; desuden forbedrede han
Lovene, ophjalp Fiskerierne, byggede Havne og
Kirker, reiste Varder paa Fjeldene og oPfMe
til de Reismdes Bekvemmelighed Fjeldftuer paa
Dovre. Bergen forMnneoe han med mange
vakre Bygninger og grundede der Munkeliv
Kloster. Ester Sigurds Tilbagekomst var
Forholdet mellem ham og Eystein ikke videre godt,
da den første var skinsyg paa den andens Folke
yndest. Til aabenbar Kamp kom det dog aldrig.
Allerede 1123 døde Kong Eystein og blev
almindelig begrcrdt af alle, som havde lcert hans
Vennesælhed og mange gode Egenstaber at kjende.
— Eystein Haraldssøn, SM af Harald Gille,
blev 6 Aar efter Faderens T>od af flere ansete
Moend hentet fra Skotland, hvor han var fpdt,
og toges til Konge paa Vrething (1142), hvor
det bestemtes, at han skulde dele Herredømmet
med sine to yngre BrMre, Sigurd og Inge. Kon
gerne blev dog snart uenige; Eystein og Sigurd
holdt ofte sammen mod Inge. Efter Sigurds
Fald (1155) vedblev Fiendtlighederne mellem de
to andre. Inges mest trofaste Mand, Gregorius
DagssM, blev angreben af Eyftein, som brandte
hans Gaard. Dog kom det ikke til aaben Kamp
fflrend 1157; Eysteins Tilhcrngere svigtede ham
for det meste, og kun en Mand var igjen hos
ham, da han blev funden og draebt af Inges
Folk. Han skildres som en fcrrdeles kloa og
forstandig Mand, men tillige som uscedvanlig have
syg, hvilket var den vigtigste Grund til, at hans
Tllhomgere forlod ham.
Eystein Erlendssøn, Erkebiskop i Nidaros,
tilhørte en anfet Æt og udncrvntes 1157 af Kong
Inge Haraldsson, hvis Kapellan og Fehirde han
havde vaeret, til Erkebiskop og indviedes som
saadan 1161. Han begyndte strax med Iver
at arbeide for at udvlde Geistlighedens Magt;
en velkommen Anledning hertil fandt han i den
Omstcrndighed, at Erling Skakke for at befceste
sin SM paa Tronen, anfall det for nødven
digt at lade ham falve og krone, hvorved han
paa en Maade tog Landet i Len af St. Olafs
Reproesentant, Erkebiskopen. Under Striden mel
lem Magnus og Sverre var Eyftein meget virk
som for at stMe den fprfte; da dmne efter Sla
get paa Ilevoldme 1180 drog til Danmark forat
ftge Hjelp, reiste Eystein over til England og
lyste derfra Sverre i Ban. 1183 vendte han til
bage og sluttede Forlig med Sverre. Vel var For
holdet mellem begge ofte mindre godt; men kort
ftr sin DM (1188) forsonede Erkebispen sig fuld
stcrndig med Kongen. Eyftein var en Mand, hvis
Kraft og Begavelse ftgte sin Lige; han arbeidede
ftedse med Alvor mod sit Maal, at hceve Kirken
paa Statens Bekostning, og at han i de smere
Aar ikle udrettede saa meget i denne Henseende
som for, kan kun tilstrives den Omstcrndighed, at
Kongemagtm i Sverre havde en Repr«sentant,
der ikke var ham underlegen i Begavelse og Energi.
Erkebisp Eystein begyndte Ombygningen af Trond»
hjems Domkirke. — 1229 oplMdes han til Helgen,
men blev aldrig kanoniseret.
Eystein Meyla, Søn af Kong Eystein
Haraldssøn, stiftede Birkebeinernes Parti 1174,
hvorefter der snart samlede sig om ham en Skare, som
for det meste bestod af unge, tapre Mænd. Med dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
