Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frydendal ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frslich
Hiteren og ssilt fta denne ved den ca. 1 Mil
brede Frpifjord.
Frplich, Lorenz, danfi Maler og Tegner, f.
1820, studerede under Rprby, Vissen og Eckers
berg, opholdt sig 1840—14 i Tyskland, hvor han
nFd Veiledning af Bendemann, og tilbragte der
paa nogle Aar i Italien, hvorefter han i Paris
arbeidede i Coutures Atelier. Han var derefter
indtil 1873 bosat i Paris. 1877 blev han Med
lem af Kunstakademiet i KMenhavn. Han for
sagte sig fM ikke uden Held som Dyremaler,
men gik derpaa over til Genre- og Historiemaleriet;
hans betydeligste Arbeider paa dette Felt er to
Billeder i Overappellationsrettens Sal i Flens
borg. I den smere Tid har han leveret udmcer
lede Illustrationer til ..Nordens Guder", Munchs
.Longedatterens Brudefcrrd", Andersens Eventyr
samt navnlig en Rcrkke fortrinlige Skildringer af
Barnenes Liv.
Fuad Pascha. tyrkifl StatsnMnd, f. 1814, d.
1869, studerede f^rft Lcrgevidenflaben, blev 20 Aar
gammel Regjermgstolk og ansattes 1840 ved Le
gationen i London. 1848 var han Tyrkiets Kom»
misscrr i Moldau og Valakiet, gik 1849 i en Sen
delse til Petersburg og derpaa til LEgypten. 1852
blev han Udenrigsminister; 1853 tog han Afsted
som saadan, da han havde vakt Ruslands Uvillie.
Ester en kort Tid at have levet som Privatmand
sendtes han 1854 til Epirus, hvor han undertrykte
den der ndbrudte Opstand; 1855 blev han igjen
Udenrigsminister samtPascho. 1858 deltog han i
Pariserkongressen, hvor han s^gte at hindre Ru
mnmiens selvftcrndige Sammensluming; 1860 gjorde
han sig fortjent ved at dampe Urolighederne i
Syrien. 1861—66 var han Storvezir og fra 1867
igjen Udenrigsminister. I denne Stilling bekjcrm<
pede han Abdul Azi;’s fiendtlige Planer mod de
Vantro og bragte Sultcmens Udenlandsreise iftand.
Han virkede ogsaa som Storvezir med Held for
Forvaltningens Centralisation og for de Kristnes
Rettigheder. Hans Forf^g paa at bringe Finanserne
i Orden blev derimod uden synderlige Frugter. —
Fuad optraadte ogsaa som Forfatter med et Digt
Alhambra" og en tyrkisk Grammatik.
Fuchs, Johan Nepomuk, tyss Mineralog og Ke«
miker, f. 1774, d.1856, blev 1807 Professor i Lands
hut, 1823 Konservator ved de mineralogiske Sam
linger i Mimchen og 1826 Professor sammesteds.
Han har udgiver flere videnssabelige Skrifter ug be
riget Kemien med en Rcrkke Opdagelfer, deriblandt
Bandglasset og dets Anvendelse i Stereokromien.
Fuchsia (saa kaldt efter den tyste Botaniker Leon
hard Fuchs, 1501—65), Plantestcegt af Natlys
familien, udmcrrker sig ved sit store, firoelte Berger,
der er farvet forn Kronen, i Regelen rMt. Slcrgten
hMr hjemme i det varme Amerika og paa Ny
seland og omfatter flere Arter af Buste og Urter.
Mange af disfe dyrkes hos os som Potteplanter.
Fuchsin. d. f. s. AnilinrM.
Fuego eller Fogo, en af de kapverdiste Ver,
veldyrkei, med 15,000 Indb.
Fueros, oprindelig Rettergangsfted ; i Spåmen
Bencrvnelfe Paa Samlinger af Love og Rets
vedtcrgter, iscrr Speciallove for enkelte Byer eller
Provinser, faaledes for Navarra og de baskiske
Provinser (ophcrvede 1876).
Fuga, flerftemmigt Musikftykke. i hvilket Ttem
merne ikte begynder samtidig, men fplger paa hver-
Fuglebjerge
andre, idet de gjentager Themaet i forskjellig Tone
hpide. Naar to Themaer gaar ved Siden af hin
anden, fremkommer Dobbeltfugaen.
Fugger, en schwabisk Adelsslcrgt, nedstammer
fra Johannes Fugger, Vcrver i Augsburg i
det 14de Aarh., som samlede en betydelig Formue
og lagde Grunden til den Rigdom, for hvilken
Slcrgten siden blev berMt.
Fugle (^,veB), den anden Klasse af Huirvel«
dyrenes Rcrkke, har varmt Blod, aander ved Lunger
og har Forlemmerne uddannede til Flyveredstaber
(Binger). Deres Legeme er bedcekket med Fjer;
Bingernes Fjer (Svingfjer) danner, naar de er
udfpendte, lette, elastiske Flader, som barer Fuglen
gjennem Luften, og Halens (Styrefjer) tjener som
Ror til at styre Flugten. Benbygningen udmcrrker
sig iscer ved atKnoklerne er lette og marvl^se, saa
at de kan fyldes med Luft, hvorved Legemets Begt
formindfies. Brystbenet er scrrdeles ftcrrkt udviklet
og forfynet med en HK Kam til Befcrstelse af Vinge
mustlerne; det forbindes med Forlemmernes Ben
ved N^glebenet og Ravnenebsbenet. Halshvirvlerne
er talrige og letbevcegelige; Hovedet staar kun ved
en Ledknude i Forbindelse med Halsen og kan der
for dreies langt tilbage. Hovedskallens Ben voxer
tidlig fammen til et hele; kun Overkjcrven er til
en vis Grad bevcegelig, hvilket skyldes det mellem
Kjcevens Led og Tindingen indskudte Kvadratben.
Kjceverne mangler Tcrnder, men er istedet udviklede
til et hornagtigt Neb. Af Fuglenes Sanser er iscrr
Synet scrrdeles vel udviklet; HMelsen er derimod
i Regelen mindre skarp, da ydre Bre mangler og
HFregangens Munding dcekkes af Fjer. Lugten er
heller ikke stcrrkt uduiklet, og Smagssans mangler
sandsynligvis de fleste Fugle, da deres Tunge
fordetmeste er haaro og hornagtig. Stemmen frem
kommer i det nedre LuftrMhoved ; de Fugle, som
er i Besiddelse as Syngeevne, har nogle fcrregne
Muskler (Sangmustler) paa Strubehovedet. —
Fuglene er i Regelen livlige, og alle Livsfunk
tioner, Aandedrcrt, BlodomW og Fordpielse, fore
gaar hos dem hurtigere end hos de andre Hvirveldyr;
Legemsvarmen er ogsaa noget hFiere end Patte
dyrenes. Deres Fodemidler hentes dels fra Dyre
riget, dels fra Planteriget. Den forstjellige Leve
maade betinger den forskjellige Dannelse af Neb
og Baglemmer, som er det vigtigste Grund
lag for Fuglenes Systematik. Alle Fugle lcrgger
2Eg, og med Undtagelse af nogle faa Arter ud
ruger de dem selv. Ungerne kommer frem dels
dunklcrdte og istand til at erncrre sig selv (som
hos HMse- og SvMmefuglene), dels nFgne og
blinde (f. Er. hos Spurvefuglene) og mades i
dette Tilfcrlde af Forceldrene, indtil de kan hjelpe
sig selv. Fuglene lader til at besidde udviklede
aandelige Evner; mange lcegger stor Kunftfcrrdig»
hed for Dagen i Bygningen af sine Reder, og et
stort Antal kan tcrmmes og afrettes til mange
haande Kunststykker. De, som har en mere bKeNg
og kj^dllgtig Tunge (som PapegKerne og nogle
Ravnefugle), kan endog oplcrres til at udtale en^
kelte Ord. — Fuglene inddeles i Regelen i Rou
fugle, Spurvefugle, Klatrefugle, Duefugle, Hf!nse°
fugle, Strudse, Vade- og SvFmmefugle.
Fuglebjerge eller Fuglefielde kaldes i Nord
land og Fmmarken de Fjelde ved Sjøkanten, som
Skarer af Fugle, fornemmelig Lunuefuglen, Alken,
Lomvien, Krykken og tildels Graamaagm og Skar-
583
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
