Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fetisch ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fillke
oplevede 16 Dplag paa 10 Maaneder og med
et gjorde ham berømt. Dm Kraft og Sikkerhet,
i Karaktertegningen, som udmarker dette for^vrigt
noget slibrige Arbeide, har han i fine fenere Ro
maner og Theaterstykker ille naaet.
Fiakre, Leievogn, Droschke.
Fiasco, ital., egentlig Flaske, brugeS iscer i
Theatersproget i Talemaaden «gjøre Fiasko", d. e.
falde igjennem.
Fiat justitia, pereat mundus, «Lad Ret
farbigljeb fte, om end Verden gaar til Grunde."
Fibiaer, Mathilde, danfl gorfatterinbe, f. 1830,
übgablBsl under Pseudonymet Stara Raph ael
12 Breve" om $binben« Emancipation , som
vakte stort Wre i den danfie literare Verden og
foranledigede en hel Literatur af Skrifter for og
imob. Senere har hun strevet En Skizze fra
det birlelige Liv" og «Minona" samt oberfat flere
af Auerbachs Noveller. — Hendes Safter Sli a
Fibiger, f. 1817, d. 1867, har ffrebet flere
Dramaer og en Del Eventyr.
Fibrer kaldes be traadagtige Beftanddele af
Planternes og Dyrenes Bcrv. — Fibrin, Traad
stof, h^rer til Proteinftoffernes vigtige Klasse og
beftaar, ligesom be øvrige af disse, af Kulstof,
Bandstof, Kvalstof, Surstof og Svovl. Dets Be
standdele findes i Chylus, Lymfen og Blodet og
er ligesom 3Eggehvidestofferne overhovedet af stor
Betydning for Legemets Stofvexel. Naar Blod
af h^iere Dyr ftørfner, er bet Fibrinftoffet, fom
ved at sammenholde Blodkornene foranlediger Dan
nelsen af en Blodkage (sml. Blod").
Fichte, lohann Gottlieb, berømt tyst Filosof,
f. 1762, d. 1814, studerede Theologi i lena, hvor
han gjorde Bekjendtskab med Spinozas Skrifter,
gil derpaa som Huskarer til Zurich, hvor han
kom i BerFrelse med Lavater og Pestalozzi, og
vendte sig derpaa til Konigsberg, hvor han lårte
Kant at kjende. Hans i Hast nedfirevne «Forspg
til en Kritik af al Aabenbaring" udkom anonymt
1792 og holdtes almindeliy for at vare af Kant;
da Forfatteren blev navngiven, kaldtes han 1793
til Professor i Sena. De Übehageligheder, som
en Anklage for Atheisme udfatte ham for, be
stemte ham til 1799 at tåge sin Affled ; 1805 blev
han Professor i Erlangen og 1810 i Berlin.
Fichtes System er udgaaet fra Kants og har et
subjektiv-idealistifl Prag. Den almindelige For
nuft, leg"et, fremstiller han som et System af
Virksomheder, hvis Produkter fremtræber for Be
vidstheden som Realitet. Dette «Seg" er praktiss,
er absolut Frihed, men maa for at virke satte sig
Skranker, gjennem hvis Tilintetgjørelse det f^rft
kommer til sin Ret. Den flrankesattende Virk»
somhed er den produktive Fantast og dens Pro
dukt >,Ikke°leg"et, d. e. den objektive Verden.
Seget er saaledes Subjekt og Objekt paa samme
Tid og mdeholder altsaa en ulpselig Modsigelse.
Forsaavidt Jeget bestemmes af Ikke-leget, er det
anfluende og Gjenstand for den theoretiske Viden
stabslare; i bet mobfatte Tilfalde er det handlende
og fom saadant Gjenstand for den praktiske Viden
fiabslare. — Hans <gtb,tf beror paa Villiens selv
giune Love og fatter det sadelige i at have sig
over Naturdriften. Den moralfle Verdensorden
opfatter han som Gud ; denne Gud kan ikke tankes
Personlig, da Personligheden medfører Begrands
ning. — Dette sit System, som han under Op-
Fidias
holdet i Sena foredrog under Navnet Videnfiabsl
oere," andrede han siden derhen, at ikke Jeget,
men det Absolute er Filosofiens Princip, hvor
ved hans Låre fik et mere objektivt Prag. —
Foregaaendes ©øn Smmanue! Hermann von
Fichte, Filosof, f. 1797, var 1836—41 Professor
i Bonn og 1842—63 i Tubingen. Siden 1867
har han levet i ©tuttgart üben nogen offentlig
Ansattelse. De betydeligste af hans Verker er:
Den spekulative Theologi eller almtnbelig Reli
gionslare," «Ethikens System" og «Anthropologi."
Fichtelgebirge, gjelbjiræfntng i det nordM
lige SSaiern, meuem det frankiste Jura i Veft og
Bohmerwald i Bst, banner Vandflillet mellem
Rhinens, Elbens og Donaus Flodgebeter. Den
beftaar af et System af Hf<istetter med enkelte
fritftaaende Toppe, af hvilke Schneeberg (3,360
%ob) er ben Meste. Strakningen er nldels be*
voxet med ©lob; Jern, Kobber og Bly er Gjen
stand for Grubeorift.
FideikvMMis (Fideicommissum), 1) i den
senere Romerret Betegnelse for en saregen Art
af testamentariske ForfFininger, som bestod deri,
at Slrbelaberen baalagbe ben af ham inbfatte Ar
ving at übrebe den hele Arv eller en bestemt Del
af denne eller ogfaa enkelte bestemte Gjenftande
til en anden Arving, som kaldtes Fideikommis
sari us. mebenS ben førfte Arving i dette Forhold
benavntes Fiduciarius. 2) t be nyere Lov
givninger en Stiftelse, hvorved en fast Eimdom
eller en Kapital er nnbbraget dm almindelige
Omfatning og henlagt til et vedvarende MemedS
Opnaaelse. 3) farlig en Kapital, som ved en
bindende Disposition er bestemt til at gaa udelt
fra Mand til Mand i en vis Orden, saaledes
at hver enkelt Befidder nyder Indtagterne af
Kapitalen uden at kunne angribe denne selv. Den
norske Grundlovs § 108 forbyder at oprette Stam
hufe og Fideikommisser (jevnfr. ogfaa § 101). Det
anses dog ikke for at vare i Strid med Grund
loven at oprette Familielegater, ber fremtrader
fom sarstilte Stiftelser; heller ikke anses det som
Fideikommis, naar Kapitalen tHe bindes langere
end for in UfMs Levetid, medens saa mange ved
Oprettelsen levende Personer, som man puster,
kan indsattes som betingede Arvinger.
Fidencr, en gammel By mettem fiberen og
Anio, 1 Mil fra Rom, erobredes allerede af Ru«
mulus, men gjorde sig gjentagne Gange igjen
uaffjangig, sidfte ©ang 438 f. Kr.
Fides, lat., 1) Trostab, Tro; hos Romerne
ogfaa Trostabens Gudinde. — Bona fides, «god
Tro". — Mala fides, «ond Tro". — Fides pu*
bl i ca, offentlig Tiltro, har i Almindelighed enhver
Embeds- og Bestillingsmand. —2) en $lanetoibc.
Fidias, Grakenlands Drste Billedhugger, f. i
Athen ca. 500 f. Kr. Han modtog fFrst Under»
visning af Hegias og derpaa (0mkr.476) af Age
ladas. Fra Begyndelsen af Kimons Tid omta
les de fMe selustandige Verker af ham; sin
Blomstringstid havde han under Perikles, hvis
Personlige Ven han bar, og i hvis talrige Ar
beider paa at forfkjpnne Athen han med Iver
deltog. Fra denne Tid skrev sig hans krysele
fantine Kolossalftatue af Athene Parthenos samt
Parthenons Gavlgrupper og Frise, som ndfplrtes
under hans Ledelse. Efter Fuldendelsen af disfe
Arbeider gik han til Olympia, hvor han ndftrte
499
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
