Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fornavn, se Navn - Fornikling - Fornuft og Forstand - Fornyrðarlag - Forordning - Forplantning. — Forplantningsevnen - Forpost - Forraadnelse - Forsegling, se Segl - Forsell, Carl Gustav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fornavn, se Navn.
Fornikling, Overtræk af Nikkel paa andre
Metaller, fremstilles paa galvanoplastisk Vei (se
Forgyldning), idet man benytter en Opløsning af
Ammoniumnikkelsulfat. Fornikling har i den senere
Tid paa flere Omraader fortrængt Fortinning, idet
den ikke blot bevarer for Rust, men ogsaa giver
Gjenstandene et smukt, sølvlignende Udseende og
ved sin Haardhed bevarer dem mod Slid.
Fornuft og Forstand betegner i Psykologien
to Sider af Menneskets høiere Forestillings- og
Tankeliv, som i de forskjellige Tiders Filosofi har
været Gjenstand for en forskjellig Opfatning.
Medens Naturfilosoferne paa Reformationens Tid i
Tilslutning til Scholastiken opfattede Fornuften som
Evnen til af det erfaringsmæssige Forraad af
Billeder og Indtryk at danne Begreber, Domme og
Slutninger og Forstanden som den høiere Evne
ti! umiddelbart at erkjende Tingenes inderste Væsen,
ombyttede den senere Filosofi begge Begreber og
satte Fornuften som den høieste af de to Evner.
Paa dette sidste Princip byggede ogsaa Kant sin
Definition af Fornuft og Forstand, idet han
betragtede den sidste som den formale Evne til efter
logiske Regler at bringe Begrebsindholdet i Domme
til Bevidsthed og Fornuften derimod som Evnen
til at opfatte Principer ved at samle Masser af
det, som erkjendes gjennem Forstanden, under et
fælles Synspunkt. Kants Opfatning udvikledes
videre gjennem hans Efterfølgere, indtil Fornuft
og Forstand hos Hegel staar i etslags
Modsætningsforhold, idet han tilskriver den sidste
Betragtningen as de endelige Ting i deres
Eiendommeligheder og den første den filosofiske Forstaaelse af
deres indre Idéindhold. — I den nyere Psykologi,
som har opgivet Læren om Sjelens forskjellige
„Evner“, har den strenge Skjelnen mellem Begreberne
Fornuft og Forstand tildels tabt sin Betydning,
men Udtrykkene benyttes endnu i daglig Tale,
saaledes at man kalder den forstandig, som skarpt
og korrekt opfatter den foreliggende Virkelighed,
medens den fornuftige er den, som tænker og
handler efter bestemte og almindelige Principer.
Fornyrðarlag, oldnordisk Versemaal, hvori den
ældre Eddas fortællende Digte er affattede. Det
bestaar af Strofer paa 8 Linier, som deles i to
Halvdele; hver af disse deles igjen i to Dele paa
to Linier, der tilsammen danner Stavrim, idet
den første Linie har Rimbogstaven to Gange, den
anden én. Navnet udledes af fornyrði, „gamle
Ord“, d. e. Sagn, og lag, Versemaal.
Forordning, i flere Lande, saaledes ogsaa i
Norge og Danmark under Enevoldstiden,
Betegnelse for en af Fyrsten udgiven almindelig Lov.
Forplantning kaldes hos de levende Væsener
Arternes Vedligeholdelse ved Frembringelsen af
nye Individer gjennem de allerede existerende
istedenfor de, som efterhaanden dør bort.
Forplantningen foregaar paa yderst forskjellige Maader.
Hos flere Planter kan den ved Kunst istandbringes
gjennem Roddeling, Stiklinger osv.; hos de laveste
Planter og Dyr kan den bestaa i en Deling as de
forhaandenværende Organismer; hos flere af dem
kan denne Formerelsesmaade bestaa ved Siden af
og vexelvis med den kjønslige Forplantning (se
Generationsvexel). Hos alle høiere Planter og
Dyr foregaar Forplantningen ved, at de mandlige
Kjønsorganers Produkter befrugter det i de
kvindelige Organer frembragte Æg. Det enkelte
Individ er enten tvekjønnet (de fleste Planter og nogle
lavere Dyr) eller énkjønnet (Tveboplanterne og de
allerfleste Dyr). — Planternes Befrugtning
foregaar ved, at det af smaa Celler bestaaende
Blomsterstøv (Pollen) fra Støvknapperne overføres paa
Arret (se Blomst) og derpaa passerer gjennem
mikroskopiske Kanaler til det indre af
Frugtknuden, hvor det paavirker Æggene, som nu
udvikler sig til Frø. Disse løsner sig, naar de
er modne, fra Moderplanten, enten alene eller
med sit Frøgjemme (Frugt); ved at indsuge
Fugtighed svulmer de op og spirer, d. v. s.
udvikler sig til selvstændige Planter. — Hos Dyrene
foregaar Befrugtningen paa en dobbelt Maade,
enten udenfor eller i Hunnens Legeme. Det første
er Tilfældet hos Padderne og Fiskene, hvor
Hunnens Æg først efterat de er lagte kommer i
Berørelse med Hannens Sædvædske; det sidste
foregaar hos de fleste andre Dyr ved Parringen.
Ægget udvikles enten i Hunnens Legeme, indtil
det fuldbaarne Foster sprænger det og baner sig
Udvei (se Fødsel), saaledes hos Mennesket og de
øvrige Pattedyr samt nogle Krybdyr, Fiske og
lavere Dyr, hvilke da siges at føde levende Afkom,
eller ogsaa forlader det umiddelbart eller en Tid
efter Befrugtningen Hunnens Legeme og udvikles
udenfor dette, saaledes hos Fuglene, som udruger
sine Æg (se Rugning), samt hos de fleste Krybdyr,
Fiske og Insekter. — Forplantningsevnen
optræder først, naar Organismen har opnaaet en
vis Grad af Modenhed, og vedvarer i en
begrændset Tid; hos Mennesket indtræder den for
Mandens Vedkommende omkring det 17de—18de
Aar og kan vedvare til en høi Alder, medens den
hos Kvinden er indskrænket til Tiden mellem det
15de—16de og 45de—50de Aar; dog gjør
Klimatets og Racens Indflydelse sig her i høi Grad
gjeldende. Se forøvrigt Art. Kjønsorganer
og Æg.
Forpost, kaldes den Del af en militær
Hovedstyrke (i Regelen ⅓ eller ¼ af denne), som
under særskilt Kommando befinder sig i større eller
mindre Afstand foran Hovedstyrken for at
modtage Fiendens første Angreb, saa at Hovedstyrken
kan vinde Tid til at forberede sig paa Kampen.
Forraadnelse, en Slags Gjæring, hvorved
organiske Stoffer, især saadanne, som indeholder
Kvælstof og Svovl, dekomponeres til forskjellige,
dels gasformige og da i Regelen ildelugtende,
dels flydende og faste Legemer. Blandt disse
sidste er Humusstofferne (s. d.) de vigtigste.
Forraadnelsen foraarsages, ifølge den i den senere
Tid gjængse Theori, af mikroskopiske Organismer,
hvis Spirer fra Luften slaar sig ned paa de
Stoffer, som er skikkede til at raadne; den kan kun
foregaa under Tilgang af Luft og en vis Mængde
Fugtighed samt i en Temperatur af + 20 à 30
Grader. Den hindres derfor ved at udsætte de
Stoffer, som skal bevares fra at raadne, for en
meget høi eller meget lav Temperatur, tørre dem,
opbevare dem i lufttomt Rum osv. Andre
Midler til at hindre Forraadnelse (antiseptiske Midler)
er Kogsalt, Salicylsyre, Karbolsyre, Træeddike,
Kreosot, Tannin m. fl.
Forsegling, se Segl.
Forsell, Carl Gustav, svensk Officér, f. 1783,
d. 1848, beskjeftigede sig allerede tidlig med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
