Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Franko ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Betydning er Tobak, Hamp, Lin, Krap og Humle.
Vinavlen er af stor Betydning overalt, undtagen
i de nordligste Departementer. De vigtigste franske
Vinsorter er Champagne, Burgunder og Bordeaux.
Vinproduktionen udgjorde i 1875 83⅔ Mill.
Hektoliter, og Udførselen havde en Værdi af 261½ Mill.
Francs. Overalt drives betydelig Frugtavl; i det
nordlige dyrkes især Æbler og Pærer, i det sydlige
Oranger og andre Sydfrugter. — Kvægavlen staar
paa det høieste Trin i Normandiet, Auvergne og
Alpeegnene, men er utilstrækkelig til Landets Behov.
Bier holdes i Mængde i Nordfrankrige; i Languedoc
og Provence drives betydelig Silkeavl (aarlig
Produktion ca. 620,000 Kilogr. Raasilke). — Fiskeri
er en vigtig Næringsvei ved Kysterne; især fanges
i Middelhavet Sardeller (sardines), som danner
en vigtig Udførselsgjenstand. — Bergverksdriften
er mindre betydelig end man skulde vente, men er
i stadig Fremgang; dens vigtigste Produkter er
Stenkul (1873: ca. 350 Mill. Centner), Jern og Bly.
— Industrien er næst Agerbruget den
Næringsvei, som beskjeftiger det største Antal Mennesker.
Silkevarer af første Kvalitét fabrikeres i Lyon,
Nimes, Avignon og Paris; Bomuldsindustrien
har sit Hovedsæde i Rouen og Rheims, Uldindustrien
i Normandiet, Picardiet, Flandern og Paris. I
Besançon drives Uhrmageri i stor Maalestok; Paris,
Rouen og Lille har store Maskinverksteder, og Limoges
leverer Porcellæn. Af andre Industrifrembringelser
kan nævnes Vaaben samt andre Jern- og
Staalvarer, støbte Sager, Tapeter, Papir, Parfumerier,
Handsker og Modeartikler. Industrien indbragte
i 1874 tilsammen 9,756 Mill. Francs. —
Handelen er paa Grund af Landets heldige Beliggenhed
af stor Betydning. I 1874 udgjorde Værdien af
Udførselen 4,702 Mill. Francs og af Indførselen
4,422 Mill. Den første omfattede især Silke- og
Uldtøier, Læder- og Kortevarer, Raasilke, Smør,
Ost, Vin og Spirituosa; Indførselen Korn, Silke,
Uld, Bomuld, Læder og Stenkul. Handelsflaaden
er næst den engelske den største i Europa; den
talte 1875 15,524 Fartøier, hvoraf 522
Dampskibe. Skibsfarten er især betydelig i
Bordeaux, Marseille, Havre, Dunqerque, Boulogne og
Rouen. — Samfærdselen indenlands lettes ved
et System af Kanaler: Languedoc-Kanalen,
30 Mil lang, mellem Garonne og Middelhavet,
Centralkanalen, 16 M., som forbinder Loire
med Saône, Bourgognekanalen, 30 Mil, der
forener Saône med en Biflod til Seinen,
Rhône-Rhin-Kanalen, 36 Mil, mellem Doubs og Ill
ved Strasburg, Ardennerkanalen mellem Aisne
og Maas, Maas-Rhin-Kanalen mellem Maas
(ved Toul) og Rhin (ved Strasburg), St.
Quentinkanalen mellem Oise og Schelde,
Sambrekanalen mellem Sambre og Oise, samt
Loire-Seinekanalerne. Jernbaner er anlagte mellem
de fleste vigtigere Byer; deres samlede Længde beløb
sig 1876 til ca. 2,900 Mil. Telegraflinierne havde
1875 en samlet Længde af ca. 6,900 Mil. —
Mynténheden er Francs (= 72 Øre) à 100 Centimer.
Det vigtigste Bankinstitut er „Banque de France“,
grundet 1800 med en Aktiekapital af 185 Mill.
Francs. Desuden findes i Paris et betydeligt
Antal større Banker, medens Provinsbyerne har
forholdsvis faa. — Frankrige deles i administrativ
Henseende i 86 Departementer, som tilsammen
udgjør 373 Arrondissementer og 37,500 Kommuner.
Siden Tiden før den store Revolution deles det ogsaa
i 35 Provinser, af hvilke 12 kaldes Hertugdømmer
og 13 Grevskaber. — Af Kolonier besidder
Frankrige: I Afrika Algerien (12,150 Kv.mil med 3
Mill. Indb.), Senegambien (4,540 Kv.mil med
610,000 Indb.), Guldkysten og Gabun, Mayotte
og Nossi-Bé, Sainte-Marie og Øen Bourbon,
tilsammen 17,125 Kv.mil med henimod 4 Mill. Indb.;
i Asien nogle Besiddelser i Forindien og
Kokinkina, 1,031 Kv.mil med 1½ Mill. Indb.; i
Amerika en Del af Guyana (Cayenne), Øerne
Saint-Pierre, Miquelon, Martinique og Guadeloupe,
tilsammen 1,702 Kv.mil med 325,000 Indb.; i
Australien Marquesasøerne, Clippertonøen og
Ny-Kaledonien (hvilken sidste benyttes til
Deportationssted), tils. 376 Kv.mil med 54,000 Indb.
Desuden staar under Frankriges Beskyttelse
Kongeriget Kambodsja i Asien, Porta novo paa den
afrikanske Guldkyst, samt Selskabsøerne og nogle
andre australske Øer. — Ifølge Forfatningen af 28de
Febr. 1875 er Frankrige Republik. I Spidsen
for denne staar som Indehaver af den udøvende
Magt en Præsident, som vælges af
Nationalforsamlingen paa 7 Aar. Efter endt Embedstid
kan han gjenvælges. Han proklamerer de af
Nationalforsamlingen vedtagne Beslutninger som Love,
udnævner civile og militære Embedsmænd, kan
forføie over Krigsmagten og har Benaadningsret.
Han kan med Senatets Samtykke opløse
Deputeretkammeret, men er da forpligtet til inden 3
Maaneder at udskrive nye Valg. Han er kun
ansvarlig, naar der er Tale om Høiforræderi. Den
lovgivende Magt er hos Nationalforsamlingen.
Den bestaar af Deputeretkammeret (nu 532
Medlemmer), til hvilket hvert Arrondissement vælger
et Medlem (eller hvis det har over 100,000 Indb.
desuden et for hvert overskydende 100,000 eller
Del deraf), og af Senatet, af hvis 300
Medlemmer de 225 vælges af Departementerne og
Kolonierne paa 9 Aar, medens 75 Medlemmer
vælges paa Livstid af Deputeretkammeret. Hvert
tredie Aar foretages Omvalg af en Trediedel af
de af Departementerne valgte Senatorer.
Stemmeret har enhver Borger over 21 Aar; for at være
valgbar til Deputeretkammeret maa han være
25 og til Senatet 40 Aar gammel. Senatet og
Deputeretkammeret vedtager i Fællesskab Love.
Budgettet maa først behandles og antages af
Deputeretkammeret særskilt. — Forvaltningen
er endnu meget centraliseret, endskjønt Kommunerne
i den allersidste Tid har faaet langt større Myndighed
end de før havde. Landet har 9 Ministre, blandt
hvilke en Minister for Handel og Landbrugsvæsen
og en for de offentlige Arbeider. En selvstændig
Statsrevision fører Tilsyn med Anvendelsen af de
offentlige Midler, og ved Siden af Ministeriet
staar et Statsraad. som raadspørges i Lovsager
og Forfatningstvistemaal m. m. Det bestaar af
ordentlige Medlemmer, som vælges af
Nationalforsamlingen paa 3 Aar, og overordentlige, der
vælges af Præsidenten. I administrativ Henseende
er Frankrige delt i 86 Departementer, af
hvilke hvert bestyres af en Præfekt, som paa
den ene Side er Regjeringens Stedfortræder i
Departementet, paa den anden dettes øverste
kommunale Ombudsmand. Ved Præfektens Side
staar et folkevalgt Generalraad, som fordeler
de paa Departementet udlignede Skatter paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
