Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Galizien - Galizin, ogsaa Galizyn eller Golizyn. — Vassilij Galizin. — Vassilij Galizin, med Tilnavnet den store. — Boris Galizin. — Dmitrij Galizin. — Michael Galizin. — Dmitrij Alexejevitsch Galizin. — Amalie Galizin, f. Schmettau. — Dmitrij Galizin. — Sergei Michailovitsch Galizin. — Emanuel Galizin - Gall, Frantz Josef - Galla (Folk) - Gallait, Louis - Gallas, Mathias, Greve - Gallatin, Albert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Galizien
Galizien, østerrigsk Kronland, grcrndser i Nord
ti! Rusland og Polen, i Bst til Rusland, i Syd til
Bukovina og Ungarn og i Vest til Schlesien, er ca.
1,400 Kv.mil stort og har 5½ Mill. Indb., der med
Undtagelse af 114,000 Tyskere og 450,000 I^der
samt nogle faa Armeniere tilhører dm slaviste
Folkeftamme (romerst-katholfle Polaker i Veft og
grcefi-katholfle Ruthener i Vft). Landet danner
en Terrasse ved den nordlige Fod af Karpa
therne, som opfylder dets sydligste Del, medens
det nordlige dannes af en Slette, der hist og
her afbrydes af mindre HMedrag. De talrige
og vcmdrige Floder falder mod Best i Weichsel,
mod Sft i Dnjestr. Klimatet er Migt, Jordbun
den ialmindelighed frugtbar. De vigtigste Ncr
ringsveie er Agerdyrkning og Skovbrug; ogsaa
Fcrdrift og Bergverksdrift er af Betydnmg,
medens Industrien kun er ubetydelig. Handelen med
Salt, Kvcrg, Korn og Lcrrredsvarer er ret livlig;
ogsaa Transithandelen er af Vigtighed. — Galizien
og Lodomerien dannede oprindelig to Storfyrsten
dMmer, som i det 12te Aarh. kom under Ungarn
og i det 13de og 14de til Polen. Ved Polens
sprste Deling tilfaldt de Bsterrige. Nogle ved
Polens tredie Deling til Dsterrige faldne Land
staber fik nu Navn af Ny-Galizien i Modscrt
ning til det gamle Galizieu. Det fyrste afstodes
1809 til Frankrige, men 1815 blev det meste deraf
igjen forenet med Vsterrige. 1846 indlemmedes
Krakau i Galizien. Smere har en Rcrkke For
fatningsftridigheder fundet Sted. hvilke har f^rt
til, at en friere Forfatning lidt efter lidt har trcrngt
igjmnem. og at det polske Sprog har tilkjcrmpet sig
sin Ret ligeoverfor det tyste. — Landet styres af en
Statholder, som residerer i Hovedstaden Lemberg.
Galizin, ogsaa Galizyn eller Golizyn,
Navn paa en anset og gammel russtst
Fysteslægt. [[** sic -yst- **]] — Vassilij Galizin var efter den
falfle Demetrius’s Død en af de fire russiske
Kronprætendenter. 1610 sendtes han til Smolensk
for at forkynde den polske Prins Vladislaw hans
Ophpielse til Zar, men blev fcrngstet som Forroe
der af Polakkerne og sad i Famgslet til sin Død
1619. — Vassilij Galizin med Tilnavnet
den store, f. 1633, d. 1713, var Peter den stores
Søster Sofias Raadgiver og Yndling og virkede
meget for at forplante vesterlandsk Kultur til Rus
land. Da hans Plan om at cegte Sofia og gjpre
fig til Zar var mislykket, forvistes han til det
nordlige Rusland. — Boris Galizin,
foregaaendes Fætter, var Peter den stores Opdrager.
— Dmitrij Galizin, var Gesandt i
Konstantinopel og Wien, derpaa Generalguvernør i Lif
land og endelig Finansminister. Efter Peter dm
andens D?d v’ar han Lederen for det Parti, som
vilde indstrcrnke Keisermagten, men hans Planer
mislykkedes, og han døde i Fcrngsel 1738. — Hans
Broder, Michael Galizin, f. 1674, d. 1730 50m
Feltmarskal, var en fremragende Hærfører, der
især udmærkede sig ved Narva og Pultava samt
ved Finlands Erobring. — Dmitrij
Alexejevitsch Galizin, f. 1738, d. 1803, var under
Katharina den anden Gesandt i Paris og Haag
og stod i Venskabsforhold til Voltaire og
Encyklopædisterne. Hans Hustru, Amalie, f. Schmettau,
f. 1748, d. 1806, var bekjendt for sin Skjønhed og
Lærdom, men især for sit Hang til Pietisme. Hun
stod i venflabelig Omgang med Goethe. Hamann,
Hemsterhuis, Jakobi, Friedrich Stolberg o. fl. og
var den nærmeste Foranledning til den sidstes
Overgang til Katholicismm. — Hendes Søn,
Dmitrij Galizin, f. 1770, gik Paa hendes
Tilskyndelse som katholst Missioncer til Amerika,
hvor han dMe 1840. — Sergei
Michailovitsch Galizin, d. 1859, tjente som Militær
under Katharina den anden og viede sig derpaa med
sin Tid og sin umaadelige Formue til Beftrcrbel
ferne for at fremme Kultur og Kunst i Rusland. —
Emanuel Galizin, f. 1804, d. 1853. strev
paa Fransk et interessant Verk om Finland.
Gall, Frantz Josef, tysk Læge, f. 1758, d.1828,
levede den sidste Tid as sit Liv som praktiserende
Lcrge i Narheden af Paris. Han har iscrr vundet
Navnkundighed som Frenologiens (s. d.) Gnmd
lcrgger. SkjMt denne hans Lcrre vel maa siges
at mangle videnstabeligt Bard, har han dog ved
de anatomiske og fysiologiske UnderfMelser af Hjer»
nen, hvorpaa han byggede den, indlagt fig varig
Fortjeneste.
Galla, et mægtigt Folk i Østafrika, som er
udbredt fra Abessinien til søndenfor Ækvator.
Gallaerne ligner i sin Ansigtstypus den kaukasiske
Race, mm har Negrenes sorte Farve og uldkrusede
Håar. Deres Sprog Wrer til den æthiopifte
Gruppe af de kamitifie Mundarter. For Euro»
pcrerne blev de først bekjendte i det 16de Aarh..
da de herjede Abesfinien, hvor de endnu har holdt sig
paa eukelte Steder. De deler sig i en Mcrngde
indbyrdes uafhængige Stammer, som ofte fører Krig
med hverandre. Størstedelen af dem er Hedninger;
dog har flere af de nordøstlige Stammer gaaet over
til Islam, nogle faa ogsaa til Kristendommen.
Gallait (udt. Galæ), Louis, belgisk Maler, f.
1810, studerede i Tournay, Antwerpen og Paris, paa
hvilket sidste Sted han paavirkedes af Scheffer.
I sine første Historiebilleder viste han sig allerede
som en Mester i Kunstens Teknik og i Besiddelse
af Evne til stor dramatisk Kraft i Fremstillingen.
Hans senere Billeder udmcrrker sig iscrr ved Fin
hed i Udførelse og Kolorit saavelsom i den Psyko
logiske Skildring. Han har ogsaa med Held op
traadt som Gmremaler.
Gallas, Mathias, Greve, keiserlig Feltherre i
Trediveaarskrigen, f. 1589, d. 1647, deltog 1616
i Spåmens Krig med Savoyen, indtraadte derpaa
i Keiserens Tjeneste og udmcrrkede sig i Begyn«
delsen af Trediveaarskrigen som Oberst mod Dan
flerne. 1629 kommanderede han et Korps i Ita<
lim og erobrede Mantua. 1632 kjcrmpede han
mod Gustav Adolf ved Lützen, var derpaa en af
Hovedmandene for Wallensteins Mord og blev efter
hans DFd Tverftbefalende og Herwg af Fried
land. 1634 seirede han ved Nördlingen, men
floges 1637 af Banér og Wrangel i Pommern,
hvorpaa han 1638 nedlagde Kommandoen. 1643
blev han atter Øverstbefalmde mod Torstenson,
men maatte med Tab trække sig tilbage. Kort
efter at have overtaget Befalingen over de ved
Jankowitz slagne keiserlige Tropper døde han.
Gallatin, Albert, nordamerikansk Statsmand
og Forfatter, f. i Genf 1761, d. 1849, gik 1780
til Amerika for at deltage i Koloniernes
Frihedskamp og udmærkede sig saaledes, at han fik
Befalingen over et Fort. Efter Fredsslutningen blev
han Professor i fransk Literatur ved
Harvard-College; senere bosatte han sig som Landmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
