Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Flahault ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Flahllult
merne er Poter. Ved Hjelp of gtttbeljinbeu kan
Flaggermusene bevage sig hurtig i Luften og navnlig
i lynsnare Vendinger. UnderHvilen og Vinterdvalen
hanger de sig op i den fri ginger eller i Poterne.
Arene er store, Synet svagt, men HFrelse og
Følelse scrrdeles fine. Navnlig er Flyvehudens
Fplelse faa fin, at de uden at stFde paa noget kan
styve omkring med tillukkede Bine. Flaggermusene
er Natdyr og udbredte baade over bet varme og
be mibbelSbarme 3orbbelter. Ide koldere Egne
ligger de i Dvale om Vinteren. Om Sagen
holder de sig paa mørfe og ensomme Steder,
hvorfra de i Skumringen kommer frem for at
jage efter Insekter, som tMer til deres Fflde. Ved
at fortære Natsommerfugle og andre plantecedende
Insekter, er de for Skov og Mark be nyttigste af
alle Pattedyr. Ordenen, som indbefatter en Mangde
©lægter og Arter, af hvilke de fleste findes i de
varme Lande, inddeles i to Familier: frugt
æbenbe og infektadende glaggermuS. De til
den ftrftnavnte gamilie horende har ffjæunbe
gortænber og ftabe Kindtander med stumpe Knu
der. De mangler nasten ganfie Hale, har Negl
paa Pegefingeren og er betydelig sterre end de
3nfeftæbenbe, idet enkelte Arter kan have en Vin
gebrede af omkring 2 Alen. Se finbeS i 325ft»
afrika, i Oftinbien og ifær toaa ©unba^emc. De
insektadende Flaggermus har smaa Fortcender
og Kindtander, som er besatte med spidse Takker.
De mangler Negl paa Pegefingeren; Halen er
lang og inbeftuttet i ben mellem Baglemmerne
udspendte Del af Flyvehuden. Til denne Familie
hMer flere Slcrgter, hos hvilke Ørene er ufor
holdsmassig udviklede, saaledes den i Norge almin
delige lattg^rebe Flaggermus (Plecotus au
ritus). Foruden denne forekommer i Norge 5
Arter Flaggermus, af hvilke Vespertilio murinus
og borealis er be almindeligfte. Nogle sydame
rikanske Arter har store Hudlapper paa Snuden.
Blandt disse er isar Vampyren og nogle nar
ftaaenbe Arter markelige derved, at de kaster fig
ned paa sovende Mennesker og Dyr og fuger Blodet
af bent. Saarene er ikke livsfarlige, men traver
lang Tid for at helbredes.
Flahault (udt. Flaaa), Auguste Charles Jo
seph, fransk General og Diplomat, f. 1785, d.
1870, deltoa 1798—1813 i Napoleons Felttog,
ble» 1815 Pair, opholdt sig efter Slaget ved Wa
terloo i England, blev 1841 Gesandt i Wien og
1853 Senator. Han stod en Tid ien Kjarlig
hedsforstaaelse med Dronning Hortense, med hvem
han havde en SM, Hertugen af Morny.
Flakkebjerg, Landsby ved Slagelse i Danmark,
med en ¦ 1836 oprettet privat Opdragelsesanstalt
for forfømte BM. Den havde inbtil 1877 havt
913 Elever og fik 1867 en Filial i Narheden af
Kolding.
Flakstad, Prestegjeld i Vestlofoten, Nordlands
Amt, bestaar af Sognene Flakstad og Moskenas.
Hovedsognet ligger paa Flakstad^, der ved
Napftrpmmen er stilt fra VeftvaaaF.
Flamen, lat., hos Romerne Navn paa en
Prest for en enkelt Guddom. De tre øverste Fla>
mines var lupiters (Fiamen villlis), Mars’s (Fl.
martialis) og Qvirinus’s (Fl. quirinalis).
Flamingo, (Phoenicopterus), en i Sydeurova
og Amerika forekommende Fugl, som ved sin lange
Hals og sine b,øie Ben ligner Sumpfuglene, me*
Flandern
dens dens Taer er forenede ved en fuldstandig
Sv^mmehud som hos SvMmefuglene.
Flamininus, Titus Quinctius, romerst Felt
herre i bet 2bet Aarh. f. Kr., var Konsul 198,
flog næfte Sar gilip den tredie af Makedonieu
ved Kynoskefala og proklamerede 196 Grakenlands
Frihed. 189 var han Cenfor.
Flaminius, ©ajus, romersk ©tatsmanb i bet
3die Aarh. f. Kr., var 232 Tribun og fik s.
A. en Agerlov antagen, blev 223 Konsul og 220
Censor; som saadan byggede han Cirkus Flaminius
og den fillministe Vei mellem Rom og Ariminum.
217 gjenvalgtes han til Konsul og fil Kommandoen
mod Hanniblll, men blev s. A. slagen ved Trasi
menerWen og faldt.
Flammarion (udt. —aang), Camille, fransk
Astronom, f. 1842, studerede førft geologi, lagde
fig derpaa efter Astronomi og blev anfat ved
,Lureau des Longitudes". ©enere var han Med»
arbeiber i flere Blade og holdt starkt beføgte offent
lige Forelasmnger. Han har skrevet talrige popu
lar-videnstabelige Verker as stor Fortjeneste trods
det Hang til Mysticisme, som de undertiden røber;
de vigtigste er: «Beboede Verdener", De imagi*
nare og de virkelige Verdener", Gud i Naturen"
og @tubier og Forelasmnger over Astronomien".
Flamme kaldes det Lys, sam opstaar ved For
branding af faste, ftydende eller luftformige Lege
mer. Flammens aftangrunde Form hidrf<rer fra
Trykket af den omgivende Luft.
Flamsk Sprog og Literatur. gtamff (t.
Vlamisch, fr.Flamand) er egentlig et aldre Navn
for det hollandske Sprog, men brugeS nu übelul*
kende om den nedertyske Dialekt, som tales i
Belgien. Den er som Skriftsprog vasentlig kun
i Navn forskjellig fra Hollandsk, mebenS be mitnbt*
lige Dialekter frembyer nogie Afvigelser. Den
tidligere flamske Literatur fatber sammen med ben
hollandske (se Hollandsk ©prog og Siteratur). Efter
Hollands og Belgiens Slbflittelfe vandt i det ftbfte
Land stanst Sprog og Dannelse afgjort Overvegt,
og den flamske Literatur forfaldt nasten ganske.
Mod denne franske Retning har i den senere Tid
ben faalalbte flamske Bevagelse" reist ftg og ar
beibet for at bringe Landets eget Sprog til sin
Ret. Som Ledere for denne Bevagelse tan nav
nes Willems, Blommaert, Snellaert,
van Duyfe, Snieders, Tonscience og
Ryswyck. Fra 1873 er Flamst lovhjemlet som
Retssprog ved Siden as Fransk. Af nyere flamske
gorfattere kan foruden de navnte ifar anfpres
Digterne De Cort og Hi el.
tlatnflecb (übt. -stid), John, engelsk Astro
nom, f. 1646, d. 1719, fra 1676 anfat ved Ob
servatoriet i Greenwich, übgab 1712 en Stjerne»
fortegnelse ( Historia o«elsBt>3 britanniea"), om
overgik alle tidligere i Fuldstandighed og Korreke
hed. Efter hans Søb udkom hans store Himmel
kart BAtlas coelestis’’, 1729.
Flandern, paa flamsk SSlaenberen, den
flabe og frugtbare Landstrakning, som übgjør ben
sydlige Del af ben hollandske Provins Zeeland,
det vestlige Belgien samt Departementet Pas de
Ealais og Halvdelen af Dep. Nord i Frankrige.
©tørrelfen er tilfammen 175 Kv.mil og Indbygger^
antallet 2,400,000. Den til Belgien horende Del
udgj^r Provinserne Vst-Flandern (medHoved
stad Gent) og Vest-Flandern (med Hovedstad
518
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
