Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fearnley, Thomas. — Carl Fredrik Fearnley - Feber - Februar. — Februus. — Februalia eller Lupercalia - Februarrevolutionen, se Frankrige - Fécamp - Fechner, Gustav Theodor - Fechter, Ch. A. - Fedt. — Fedtsyre. — Fedtvæv. — Fedtgaas, se Pingvin. — Fedtkjertler. — Fedtlever. — Fedtsvulst. — Fedtsyge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
realistisk Maade. Særlig Fortjeneste indlagde han
sig af den norske Kunst ved sit 1836 fremsatte
Forslag om Oprettelse af et Nationalgalleri i
Kristiania, hvilket allerede Aaret efter kom istand.
Af hans Billeder, som er spredte i de fleste
uropæiske [[** sic, = eur- **]] Lande, findes i Nationalgalleriet
„Labrofossen“ og „Isbræ i de baierske Høilande“. —
Hans Broder, Carl Fredrik Fearnley, f. 1818,
studerede Bergvidenskaben, lagde sig senere efter
Astronomi, blev 1857 Lektor og 1865 Professor
i dette Fag ved Universitetet i Kristiania.
Feber (febris), en sygelig Tilstand hos
Legemet, som giver sig tilkjende ved en større eller
mindre Forhøielse af Kropsvarmen, i Regelen
ledsaget af et kort og hurtigt Aandedræt og
Forhøielse af Pulsens Hastighed over det
sædvanlige; desuden føler den Syge som oftest
afvexlende Kuldegysninger og Hede, Mathed, Tørst,
Svimmelhed, undertiden forbunden med Vildsnak,
ligesom Svedafsondringen ofte tiltager. Feber
optræder altid i Forbindelse med andre
Sygdomme, aldrig som en selvstændig Sygdom; dens
Til- og Aftagen er ved mange Sygdomme et
sikkert Kjendetegn paa selve Sygdommens
Frem- eller Tilbagegang. Dødsaarsag er Feber i
Regelen kun, naar den medfører en Forhøielse af
Kropsvarmen af indtil 41° a 42° C. Man har antaget, at
Aarsagen til Febre er visse en forøget
Stofvexling medførende Stoffer, som dels kan opstaa i
Blodet og dels kan indbringes udenfra; dog kan
Feber undertiden ogsaa have en rent nervøs
Oprindelse. Virksomme Midler mod Feber er kolde Bad,
Kinin, Digitalis osv.
Februar, efter nyere Tidsregning den anden
Maaned i Aaret med 28 (i Skudaar 29) Dage,
har Navn efter en italiensk Guddom, Februus,
hvis Fest (Februalia eller Lupercalia) feiredes som
Renselsesfest 18—28 Februar.
Februarrevolutionen, se Frankrige.
Fécamp (udt. Fekang), By i det franske
Departement Seine inférieure, ved den britiske
Kanal, 5 Mil nordost for Havre, med 13,000 Indb.,
Sjøbade, Fiskerier, livlig Handel og Industri.
Fechner, Gustav Theodor, tysk Naturforsker,
Filosof og Digter, f. 1801, studerede Medicin i
Leipzig, lagde sig derpaa væsentlig efter Fysik og
blev 1834 Professor i Leipzig. Han udgav nu
en Række Skrifter, i hvilke han særlig behandlede
Galvanismen, samt fortsatte sit allerede tidligere
under Pseudonymet „Dr. Mises“ begyndte
skjønliterære Forfatterskab, gjennem hvilket han viste
sig som Humorist af betydelig Rang. 1839 maatte
han som Følge af en Øiensygdom tage Afsked fra
sin Post, hvorefter han beskjeftigede sig med
Filosofi og udgav flere Skrifter i denne Videnskab.
Hans vigtigste Arbeider er „Forskole til
Æsthetiken“ og „Psychofysikens Elementer“. Hans
humoristiske Skrifter er udkomne samlede 1875.
Fechter, Ch. A., berømt engelsk Skuespiller,
f. 1824, d. 1879, lagde sig i Paris efter
Billedhuggerkunsten, debuterede derefter paa Théâtre
Molière og optraadte siden med stort Bifald paa
flere af Frankriges, Englands og Tysklands første
Scener. Han udmærkede sig særlig i shakespearske [[** sic, ikke -aksp- som ofte ellers **]]
Roller.
Fedt, Betegnelse for en Række énsartede
Stoffer, som forekommer færdigdannede i de organiske
Legemer, og som er af stor Betydning dels som
Nærings- og Lægemidler og dels i teknisk
Henseende. Fedtarterne er enten faste eller flydende
og viser stor Overensstemmelse i sine kemiske
Forhold, hvad enten de hidrører fra Planter eller
Dyr. De er uopløselige i Vand, Vinaand og
Syrer, men let opløselige i Æther og ætheriske Olier.
Enhver Art af Fedt bestaar af en sur
Bestanddel, Fedtsyre, i Forbindelse med et
indifferent Legeme, som kaldes Glycerin. Fedtsyren
er enten flydende og kaldes da Oliesyre
(Elainsyre) eller fast og krystallinsk, Talgsyre
(Stearinsyre og Palmitinsyre). Efter Fedtarternes
Beskaffenhet, skjelnes mellem Olie, Fedt og Talg.
Under Varmens og forskjellige kemiske Stoffers
Indflydelse danner der sig af de forskjellige Fedtarter
Syrer, som har en stærk og for det meste
meget modbydelig harsk Lugt, hvilken hidrører fra
flygtige Fedtsyrer, hvoraf Smør- eller
Buterinsyren er den hyppigst forekommende. Fedtarterne
er meget kulstofrige (man regner, at
Næringsmidlernes Fedt indeholder 79 Procent Kulstof) og
udvikler som Følge deraf ved sin Forbrænding i
Legemet en stor Mængde Varme; derfor nyder
Beboerne af de kolde Egne dem i forholdsvis
stor Mængde. Med Hensyn til Anvendelse danner
Fedtarterne følgende Grupper: Som
Næringsmidler bruges Olivenolie, Valmueolie,
Valnødolie, Smør, Svinesmult, Talg m. fl.; som
Belysningsstoffer: Roolie, Hampolie, Tran,
Talg m. fl.; til Sæbe: Bomolie, Roolie, Hampeolie, [[** NB forrige linje Hampolie **]]
Palmeolie, Kokustalg, Tran, Talg; til Plaster:
Bomolie og Svinesmult, og til Fernis og
Oliefarver: Linolie og Valnødolie. Fedtet
i Dyrenes Cellevæv kaldes efter sin forskjellige
Beskaffenhed Talg (som hovedsagelig faaes af
planteædende Dyr, i hvilke den er afleiret i stor
Mængde paa enkelte Steder, især omkring
Nyrerne), Ister (hovedsagelig af kjødædende Dyr samt
enkelte Fiske), Tran og Spæk, som faaes af Fiskene
og de i Havet levende Pattedyr (Hvalen,
Sælhunden m. fl.). — Fedtvæv kaldes det med
Fedt fyldte løse Bindevæv i de dyriske Organismer.
Selve Fedtstoffet er en flydende Masse, som
ligger indesluttet i særegne Fedtceller. Hos friske
Organismer findes Fedtvævet under Huden, i
Underlivet, Øiehulen og Benenes Indre samt
mellem Musklerne. — Fedtgaas, se Pingvin.
— Fedtkjertler, Kjertler i Huden, især hvor
denne er bevoxet med Haar, hvilke afsondrer en
fed Substans, som giver Huden og Haarene
Smidighed. Svømmefuglene har under Halen to store
Fedtkjertler, fra hvilke de forsyner sine Fjer med
et glat Overtræk af Fedt. — Fedtlever, kaldes
en uregelmæssig stærk Fedtdannelse i Leveren,
fremkaldt ved Drukkenskab og Svindsot m. fl.
Sygdomme; den medfører en unaturlig Størrelse af
Leveren, slet Fordøielse m. fl. Onder. —
Fedtsvulst, svullartet Fedtdannelse under Overhuden,
især paa Ryggen og i Nakken. — Fedtsyge, en
usædvanlig og over hele Legemet udbredt
Ophobning af Fedtvæv; den er dels medfødt og
dels erhvervet og er i sidste Fald hyppigst en
Følge af et stillesiddende Liv og en for kraftig,
fedtdannende (ɔ: sukker- og stivelseholdig) Kost. Den
medfører Uregelmæssigheder i Aandedrættet og
Hjertets Virksomhed, Svækkelse af Musklerne og
Hjernen m. fl. Onder. De bedste Lægemidler er
streng Diæt, rigelig Bevægelse samt den saakaldte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
