Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Finn Arnessøn ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Firblad
menvoxede, Menlaagene bedagelige og Ribbenene
forenede med et kort Brystben. De har to Lunger,
dobbelt Avlelem og svage Tander og lever mest
af Insekter og Onne. De kl^fttung ede Fir
b’en har en lang, tynd, udstrakkelig, kluftet Tunge.
Herhen h^rer Skovfirbenet (I^esrta vivipllla),
forn findes i Norge, Ameivaerne, der forekommer
i Amerika, og Varslerne, i Afrika og Nyhol
land. — Til detyktungede Firben, som har
en tyk, bl^d og kun i Spidsen fri Tunge, Urer
Leguanerne,Kamaleonerne og Gekkoerne.
— De fladtungede Fiiben har en bred og
flat», men fri, ofte fljallet og i Spidsen kluftet Tunge;
enkelte har Fadder, andre mangler saadanne. Til
desidfteWrer Sta al orm en, som findes i Norge.
Firblad (?IINB yuaciriluii»), en i hele Norge
almindelig, vildtvoxende giftig Vaarblomst med fire
ovale, kransstillede Blade, grMagtig Blomst og et
fort Bar.
Firdafylke (Fjordfylke) eller Fjordene, tidligere
Navn paa SMd- og Nordfjord r Nordre Bergen
hus Amt.
Firdusi ell. Firdausi, egentl. Abul-Kasem-
Mansur, berømt Persifl Digter, f. ca. 940, d. 1021,
beskrev paa Sultan Mahmuo af Ghasnas Opfordring
de persisie Kongers Bedrifter fra de aldste Tider
til det sassanidiste Dynaftis Undergang (632 e. K.)
i Digtet Schahname" ( Kongebogen"). Dette
indeholder ca. 60,000 Vers og stal have kostet
ham en Tid af 35 Aar. Under Arbeidet stal han
vare bleven bagtalt hos Sultanen, saaledes at
denne, da Digtet var fardigt, ikke gav ham den
lovede BelMning; af Harme skrev Firdusi en
Satire over Sultanen og trak sig tilbage til sin
Fødeby Tus. Da Sultanen omsider for at gj^re
fin Feil god igjen sendte ham en stor Pengesum,
mMc hans Afsendinger udenfor Stadens" Port
Felget, forn ledsagede Firdusi til Graven.
Firehcendede, se Aber.
Firenze, se Florens.
Firkant, en plan Figur, som begrandses af
fire rette Limer. — Sfarisk Firkant, en Del
af Kuglefladen, begrandset af fire Storcirkelbuer.
Firklana, d. s. s. Septimeatkord.
Firma, Forretningsnavn, det Navn under hvilket
en enkelt Person eller et Selskab driver Handel,
Skibsrederi, Fabrikforretninger osv. Brugen af
et bestemt Forretningsnavn opkom ftrst i Italien
i det 12te Aarh. og blev efterhaanoen almindelig
i hele Europa. — Firmaregister, en hos visse
Embedsmand (i Norge Magistrater og Fogder)
beroende Fortegnelse over anmeldte Firmaer, med
Oplysning om disses Indehaveres Personer og An
svar, Forretningens Art og Omfang, saregne Rets
forhold m. v. Ester Lov om Firmaregister af 3die
Juni 1874 stal ethvert Firma, fom indeholder mere
end Forretningens Eiers Navn eller dette med et Til
lag (f. Ex. «K, Ko., K SM osv.), eller som er uperson
ligt (f. Er. «Poseidon", Idun", Sylvan" osv.)
anmeldes. Undladelse as at anmelde iet Tilfalde,
hvor Anmeldelsespligt sinder Sted, medfarer Straf
af Bj<der og har ligeoverfor godtroende Tredie
mand den Virkning, at Firmaet forpligtes som
fuldt ansvarligt, om det end er uansvarligt eller kun
begrandset ansvarligt.
Firminy (udt. Firmini), By i det franske
Departement Loire, med 10,000 Inob., Jern- og
Glasverker.
Fiste
Firuzabad ell. Firusabad, By i den per
siske Provins Farsiftan, med 8,000 Indb. og Fa
brikation af Rosenvand.
Firuzpur, Distrikt i Provinsen Pandjab i
engelfl Indien, 125 Kv.mil stort, med 550,000 Indb.
Hovedstaden af samme Navn har 21,000 Indb.
Fischart, Johan, tyst Digter og Forfatter, f. ca.
1550, d. 1589 som Amtmand i Forbach, var isar
fremragende fom Satiriker, i hvilken Retning han
er omtrent eneftaaende i den tyste Literatur. Han
forfattede ogsaa et Antal Salmer.
Fischer, Ernst Kuno Berthold, tyst Filosof,
f. 1824. studerede i Halle og Leipzig Filologi,
Theologi og Filosofi, nedsatte sig 1850 som Do«
cent i Heidelberg, hvor hans Forelasninger sjlgtes
med Begeistring, men 1853 blev forbudte; 1856
blev han Professor i lena og 1872 i Heidelberg.
Blandt hans Skrifter, som indtager en W Rang
inden den nyere filosofiske Literatur, kan isar navnes
Den nyere Filosofis Historie" (6Bd. 1862—72).
Fischer, Johan Olfert, dansk SjFofsicer, f.
1747, d. 1829, udmarkede sig 1801 under Engelsk
mandenes Angreb paa København som Chef for
Sjøforsvaret. 1825 udnavntes han til Viceadmiral.
Fifcher von Erlach, Johan Bernhard, Mer
rigfl Arkitekt, f. 1650, d. 1723, byggede Slottet
Schonbrunn og gjorde Udkast til et stort Antal
Pragtbygninger i Wien. — Hans SM Josef
Emanuel Fifcher von Erlach, f. 1680, d. ca.
1740, var ogsaa en talentfuld Arkitekt.
Fisk, Vog og BN., Skyldbetegnelse efter den
gamle Matrikul. Forholdet til de øvrige Skyld
fpecies er forfljelligt i de forskjellige Distrikter;
almindelig synes 1 Vog Fisk at have svaret til
V» SM tunge.
Fiskal, se Fiflus.
Fiske (?isesB), Ben- eller Hvirveldyrenes femte
og laveste Klasse. Fiskenes vigtigste Skjelnemarker
er, at de har koldt Blod og aander ved Gjeller; de
er i Regelen stjalkladte, og Lemmerne er Finner.
Deres Legemsform udmarker sig derved, at Hoved,
Krop og Hale fadvanlig gaar i et, faaledes at Legemet
er spidst fortil og bagtil og tykkest omkring Midten,
hvorfor det er farlig stikket til med Lethed at kl^ve
Bandet. Skjallene bestaar i Regelen as tynde
Plader, der dakker hverandre som Tagsten. Hos
enkelte Fiste (f. Er. Aalen) er de smaa og skjulte
i Huden, faa at denne fynes nFgen; hos andre
(f. Ex. Berggylten) er de takkede og ru. Fiste
nes Legeme er overalt dakket med en Slimhud,
som bevirker, at de med desto stirre Lethed kan
gjennemstjare Bandet. Finnerne bestaar af en
over Benstraaler udspendt Hud, som kan bredes
ud og foldes sammen. Brystfinnerne og Bug
finnerne, som svarer til de øvrige Bendyrs For
og Baglemmer, er parrebe; de fyrste sidder paa
Siderne tat bag Hovedet, medens Bugfinnerne sidder
paa Bugen enten lige under Brystfinnerne eller
langer foran eller tilbage. Aalefiflene mangler
Bugfinner. Rygfinnen og Gatfinnen, som hos
enkelte Fiste (f. Ex. Torsten) er delte i flere, samt
Halefinnen er uparrede. Fiskenes egentlige SvMme
redstab er Halen, hvormed de vrikker sig ftem, medens
Finnerne narmest tjener som Styre- og Ligevegts
redstaber. Enkelte Fiste har en luftfyldt Svpmme
blare, ved Hjelp af hvilken de kan have og fanke
sig i Bandet. Fiskenes Skelet er sammensat as
tynde og bl^de Knokler, som enten beftaar af Ben
511
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
