Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Furnæsfjord ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fylogeni
Fylkes longe. — Fylking, Slagorden, den
Orden, hvoii en Hoer opstilledes til Kamp; en
bekjendt og ofte benyttet Fylkingsmaade var Svine»
fylkingen, som havde Form as en Triangel med
et af Hj^rnerne vendt frem.
Fylogeni eller Fylogoni, en i den nyere
Tid forn Fjelge af den Darwinste Theori opstaaet
Bidenstab, som, isar paa Grundlag af Palaonto
logien, ftger at forfølge de enkelte Dyre- og
Plantesormers Udvikling fra et Antal Grundformer
(Fyler).
Fyr, et Lys, forn anbringes paa fremspringende
eller farefulde Steder paa Kysten for at tjene til
Veiledning for Sjøfolkene. Man skjelner mellem
faste Fyr, som brander med ftadigt Lys, og
Blinkfyr, som med bestemte Mellemrum viser
sit Lys, eller som blusser op med et starkt Blink
og saaledes, at Lyset enten ganske eller tildels for»
svinder. Dette Skifte frembringes i fyrste Til
falde ved et sammensat Linseapparat, i sidste Til
falde ved separate Linsers Notation om Fyrets
Lampe. Som Lyskilde benyttedes tidligere en
Ild af Kul eller Ved, nu isar Ro-Olie eller
Paraffin; en vasentlig Forbedring har IndfFrel
sen af de argandfie Lampebrandere medfart.
Fyrene anbringes oftest paa Toppen af en h^i,
taarnagtig Bygning, Fyrtaarn, undertiden og
saa Paa en fremspringende Klippe; hvor For
holdene vanskelig tillader Opftrelsen af et Fyr
taarn, benyttes et for Anker liggende Fyrskib,
fra hvis Mast et Fyr lyser. — Fyrtaarne var
allerede i Brug temmelig tidlig i Oldtiden. Det
berMtefte af dem, som de gamle Forfattere om
taler, var det paa Ben Faros ved Indseilingen
til Alexandria. Det var bygget af Softratos fra
Knidos og fuldendtes 283 f. Kr. Dets HMe
angives til 510 Fod, og dets Lys kunde sees 10 Mil
ude Pan Havet. Det stal have staaet indtil om
kring 1317 e. Kr.; paa hvilken Maade det blev
pdelagt, vides ikke. — Til den senere Tids mest
berMte Fyrtaarne tMer Cordouans ved Mun
dingen af Garonne og Eddyftones; det sidste
ligger paa en Klippe i den britiske Kanal, ca. 3
Mil fra Plymouth. Allerede 1696 blev her byg
get et Fyrtaarn, som imidlertid gik tilgrunde
1703. 1706 byggedes et nyt, forn stod til 1755,
da det pdelagdes as Ild, hvorefter et tredie Taarn,
70 Fod HM, opfprtes 1755—59, hvilket endnu staar.
For Tiden arbeides der paa et nyt, forn stal afllise
det. — Norges fyrste Fyr indrettedes 1654 paa
Lindesnas og 1696 paa Toppen af Ven Store-
Farder ved IndlFbet til Kristianiafjorden. De be
stod tun af store lerngryder, i hvilke der under
holdtes enKulild. Ca. 1700anlagdes et lignende
Fyr paaHvidingsF ved Stavanger; her hangte Gry
den i en Vippe og kunde saaledes heises tilveirs. I
LMet af det attende Aarh. oprettedes viftnok nogle
flere Fyr, men deres hele Antal var 1830 kun
11, alle paa Kyststrekningen spndenfor Trond
hjemsfjorden. 1830—55 opff<rtes 29 nye Fyr
taarne, og senere er Antallet voxet til 127 (i
1879), foruden flere, som er under Bygning. 5
Fyr er af fyrste Orden, nemlig Farder, Lindes
nas, Ekerfl ved Ekerfund, Rundp Paa SMdm^re
og Fruholmen udenfor IngF i Vestfinmarken,
hvilket sidste er det nordligste Fyr paa Jorden
(71" n. B.) De fleste af de norske Fyr er Sta
tens Eiendom; til at f^re Overopsynet med hele
Fyrtsi og Fyrstiltci
Fyrvafenet er ansat en Fyrdirektør og 4 As
sistenter. I Budgetaaret Iste Juli 1879—Iste
Juli 1880 bevilgedes af Storthinget til Fyr
famt Marke- og Ringevafenet tilsammen 559,124
Kroner, hvoraf til Fortsettelse af paabegyndte
Fyranlag 121,600 Kr. — I Danmark ved
man med Vished, at Fyr (Vippefyr) oprettedes
1561 paa Skagen og Anholt. 1879 havde Danmark
73 sterre Fyr, hvoraf 4af ftrfte Orden. Det
Wrste og mest bekjendte er Skagens. — I Sve
rige anlagdes det fyrste Fyr ved Landsort om
kring 1669; 1875 fandtes 90 Fyr, hvoraf 9
Fyrflibe.
Fyrisvand, Indsj^ i Nedre Telemarken, Brats
berg Amt, ca. 3V2 Mil lang.
Fyrisvoldene, en Slette i Syd for Upsala,
langs Fyris a (Upsalaa). Her stal ester Sagnet
Rolf Krake have reddet sig for Upsalakongen Adils’s
Forfølgelse ved at udstr^ det Guld og de Kostbar
heder, som hans Moder 3)rsa havde givet ham, og
som Forfølgerne kastede sig over, saa at Rolf und
kom. Derfor kaldes Guldet i Skaldesangene «Fyris»
voldenes Sad". Paa den samme Slette stod ca.
983 et tre Dages blodigt Slag mellem Erik
Seiersal og hans BrodersM Styrhjorn.
Fyrftbiskoper kaldtes de Biskoper, som til
lige var Fyrster i det tyst-romerske Rige. Titelen
bruges endnu paa nogle Steder, men er siden det
tyste Keiserriges OplMning uden Betydning.
Fyrfteforbundet, det tyste, en Forbindelse
mellem flere af de tyste Fyrster, hvilken 1785 stif
tedes ved Fredrik den anden af Preussens Beftra
belser og i Begyndelsen kun omfattede Preusfen,
Sachsen og Hannover. Det fremkaldtes ved Keiser
Josef den anden af Bsterriges Bestrebelser for at
bemagtige sig Baiern og forhindrede ogsaa, at dette
stete. Under Indftydelsen af den franske Revolu
tion opljjstes den igjen.
Fyrtpi og Fyrstikker. Den aldste Maade
at frembringe Ild paa, hvilken endnu er i Brug
hos flere vilde Folkeftammer, var at gnide to Tra
stykker mod hinanden saa lange, til de fangede.
Det nafte Skridt fremad var formodentlig Be
nyttelfen af Fyrftaal og Flint, som man med
Vished ved ialfald var i Brug hos Romerne.
Begge disse aldste Fremgangsmaaoer hviler paa
samme Princip, det ved Friktion at frembringe
en W Grad af Barme. Dette lykkes ved Tra
ftykker bedft, naar det ene er af en haaro, det an
det af en bl^d Trasort; naar man staar Ild med
Flint og Staal, løsrives der Smaafliser af Staalet,
hvilke ved Gnidningen paa famme Tid bliver glo
dende, og forn derfor antander et letfangeligt
Emne (Tander, Fyrsvamp, Larred eller Bomulo
behandlede med Salfteteropftsning eller Salpeter^
syre o. s. v. — En anden Maade at skaffe sig Ild
Paa, forn ogfaa allerede var kjendt i Oldtiden, er
at samle Solftraalerne ved Hjelp af et Brand
glas eller et Brandspeil (s. disse Ord). — En
nyere Tids Opftndelse er det pneumatiske Fyr
tFi, som bestaar af en liden Cylinder, i hvilken et
Stempel er lufttat indpasset. Naar den i Cylin
deren varmde Luft ftarkt sammenpresses ved et
haftigt Slag Paa Stemplet, udvikles ved Sammen
trykningen saa megen Varme, at et lidet Stykke
Fyrsvamp i Enden af Stemplet antandes. —
Dober einer s Fyrtsi (opfundet af Dober
einer i lena 1823), grunder sig Paa den Evne,
587
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
