Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Flu ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Flu
vendte eftcr ÆetferbømmetS Fald titbage, Mede
ftg i ©pibfen for en SCffaeling of 9iationalgarben
og blev Medlem af Kommunen. 1871 faldt han
i en Gadekamp.
fjrlit, se .£>a&bunb.
Fluefanger, Plante af Soldugfamilien, ind»
befatter kun en Art, en i Nordkarolina forefotn*
mende Sumpplante, hvis Blade ved Berøring
folder sig sammen.
Fluer (Muscoidea), Underorden af de Ta
vingedes Orden, med treleddede, lorte Følehorn.
•perlen h^rer åtæggen, 33{abfu«f(uerne, S3rentfe*
sicegten, Stikfluen og de egentligeFluer. — Blad»
lusfluerne, som i Tegning ligner |>De})fen og
er almindelige i Haver, gj^r megen Nytte ved at
fortære Bladlus. — Stil fl nen ligner Husflucn,
men er spcrdere og forftmet med en fort, glinsende
Sugebraad. Den stikker ifcer mod Regn! — De
egentlige Fluer kan iffe stikke. Herhen lMer
bl. a. Husfluen, hvis Larver lever i flydende GjDsel
og Rendestene, Spyfluen, ber Icegger sine 2@g
som «Spy" paa Kj^d, og Kj^d fluen, som er
graaspraglet, og hvis Larver ligeledes lever
i Kjjl<d. Den almindelige hvideOstemark «Larver
af en liden, sort Flue, Piophila casei. Flere
Arter af de egentlige Fluer la$8& sine 3@g paa
forskjellige Planter og foraarsager derved store
Vdeloeggelser.
Fluesnapper (^luzniogpa), Slcrgt af Sang
fuglene, med kort, trekantet, ved Roden ned
trykt Neb og med Børster i Mundvigerne. I
Norge forekommer den forte og hvide samt den
gr a a Fluesnapper.
Fluesop eller Fluesvamp, en giftig Sopart,
se Sopper.
Flugumyre, Gaard i Skagafjorden Paa Is
land, var i det trettende Aarh. Seede for Hov
dingen Kolbein unge og kjMes efter hans DFd
af Gisfur ThorvaldssM, som der ftrte et glim
rende Hus. Gaarden broendtes 1253 af Eyolf
Thorfteinsftn, Kolbein Gran m. fl.
Fluidum, flydende Legeme, Bcrdste.
Fluktuation, Belgen, Baklen; Stigen og
Falden af Pengekurfen eller af Vareprisen paa en
eller flere Artikler.
Fluor, et Grundstof, forn bl. a. forekommer i
Flusspat, Topas, de naturlige Fosforforbindelfer
og Tllmdernes Email. Det er en farveW Gas
med Atomvegt 19. Det forbinder sig meget let
med andre Stoffer, navnlig Kisel, hvorfor det er
meget vansteligt at fremstille. Da det angriber
Metaller og Glas heftig, bruges det til ZEtsning
af disse Stoffer. —"Fluorid, en Forbindelse af
et Metal og Fluor. — Fluorvandstof, en af
1 Del Fluor og 1 Del Bandftof bestaaende farve
lM, yderst giftig Gas, som reagerer surt og frem
stilles ved Behandling af Flusspat med Svovl
syre. Den bruges til LEtsning af Glas og som
OplFsningsmiddel for Silikater. — Fluorescens,
den Egenssab hos enkelte Legemer, at de kan ud
senoe Lysstraaler, som har andre Farver end de
af Legemet opsugede (absorberede).
Flus, 1) slllldanne Stoffer, som fremmer Smelt
nmgen af tungsmeltelige Metaller, eller Reduktionen
af Metaloxyder, saasom Kalk, Sand, Flusspat, Salt,
Soda osv.; 2) en farvet Glasmasse, hvoraf man
fabrikerer kunstige sEdelstene.
Flyndre
Flusspat, et hyppig forekommende Mineral,
bestaaende af Fluor og Calcium. Den er gjennem
sigtig og glasglinsende, stundom vandklar, men hyp
pigere farvet, og bruges som Flusmiddel til Frem
stilling af Fluorforbindelser, til Glassurer, Smykker
m. m. — Flussyre eller Flusspatsyre, en
Opl^sning af Fluorvandstof i Vand. Den er en
farvel^s, vandklar, i Luften rygende Vcrdfte, med
sur Lugt og Smag ; den er giftig, opftser de fleste
Metaller, spalter mange organiske Forbindelser og
forbinder sig let med andre Stoffer.
Flue, Nikolaus Lowenbrugger, kaldet von der
Flue, schweizifl Eneboer, f. 1417, d. 1487, levede
fra 1467 i en pdeKlippeegn ved Melchthal i Schweiz.
Han er under Navnet Broder Klaus" Helten i
mange Legender og er bleven dyrket forn Skov
kantonernes Skytshelgen; 1669 blev han kano
niseret.
Fluelen, Landsby ved Bierwaldftattersisen i
Schweiz; i Ncrrheden findes Tells Kapel.
Flugel, Gustav Lebrecht, tyst Orientalist, f.
1802, d. 1870, studerede femitiste Sprog ved flere
tyste Universiteter og oerpaa i Paris under de
Sacy, blev 1832 Professor i Meissen, men maatte
1850 tåge Afsted paa Grund af Sygelighed. Han
har besørget Udgaver af Koranen m. fl. arabistc
Skrifter (saaledes Hadssi-Chalfas Ordbog) famt
forfattet en Arabernes Historie og en Katalog
over de arabiske, persiste og tyrkiske Haandfirifter
i Hofbibliotheket i Wien.
Fluggen, Gisbert, tyst Genremaler, f. 1811,
d. 1859, uddannede sig i Diisseldorf og Munchen,
paa hvilket sidfte Sted han derpaa neofatte sig.
Hans Billeder af Hverdagslivet udmcerker sig ved
Natursandhed og er mesterligt udf^rte. — Hans
SM Josef Fluggen, f. 1842, Elev af Piloty,
er ogsaa en dygtig Genremaler.
Flydende Legemer kaldes de Legemer, hvis
Smaadele med Letyed kan forstydes om hverandre.
De har derfor ingen bestemt Form, idet enhver
af deres Partikler uafhcengige af de andre spger
mod Tyngdecentret og kun stanser, naar den mMer
uoverstigelige ydre Hindringer. Vand, Olie, Kvit
ftlv m. m. fl. lMer til ftydende Legemer.
Flydevegt, Arcrometer, hydrostatifi Vegt. et
Redftab til Bestemmelse af Vcrdflers Egenvegt.
Det bestaar almindelig af et graderet Glasrpr,
i hvis nederste Ende er anbragt en Vegt, forn
holder det lodrel i Bcedsten. Da ethvert Legeme
ved at nedscrnkes i en Vcrdste taber faa meget i
Begt, som den fortrcrngte Vcrdfiemcengde veier,
vil Flydevegten synke desto dybere, jo lettere den
Voedsie er, hvori den nedfcenkes, og den inddelte
Skala angiver, hvor dybt den i ethvert Tilfcrlde
synker. Flydevegten har efter Brugen foerlige
Navne, saasom Brcrndevinspr^ver eller Alkohol
ometer, Vinpr^oer, Melkepr^ver m. fl. Nicholsons,
Fahrenheits og Tralles’s Flydevegter, som et be
stemte til at bringes til at synke kun til et vift
Punkt, bcerer oventil en liden Skaal, hvorpaa
smaa Vegtlodder lcrgges, hvis samlede Begt an
giver den maalte Vcedstes Egenvegt.
Flygel, se Piano.
Flygtige kaldes de Legemer, som kan antage
Dampform uden at undergaa nogen Forandring
i sin kemiste Sammenscrtning.
Flyndre, Flyndrefamilien (rienroueotis»),
Underorden if BlMnnefifiene, udmcrrler sig ved
524
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
