Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gahn, Johan Gottlieb - Gailhabaud, J. - Gaillac - Gaillard, Gabriel Henri - Gaillarde, se Gagliarda - Gainsborough, Thomas - Gajus - Gala - Galacz, Galatz ell. Galati - Galan - Galant. — Galanteri - Galanterivarer - Galapagos ell. Skildpaddeøerne. — Albemarle - Galashiels - Galata - Galatea (Planetoide) - Galatien (ogsaa Gallogræcia) - Galba, Servius Sulpicius - Galbanum - Galde. — Galdefeber. — Galdefistel. — Galdesten - Galder - Galdhøpiggen eller Galdhøtind - Galeas - Galei. — Galeislaver - Galen, Christoph Bernhard - Galenos, Claudius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gailhllbaud
af Brunsten fremstillede Mangan som et enkelt
Metal.
Gailhabaud (udt. Gajabaa) J., fransk
Kunsthistoriker, f. 1810, har udgivet et Verk om
Arkitekturen fra det 5te til det 16de Aarh. samt
„Mindesmærker af antik og moderne Arkitektur.“ [[** tegnrekkefølge sic **]]
Gaillac (udt. Gaijak), By i det franske
Departement Tarn (Languedoc), ved en Biflod til
Garonne, med 8,000 Indb. og betydelig Binhandel.
Gaillard (udt. Gaijar), Gabriel Henri, fransk
Historieskriver, f. 1726, d. 1806, skrev „Marie af
Burgunds Historie“, „Frans den førstes Historie“,
„Karl den stores Historie“ samt udførlige Verker
om Frankriges historiske Forhold til England og
Spanien. Han udmærker sig i høi Grad ved
elegant og korrekt Stil.
Gaillarde, se Gagliarda.
Gainsborough (udt. Gensborro), Thomas,
engelsk Maler, f. 1727, d. 1788, var lige
fremragende som Landskabs-, Genre- og Portrætmaler;
hans Berammelse grunder fig dog ifcrr paa hans
Portrotter, i hvilket han endog ofte kan maale fig
med sin Samtidige Reynolds.
Gajus, berømt romersk Retslærd paa Hadrians
og Antoninus Pius’s Tid, forfattede en Lærebog
i romersk Ret, „Institutiones“, der blev lagt til
Grund for Justinians officielle Retslærebog af
samme Navn. Den gik i Tidens Løb tabt paa
enkelte Brudstykker nær, men opdagedes 1816 igjen
af Niebuhr i et Haandskrift i Verona og foreligger
nu saagodtsom fuldstændig.
Gala (spansk), Festklædning.
Galacz, Galatz ell. Galati, By i
Rumænien (Moldau), ved Donau, med 80,000 Indb.
og stor Skibsfart, er Rumæniens vigtigste
Handelsstad.
Galan, Elsker.
Galant, Høflig, ridderlig, især ligeoverfor
Damer. — Galanteri, Høflighed, Ridderlighed.
Galanterivarer, mindre Luxusvarer.
Galapagos ell. Skildpaddeøerne, Øgruppe
i det Stille Hav, ca. 150 Mil vest for Ecuador,
under hvilket de hører, ligger paa begge Sider af
Ækvator og beftaar af 11 sterre og mange mindre
Øer, med et samlet Fladeindhold af 137 Kv.m. Den
største af Øerne er Albemarle, som er 12 Mil
lang. Paa Grund af Vandmangel er Øerne
ubeboede, men tjener til Opholdssted for en Mængde
Skildpadder.
Galashiels, By i det skotske Grevskab
Selkirk, med 10,000 Indb. og betydelig Fabrikdrift.
Galata, Forstad til Konstantinopel.
Galatea, en af Planetoiderne.
Galatien (ogsaa Gallogræcia), i Oldtiden et
Landstad i Lilleasien, der beboldes af en Blanding
af Grcekere og Galater (Galler), hvilke sidfte ned
ftllmmede fra de gallifle Skarer, som under Bren
nus havde oversvømmet Italien. Aar 25 f. Kr.
blev Galatien af Augustus gjort til en romersk
Provins; 53 e. Kr. bragtes Kristendommen af
Apostelen Paulus til Galaterne, til hvem han
ogsaa har strevet et af sine Breve.
Galba, Servius Sulpicius, romersk Keiser, f.
5 f. Kr., d. 69 e. Kr., var Aar 32 Konsul og
derpaa under Tiberius, Caligula, Claudius og
Nero Statholder i forskjellige Provinser, hvor han
fik et godt Ord for Retfcerdighed og Tapperhed.
68 opfordredes han af Julius Vindex til at
modtage Keiservcerdigheden, hvilket han dog ftrst efter
Neros D^d gik md paa. Han skuffede imidlertid
Folkets og Soldaternes Forventmnger ved SlFv
hed og Gjerrighed; da han ved Valget af en
Efterftlger havde forbigaaet Otho (s. d.), ophid
sede denne Prætorianerne mod ham saaledes, at
han det følgende Aar blev myrdet af disse.
Galbanum, en Gummiharpix af en asiatisk
Plante, Ferula erubescens, benyttes i Medicinen
til Plastre samt til Kit.
Galde (Bilis), Leverens Afsondring, en
grønagtig, stimet Vædske, samles i Galdeblæren,
hvorfra den under Fordøielsen gaar over i
Tyndtarmen. Den har alkalisk Reaktion og en meget
bitter Smag. Dens vcrsentlige Beftanddele er
vandige Oplpsninger af to forfljellige
Galdesyrer, Galdefedt (Cholesterin) og flere Farve
stoffer (deriblandt Bilirubin og Biliverdin). Gal
den spiller en vigtig Rolle under Fortielsen
(s. d.) — Galdefeber kaldtes tidligere med et
fælles Navn forskjellige sygelige Tilftande, hvis
væsentligste Symptomer var foruden Feberen en
ved Galdefarveftoffet frembragt gul Hudfarve og
galdeagtige, tildels blodblandede Breekninger og
Diarrhoer. Det var isoer visse med ovenncevnte
Symptomer forbundne Tilfoelde af Nervefeber,
Koldfeber og enkelte andre Infektionsfygdomme
samt undertiden Betcrndelfer i Leveren, der f^r
gaves denne Bencrvnelfe. Galdefeber maa ikke
forvexles med den gule Feber, der er en ganske
eiendommelig og selvstcendig Sygdom. —
Galdefistel, naturlig eller kunstig Kanal fra Galdegangen
eller Galdeblcrren til Underlivets Overstade. —
Galdesten, faste Legemer, som danner sig i Galde
gangen eller Galdeblcrren, bestaar enten af Galde
fedt, ofte med Farveftof, eller af Kalksalte; de
udtMmes enten i Tarmen eller kan blive liggende
i Galdeblcrren, ofte uden at foraarsage nogen Skade.
Galder (af oldn. gala), kaldtes af de gamle
Nordboer et Slags Trolddom, der troedes at skrive
sig fra Odin.
Galdhøpiggen eller Galdhøtind, Norges
høiefte Fjeldtop, ligger i Loms Prestegjeld, Kriftians
Amt, nordost for Horungerne. Høiden er 8,300 Fod.
Galeas, tidligere et Slags store tremaftede
Krigsfartjlier, iscer i Benedig ; nu et Koffardifartøi
med to Master, af hvilke den forreste er høiest.
Galei, fr. galère, Krigsfartøier i
Middelalderen, var mindre end Galeaserne, tremaftede og
tillige forsynede med Aarer. De roedes af
Galeislaver, som hos Tyrkerne i Regelen var
kristne Krigsfanger, hos de Kristne grove
Forbrydere.
Galen, Christoph Bernhard von, Fyrstbiskop
i Münster, f. 1604, d. 1678, bekjcempede 1665
sammen med Englænderne og 1672 med Ludvig
den fjortende Holland, men forbandt fig 1675 med
den tyste Keifer mod Frankrige, ftiftede paa samme
Tid et Forbund med Danmark og Brandenburg
mod Sverige og kam derved i Besiddelse af
Bremen.
Galenos, Claudius, den senere Oldtids
berømteste Læge, f. i Pergamos 131 e. Kr., d. ca.
200, studerede i sin Ungdom Filosofi, især den
aristoteliske, og lagde sig derpaa særlig efter
Lægevidenskaben, som han studerede under flere af sin
Tids største Lærde og paa flere Reiser. Efter at
være vendt tilbage til Pergamos blev han der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
