Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ferskentræet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ferstentrleet
Ferskentroeet (rergio» vulgarig), Slcegt af
Stenfrugtfamilim, med smale, lancetformede Blade,
I>er smager omtrent som bitre Mandler. Det
har hjemme i det Indre af Afien, dyrkes alminde
lig i Syd- og Mellem-Eurofta ; i Norge modnes
Frugten til Bredderne af Sognefjorden. Frug
ten, Fersken, er bedcekket med en tyk, Mels
agtig Hud med en Fure paalangs paa den ene
Side. Den har en behagelig, syrlig, aromatisk
Smag og h>rer til de sundefte Frugter. Den
bruges til Konfektyrer, Kompoter osv. Af Kj er
ne me, der har en Smag som af bitre Mandler,
tilberedes Ferskenvand, Persiko m. m.
Ferfkvandspolyp, se Polyper.
Ferskvandssnegle, se Snegle.
Ferftl, Heinrils von, tysk Arkitekt, f. 1828,
uddannede sig i Wien som Tekniker, blev derpaa
Elev af Akademiet og foretog senere Studiereiser
i flere europaifke Lande. 1855 antoges hans Plan
for Bygningen af Botivkirken i Wien, som fuld
fprtes 1873. Desuden har han bygget Banken,
det keiserlige Museum og Observatoriet m. m.
sammesteds. 1866 blev han Professor ved det
polytekniske Institut.
l^rnla loeti6», se Dyvelsdrak.
Nes eller Fez, Sultanat i Marokko, paa Nord
veftsidm af Atlas, 41,500Kv.mil stort, med 3,200,000
Indb. — Hovedstaden, Fes, med 150,000 Indb.
og livlig Handel, grundedes ca. 800 og var lange
en af den muhamedansse Verdens Mrste, rigeste
og prcrgtigfte Byer.
Fes eller Fez, en oprindelig fra Fes stam
mende Hoveobedakning, bestaaende af en r^d Hue
af Uld uden Skygge, udgj^r en karakteristisk Del
af Tyrkernes Dragt.
Fescenniner ell. fescenninfke Vers, hos
Romerne enslags Folkesange i saturnist Metrum,
ofte improviserede og i Regelen temmelig Wflupne.
I Kunftpoesien gik Navnet over paa Spottedigte
og Bryllupssange; saadanne afCawll og Claudian
er endnu opbevarede.
Fesch, Josef, Kardinal og Erkebiskop af Lyon,
f. 1763, d. 1839, var en Halvbroder af Napoleon Bona-
Partes Moder Lcrtitia. Han beftemtes til Geistlig,
men forlod denne Stand ved den franske Revolu
tions Udbrud og blev 1795 Krigskommisscrr ved Atpe»
armeen. 1801 indtraadte han igjen i den geistlige
Stand, blev 1802 Erkebiskop af Lyon og 1803
Kardinal. 1810 Me han Forfadet i et«Konci
lium af den franske Geiftlighed og paadrog sig
ved de Anskuelser, han i den Anledning udtalte,
Keiserens Unaade. Han forvistes til sit Bispe
dømme, hvor han senere fMe et glimrende Liv.
1814 gik han med sin SMer Lcrtitia til Rom,
vmdte under de 100 Dage tilbage og blev Pair,
men maatte efter Slaget ved Waterloo atter flygte
til Rom, hvor han senere opholdt sig sammen
med sin SMer. Et ForsFg paa at gMmdsatte
ham paa hans Bisftestol 1837 mislykkedes. Hans
Malerisamling, som var verdensberømt, solgtes
efter hans D?»d ved Auttion.
Fessan, Fezzan eller Fesan, den sydligste
Provins i Tripolis, bestaar af en Rakke Oaser
mellem 23" 40" og 30° 20" n. Br. og 29° og 36"
?. L., er 7,340 Kv.mil stor og har 54,000 Indb.,
for det meste af en eiendommelig blandet Race.
Det vigtigste Naturprodukt er Salt; desuden ud«
fjøres ogsaa Slaver. Den betydeligste Handels-
gétiS
plads er Mursuk eller Murzuk med ca. 4,000
Indb.
Fest, HKtideligholdelsen af en gladelig Be
givenhed af Drre Betydning, farkg Begivm
ljeder, som har havt indgribende Betydning for et
enkelt eller alle Folk. Fest- og H^itidsdage
betegner derfor de til Minde om saadanne Be
givenheder bestemte Dage, Paa hvilke i Regelen
alt legemligt Arbeide hviler, medens Dagens Be
tydning fremhceves ved farlige religiøse Seremonier
(Ofringer, Banner), Feftoptog, Festlege osv. Old
tidens Folkeslag, som betragtede nersten enhver
Begivenhed forn en Mge af Guddommens direkte
eller umiddelbare Indgriben, havde et for
holdsvis Drre Antal Fest- og HMdsdage end
Nutidens Folk, bortset fra, at Hedningefolkene i
Regelen havde farlige Fester for hver enkelt af
sine mange Guder. Hos sEgypterne var Osiris
Allbenbarelfesfest og hos Perserne Mithras Fest
den vigtigste Fest. For Icherne var i Mose Lov
følgende Fester foreskrevne: Paaste, Pinse, LM
salernes Fest, den store Forsoningsfest, Sabbats
aaret og lubelaaret samt hver syvende Dag
som ugmtlig Fest. Muhamedanerne hellighol
der Fredagen som ugentlig Festdag; deres vig
tigste aarlige Festdage er Bnram- og Ramadan
festen. De gamle Nordboere havde tre store «år
lige Fester, forbundne med Ofringer til Guderne,
nemlig HBblot, Binternatsblot og Sommerblot,
samt desuden Gilder og Idrettsøvelser. Hos flere af
Nutidens Folk feires enkelte Hage som Mcrrkedage
for en eller anden gladelig Begivenhed i Folkets
Historie ved Folkefester, udm at disse Feftdage
derfor altid er officielle Festdage, saaledes Iste Mai
i Sverige og 14de Juli i Frankrige. I Norge
har 17de Mai i Regelen varet feiret som Folke
fest; men siden 1879 kan denne Dag betragtes
som ofsiciel Festdag. — Angaaende den kristelige
Festrakke, som forf<vrigt er fremkommen ved en fri
Udvikling af den jl<difle og med denne som For
billede, se Art. Kirkeaaret.
lovte, lat., stynd dig med Maade".
Fefton, Krans af naturlige Blade og Blomster
eller en i Sten, Tra eller ved Malning fremstillet
Efterligning af en saadan, anvendt til Udsmykning
af sterre arkitektoniste Masser.
Feftus, Sertus Pompeius, romerfl Gramma
tiker, levede sandsynligvis i det 4de Aarh. e. Kr.,
forfattede et Udtog af Verrius Flaccus’s Ordbog,
som baade i sproglig og antikvarisk Henseende har
stort Bard.
Fet, Prestegjeld i Akershus Amt, paa begge
Sider af Glommen, bestaar af Sognene Fet og
Relingen.
Fetere, feire, tMtideligholde; ogsaa vise 3Ere,
gjf<re Stas af.
Fetiales, hos Romerne et Preftekollegium,
som havde det Hverv at paase Folkerettens Over
holdelse i Krigstid, indvie Fredsslutninger og For
bund osv.
Fotis (udt. Fetis), Franyois Joseph, belgifl
Komponist og fremragende musikalfl Forfatter, f.
1784, d. 1871, ftuderede fra 1800 ved Konserva
toriet i Paris bl. a. under Boieldieu, gik derefter
paa Reiser og blev 1813 Organist og Professor
i Douai. 1818 blev han Professor ved Parifer
konservatoriet og grundede 1827 det anstte Tids
skrift «It«vu« lungioals". 1833 blev han Kapel-
497
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
