Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forenede Stater i Amerika (United States of America)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indianerstammer. 1564 forsøgtes Anlægget af
den første Koloni i Syd-Karolina af franske
Hugenotter; men de fordreves allerede næste Aar
af Spanierne. Efterat Walter Raleigh 1587 havde
landet ved den Strækning, som han til Ære for
den ugifte Dronning Elisabeth kaldte Virginia,
forsøgte han der at anlægge en Koloni, men uden
Held. 1606 delte Jakob den første Kysten mellem
to engelske Kompagnier og indrømmede dem, som
vilde bosætte sig der, flere Friheder. 1607
nedsatte John Smith sig i Jamestown i Virginien,
og snart øgedes hans Koloni ved Indvandring af
de mest forskjellige Slags Mennesker, Eventyrere
saavelsom engelske Adelsmænd, der fandt sig
misfornøiede med Gangen i den hjemlige Politik.
1619 begyndte man at indføre Negerslaver og
dyrke Tobak og Bomuld; 1621 indsattes en
lovgivende Forsamling, og et Slags Forfatning kom
istand, som i det væsentlige gik i aristokratisk
Retning. En Guvernør stod i Spidsen for
Styrelsen. Af en ganske anden Karaktér var den
Indvandring, som fra 1620 fandt Sted til
Ny-England (de nuværende nordøstlige Stater). Hid
reiste nemlig i Slutningen af nævnte Aar en
Skare ved Religionsforfølgelserne fordrevne
Puritanere og nedsatte sig ved Plymouth i
Massachusetts. Flere kom snart til og udbredte sig til
Connecticut og Rhode-Island, idet de ryddede
Landet og undertvang Indianerne. 1643 stiftedes
et Forbund mellem disse Kolonier, og deres
Forfatning blev ordnet paa en demokratisk Maade.
1632 grundedes Kolonien Maryland af Lord
Baltimore, og 1664 kom de Kolonier, som Hollændere
og Svensker havde grundet ved Hudsons River
og Delaware, under England og deltes i
Kolonierne New-York og New-Jersey. 1660 udskiltes
den sydlige Del af Virginien, antog Navnet Karolina
og fik en Feudalforfatning under nogle engelske
Adelsmænd. 1681 koloniseredes Pennsylvanien af
William Penn og hans Kvækere. Saaledes var
allerede nu hele Atlanterhavskysten mellem 34°
og 45° koloniseret. De forskjellige Kolonier havde
høist forskjellig Forfatning og stod dels i et løsere,
dels i et fastere knyttet Forhold til Moderlandet;
men samtlige blev baade under Karl den anden
og senere under Jakob den anden undrkastede en
Række Vilkaarligheder saavel fra Kongens som fra
Parlamentets Side. Især søgte det sidste ved
flere strenge Bestemmelser at forhindre en
selvstændig Handels Opblomstring i Kolonierne. Efter
Vilhelm den tredies Tronbestigelse blev de
inddragne Frihedsbreve fornyede, medens
Indskrænkningerne i Handelsfriheden stedse strengere
gjennemførtes. Ikke blot Handelen med Udlandet,
saavel Indførsel som Udførsel, men ogsaa Handelen
mellem de enkelte Kolonier indbyrdes blev engelsk
Monopol, og 1719 gik man endog saa vidt, at man
forbød Anlæg af Fabriker samt Jernverksdrift i
Kolonierne. Fra 1690 førtes flere blodige Kampe med
Franskmændene i Kanada og Louisiana samt med de
af disse ophidsede Indianere; efterat der 1710 var
foretaget et Tog fra Ny-England til Akadia
(Ny-Skotland), løsreves dette og forenedes 1713 med de
engelske Kolonier; 1732 koloniseredes Georgia som
en Forpost mod det franske Louisiana. Efter flere
Krige kom endvidere ved Pariserfreden 1763 hele
Kanada samt Florida i Englands Besiddelse. Nu
begyndte en Række Stridigheder mellem
Moderlandet og Kolonierne, idet England vilde, at disse
skulde bære sin Del i de Udgifter, som det havde
paadraget sig ved de gjentagne Krige, hvilke for en
Del var førte netop i Koloniernes Interesse. Disse
vægrede sig ved at betale de krævede Skatter,
medmindre de fik sine Repræsentanter i Parlamentet;
dette negtedes, og en Stempelskat blev 1765
paabudt, uden at man dog vovede at gjennemføre
den. Allerede næste Aar hævedes Stempelskatten,
men 1767 paalagdes en høi Told paa The, som
var en af Koloniernes vigtigste Indførselsartikler.
Den Forbitrelse, som dette Paabud vakte,
fremkaldte en Beslutning fra Koloniernes Side om
ikke at bruge eller indføre The. Da imidlertid
det ostindiste Kompagni 1773 sendte 3
Skibsladninger The til Boston, gik nogle af Byens
Borgere om Natten forklædte ombord i Skibene og
kastede Theen i Havet. Ved at sperre Bostons
Havn søgte England at bringe Kolonierne til at
falde tilføie; men dette førte kun til, at Bruddet
blev mere aabent og fuldstændigt. I September
1774 samledes i Filadelfia en Kongres af
Repræsentanter fra alle Staterne med Undtagelse af
Georgia, som dog i Begyndelsen af næste Aar
sluttede sig til de øvrige. Efterat alle Forsøg
paa at tilveiebringe en rimelig Overenskomst i
Mindelighed var strandede paa Englands
Ubøielighed, skred Kongressen til at forbyde al Handel
med England, og snart efter fandt det første
væbnede Sammenstød Sted, idet de engelske Tropper
under General Gage den 18de April 1775 blev
angrebne ved Lexington af Landeværnet i
Massachusetts. Nu samledes allevegnefra Tropper for
at indtage Boston; 14de Juni 1775 valgtes George
Washington til Hærfører, og næste Dag slog han
Englænderne i en blodig Kamp ved Bunkershill.
Trods Hærens daarlige Forfatning forstod
Washington at tilkjæmpe sig den ene Fordel efter den
anden og med Statsklogskab at benytte sig af dem.
I Marts 1776 tvang han Englænderne til at
rømme Boston. En Afdeling af den amerikanske
Hær havde imidlertid gjort et Tog til Kanada
og der vundet flere Fordele, som dog efter et
mislykket Anfald paa Kvebek igjen maatte
opgives. Amerikanerne var især virksomme tilsjøs
og gjorde Englænderne stor Skade ved sine talrige
Kapere. Da England beredte sig til med et Slag
at kue de oprørske Kolonier og til den Ende
hvervede en Masse Leietropper, især i Tyskland, opgav
Kongressen enhver Tanke paa Overenskomst og
udstedte 4de Juli 1776 sin af Jefferson forfattede
Uafhængighedserklæring. Nu drog den engelske
General Home mod New-York, som han i August
indtog, hvorefter han tvang Washington til at
trække sig tilbage til Pennsylvanien; men i
December vendte denne tilbage over den frosne
Delaware-Flod og vandt i Løbet af 8 Dage to
glimrende Seire. Amerikanernes Uafhængighedskamp
havde imidlertid vundet Sympati hos
Frihedsvennerne i Europa, og flere af disse drog over og
stillede sig paa Amerikanernes Side, bl. a.
Franskmanden Lafayette og Polakken Kosciuszko. Vaaren
og Sommeren 1777 forløb imidlertid, uden at
noget af Betydenhed hendte; først i September
kom det til et større Slag ved Brandywine, hvor
Washington tabte og maatte opgive Filadelfia,
som han derpaa forgjeves forsøgte at tage
tilbage. Lykken vendte sig imidlertid snart til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
