Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Filangieri ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Filangieri
førfte Katarakt. 2)en bannebe i den senere Oldtid
2©gt)pten« ©tobgrombfe og Ijatibe, da den ansaaes
for hellig, en stor Mcrngde Templer, af hvilke
endnu talrige Levninger ftnbeS.
Filangieri (udt. Filandsjeri), ©aetano, itali
enst Statsretslarer, f. 1752 i en gammel Adels
stagt, d. 1788, blev tidlig Militar, men opgav
snart denne Bane, ftuderede Retsvidenstab og ned»
satte sig som ©agfører. 1781—88 udgav han
det omfattende Verk,La soisnxa 6eII» leFislaxione",
som gjorde stor Opsigt. 1787 blev han neapoli
tllnsk Finansraad. — Hans @øn Carlo Filan
gi i, Fyrste af Satriano, Hertug af Taormina,
f. 1784, b. 1867, deltog som Officer i fransk Tje
nefte i flere af Napoleons Felttog, blev 1813
Generalmajor unber Murat og 1815 General
intendant i Krigen mod Bfterrige. Efter Murats
Fald var han Generalinspektør for Infanteriet
indtil 1821; senere stod han i Spidsen for Ar
tilleriet og Ingeniørtroppene og blev 1848
Kommandant over Land- og Sj^tropperne paa
Toget til ©icilien. Her tnbtog han Messina,
rykkede ncrste Aar ind i Palermo og erobrede
Taormina, b,t)orefter han übnaOnteS til Stat
holder paa Sicilien. 1852 tog han Affled, blev
1859 9fttnifter})ræftbent og Krigsminister, men
«Mes allerede flaret efter til at gaa af. ©enere
levede han udelukkende som Privatmand.
Filantrop, Menneskeven ; Filantropi, Men
neflekjarlighed. — gilantro^iSme kaldes en
Retning i Padagogiken, som i den sidfte Halvdel
af forrige Aarh. udgik fra Basedow (s. d.) og hans
Meningsfeller. Disse Paaftod, at Menneskenatu
ren i sig selv er god, og vilde berfor lade den
udvikle sig overensstemmende med Naturen til
praktiss Dygtighed og Moralitet ved at lagge
ligelig Vegt paa Legemets og Sjelens Uddannelse.
Bed en klar og anfluelig Undervisning i Realfag,
levende Sprog m. m. ftrabte be at lede Sjelens
Udvikling i vasentlig praktiss Retning. 1774 stif
tede Basedow i Dessau et faafalbt Filantropin,
d. v. s. en Skole, hvor han tilbe realisere disse
3béer; denne Anstalt oplMes allerede 1793, men
efterfulgtes af Salzmanns i Schnepfenthal, som
lange har blomstret og tildels baaret gode Frugter.
Filefjeld, SSenæOnelfe paa ben Del af Lang
fjeldene, som ligger mellem Tyensj^en, Lardal og
Sognefjord. Over Filefjeld fører den nordligste
Hovedvei obergjelbet meffem det veftenfjeldsse og
det pftenfjeldste Norge, meffem Lardal og SsalberB,
med en PashKde af 3,950 Fod.
Filemon (Philemon), grass 25igter i det tredie
og fjerde Aarh. f. Kr. (b. 262), var Grundlcegge
ren af den saakaldte nyere graste Komedie. Han
strev ca. 90 Lystspil, af hvilke kun enkelte Brud
stykker er bevarede.
Filemon og Baucis, et gammelt ZEgtepar
i Frygien, ssal efter ©agnet engang paa en gjest
fri Maade have mobtaget Zeus og Hennes og af
dem til Gjengjeld have faaet Lov til at gjFre et
Bnsie; de Mssede at blive Prester ved det Tem
pel, hvortil deres Hytte blev forvandlet, og at bø
paa samme Tid. ©fter et langt og lykkeligt Liv for»
vandledes de til to Tråer. — ©agnet er bl. a. be
handlet af Ovid i hans ..Metamorfoser" og har givet
Ideen til Wessels komiske Fortalling «Gaffelen".
Filemon, en i Kolossa i Frygien boende
Kristen paa Apoftlernes Tid, til hvem <Paulu«
Filip
strev Brevet i det Nye Testamente. Under Keiser
Nero stal han have lidt Martyrdøden.
Filet (udt. File), fr., Net, netformig Fletning
til Pynt osv.
Filhellener, «Grakervenner", kaldtes de Mand
rundt om i Europa, som understMede Vrakerne
under deres Frihedskamp enten ved personlig Krigs
tjeneste eller ved Pengehjelp.
Filial, lat., egentl. sMlig eller datterlig. —
Filialafdeling af en Forretning eller Forming,
d. s. s. Underafdeling, mindre Forretning eller For
ening, som ftaar i et nart, tildels afhangigt For
hold til en sterre.
Filiaranarbeide, (af Hwm, Traad, og Fr».
llUlu, Korn), Smykkesllger af sine styngede Metlll
traade og Korn, i Almindelighed af Sf»lv, sjeld
nere, mest i Hfterlandene, af Guld. Filigran
arbeider.har i Vsterlandene og Italien varet an
vendte fra de aldste Tider ned til vore Dage.
I de senere Aar er de ogsaa optagne igjen efter
aldre MMstre i flere andre Lande, navnlig i
Norge, hvor de udmarker sig ved en karakteristisk
Stil, som de har fra de gamle Bondesmykker.
Filip (Filippos, Philippus), Navn paa 3 mate
doniste Konger, af hvilke isar den fyrste er
markelig. Han var SM af Amyntas den anden
og fMes 382 f. Kr. De TronfFlgestridigheder,
som i hans Ungdom fandt Sted i Makedonien,
gav Thebanerne Anledning til at indblande sig, og
Filip blev af dem tågen med som Gidsel. Under
Opholdet i Theben tilegnede han sig grass Dan
nelse og stor Indsigt i Krigskunsten; efter sin Til
bagekomst blev han 359 Formynder for sin unge
BrodersM Amyntas og overtog som saadan Ri
gets Styrelse. Han betjampede seierrig Landets
Fiender, Illyrer og Paonier, og udvidede stadig
dets Grandser, idet han baade vifte sig som en
dygtig Feltherre og som en snedig Diplomat. 357
indtog han Amfipolis, 356 Potidaa og 353 Men
tone samt den guldrige thrakisie Kyst og underlagde
fig derpaa hele Thessalien og 348 Olynth. 346
sluttede han Fred med Athenienserne, erobrede
derpaa Fokis, hvis Plads i Amfiktyonerraadet han
selv indtog. Ved 3Esthines’s Hjelp bragte han
det dertil, at Amsiktyonerne for at hevne en fore
given Helligbrøde besluttede Krig mod de amfississe
Lokrer og udnavnte ham til HarfFrer; 339 ryk
kede han med en stor Har md i Grakenland, men
rchede snart sine Hensigter ved at besatte Elatea.
Vasentlig som Dlge as Demosthenes’s kraftige
Opraab til Gråterne forenede disse sig til et For
bund mod Filip, som imidlertid flog dem totalt
ved Kharonea 338 oa naste Aar lod sig valge til
deres Anfører mod Perserne. Just som han ru^
stede sig til dette Tog, blev han drabt 336, som
man troede paa sin Hustrus Anstiftelse. Han
var baade som Kriger og Statsmand en af Old
tidens fyrste, men som Menneske as en tvetydig
Moralitet. Hans SM var Alexander den store.
— Filip den tredie, SM af Demetrius den
anden, besteg Tronen 220 f. Kr., sluttede Forbund
med Hannibal og kom i Krig med Romerne, som
siog ham totalt ved Kynofiefala 197. Senere
tankte han ved en ny Krig igjen at vinde sin
Maat tilbage, men d^de under Rustningerne 179.
Filip, Navn paa 5 spanske Konger. — Filtp
den anden, f. 1527, d. 1598, var SM af Karl
den femte og opdroges af Prefterne paa den mest
502
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
