Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ferdinand (romersk-tyske Keisere). — Ferdinand den første. — Ferdinand den anden. — Ferdinand den tredie - Ferdinand (Keiser af Østerrige) - Ferdinand (Konger af Spanien). — Ferdinand den første. — Ferdinand den tredie, den hellige. — Ferdinand den fjerde. — Ferdinand den femte, den katholske. — Ferdinand den syvende - Ferdinand den første (Konge af begge Sicilierne). — Ferdinand den anden - Ferdinand den tredie (Storhertug af Toskana)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ferdinand
Protestanterne og Katholikerne, kom senere i Strid med
Tyrkerne og Paven og gjorde sig fortjent ved at indføre
mildere Forholdsregler ligeoverfor Protestanterne. —
Ferdinand den anden, f. 1578, d. 1637 var en
BrodersM af Maximilian den anden og blev af
lesmterne opdragen til en fanatifi Katholik. 1617
blev han Konge i Bøhmen, 1618 i Ungarn og
begyndte strax i disse Lande med Vold og Magt
at undertvinge Protestantismen. 1619 blev han
valgt til Keiser efter Matthias; B^hmerne erklcr
rede ham nu for afsat som Konge, men han over»
vandt dem og tog streng Hevn (1620). Den Krig,
ved hvilken han underklede BMmerne, forplantede
sig til Tyskland og blev Begyndelsen til Tredive
aarstrigen. 1629 udftedte han i Tillid til de For
dele, han allerede havde vundet, det bekjendte Re
stitutionsedikt, ved hvilket han ophcrvede alle de
IndrMmelser, som tidligere var gjort Protestan
terne. Men Wallensteins Afsted og Gustav Adolfs
Optrcrden vmdte Krigslykken fra Keiseren, og
hverken den førstes Gjenindscrttelse til Feltherre
eller den andens Dpd bidrog synderlig til at for
bedre hans Stilling, saa at han ved sin DFd
havde opgiuet Haabet om at naa sit Maal. —
Ferdinand den tredie, foregaaendes SM og
EfterMger, f. 1608, d. 1657, blev romersk Konge
1636 cg Keiser 1637. Skjent han var mest til
bMlig til Fred, blev han dog tvungen til at fort
satte Krigen, indtil der 16W sammentraadte en
Kongres, som 1648 medførte den westfalste Fred.
Paa Rigsdagen 1653—54 satte han vigtige For
andringer i Justisforvaltningen igjennem.
Ferdinand, Keiser af Østerrige, f. 1793,
kronedes 1830 til Konge af Ungarn og blev 1835
Keiser efter sin Fader, Frants den fyrste. Han
var en velvillig og velmenende Mand, men baade
aandelig og legemlig svag, saa at han overlod det
meste af Regjeringen til Fyrst Metternich. Efter
dennes Fald i Marts 1848 forlod han Wien,
men vendte udpaa Sommeren tilbage; dog fandt
han sig allerede i December s. A. paa Grund af
nye Uroligheder beftiet til at takke af til Fordel
for fin BrodersM, Frants Josef. Senere levede
han i Stilhed i Prag, hvor han dpde 1875.
Ferdinand, Navn paa en Rakke Konger af
Spanien. — Ferdinand den første, kaldet
den store, Konge af Kastilien, befteg Tronen
1035. Han tjcrmpede med Held mod Portugal
og Maurerne, ordnede Kaftiliens Forfatning og
antog 1056 Titel af Keiser. Han døde 1065. —
Ferdinand den tredie, den hellige, f. 1199,
d. 1252, blev 1217 Konge af Kastilien og 1230
af Leon, hvilke begge Riger han forenede til ét.
Han erobrede Murcia, Sevilla og Cordova fra
Maurerne og stiftede Universitetet i Salamanca. —
Ferdinand den fjerde, Sancho den fjerdes
Spn, blev Konge af Kastilien og Leon 1295. Han
bekjcrmpede med Held Portugal, Aragon og
Granada og døde just som han stod i Begreb med
nye Krigsforetagender 1312. — Ferdinand den
femte, den katholske, f. 1452, blev Konge af
Aragonien 1479. Han forenede ved Giftermaal
med Isabella af Kaftilien dette Rige med sit eget,
underkastede sig 1492 Granada, erobrede 1503
Neapel og 1512 Navarra indtil Pyrcncrerne. Ved
Hjelp af Inkvisttionen ftgte han at udrydde In
derne og Maurerne og arbeidede, understøttet af
Kardinal XimeneS, paa at indfircrnke Adelens Magt
Ferdinand den tredie
og gjøre Kongemagten uindskrcrnket. Han døde
1516. I hans Regjeringstid opdagede Kolombus
Amerika. — Ferdinand den syvende, Søn
af Karl den fjerde, f. 1784, d. 1833, tom ved
Revolutionen i Aranjuez 1808 paa Tronen, men
nMes kort efter af Napoleon til at frasige sig
den. Han holdtes nu under Bevogtning paa
Slottet Balenyay indtil 1813, da Napoleon tilbad
ham den spanske Krone igjen. 1814 tiltraadte han
Regjeringen; han s^gte ved Nedladenhed at vinde
Mlengden, men forfulgte de Liberale og negtede
at aflcegge Ed til Konstitutionen, hvilket han dog
tilsidst blev ncht til at gjM. 1823 gjenoprettedes
det uindskrcenkede Monarki. 1830 ophoevede han,
bevcrget dertil af Dronningen, den Saliste Lov
(fe Spanien) og indftrte den tognatiste Arvefølge,
et Skridt, som efter hans Død fremkaldte blodige
Borgerkrige.
Ferdinand den første, Konge af begge
Sicilierne, f. 1751, d. 1825, var SM af Karl den
tredie af Spanien. 1759 blev han Konge af
Neapel og overtog selv Regjeringen 1767. 1793
sluttede hau sig til Koalitionen mod Frankrige,
men sluttede 1796 Fred; da han imidlertid 1798
atter indgik Forbund mod Frankrige, ryktede 1799
en fransk Herr md i Neapel og proklamerede der
den parthenopeiske Republik. Denne blev dog
ikke af lang Varighed, og allerede 1800 vendte
Kongen, som var flygtet til Palermo, tilbage.
Da 1805 en russifk-engelss Flaade, mod det med
Frankrige indgaaede Forlig, landsatte en Troppe
styrke i Neapel, lod Napoleon Landet bescette, og
Ferdinand maatte atter ftygte til Sicilien, hvor
han holdt sig ved Englands Hjelp. Efter Murats
Flugt 1815 forenede han Neapel og Sicilien til
Kongeriget „begge Sicilierne“ ; han blev 1820 tvun
gen til at indftre en Konstitution, som han dog
Aaret efter igjen ophcrvede. Forresten gjorde han
sig fortjent ved at udjage Jesuiterne og foretage
flere Reformer i Statens Forvaltning. — Hans
Sønnesøn, Ferdinand den anden, Konge af
begge Sicilier, f. 1810, d. 1859, befteg Tronen
1830. Han fyntes i Begyndelsen tilbøielig til
Reformer, men vendte sig snart i reaktionær Ret
ning. Han ordnede paa en heldig Maade Finan
serne, men anvendte en forferdelig Strenghet»
mod ethvert OpftandsforsFg og gjorde sig der
for forhadt. 1848 maatte han give en Forfatning,
men bombarderede kort efter Neapel og sik alt
bragt i det gamle Spor. Opftanden paa Sicilien
blev dcrmpet med den blodigste Grusomhet», og
Antallet af politiske Fanger i Riget i 1850 an<
stoges til 20,000. Bestmagternes Forestillinger i
1856 lod han ucrndsede. Paa sit Dødsleie ou
levede han Krigen i Italien 1859.
Ferdinand den tredie, Storhertug af
Toskana, f. 1769, d. 1824, tiltraadte 1790 Regje
ringen som han f^rte paa en mild og populcrr
Maade. 1792 var han den ftrste Fyrste, som
anerkjendte den franske Republik, men blev af
Rusland og England tvungen til at deltage i
Koalitionen imod den. 1795 sluttede han Fred,
men fik 1799 Krig med Frankrige og flygtede til
Bsterrige. 1801 maatte han ved Freden i Lune
ville give Slip paa Tostana og blev i Stedet
Kurfyrste af Salzburg. 1805 fik han Kurfyrsten
dMmet Würzburg og 1814 kom han igjen i Be
siddelse af Toftana.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
