Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Garde eller Gare (Del af Gaarden Hauge) - Garde (Vagt) - Gardermoen - Garderobe - Gardie, de la. — Pontus de la Gardie. — Jakob de la Gardie. — Magnus Gabriel de la Gardie. — Gustav Adolf de la Gardie. — Jakob Casimir de la Gardie. — Jakob Gustav de la Gardie - Gardiner, Stephan - Garibaldi, Giuseppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Garde
Amt, ftrax nordenfor Haugesund; her skal Harald
haarfagre verre begraven.
Garde, fr., Vagt, Beskyttelse; isar om en
Troppeafdeling, der særlig skal tjene en Fyrste til
„Livvagt“.
Gardermoen, Exerserplads paa Gaarden
Garders Grund i Ullensakers Prestegjeld, Akershus
Amt, omtr. 4 norste Mil fra Kristiania. Den
benyttes i Regelen af 1ste og 2den Bataljon af
Artilleribrigaden, af Akershusske og Oplandske
Korpser af Kavaleribriaaden, af Hedemarkens,
Kristiania og Numedals Bataljoner af de 2
Akershusske Infanteribrigader samt ved større
Leirsamlinger søndenfjelds.
Garderobe, fr., Klædekammer; ogsaa alle en
Persons Klædningsstykker.
Gardie, de la, svensk Adelsslægt, som nedstam
mer fra Frankrige. — Pontus de la Gardie, f.
1520, d. 1585, gik 1565 ved Varbergs Overgi
velse over fra Danfterne til Svensterne og erhver
vede sig Erik den fjortendes Tillid, men tog 1568
Tjeneste hos Hertug Johan og hjalp denne med
at afsatte Erik. Senere beklcrdte han flere Ge
sandtskabsposter og blev 1582 Chef for den svenske
Krigsmagt, i hvilken Stilling han erobrede
Ingermanland. — Hans Søn, Jakob de la
Gardie, f. 1583, d. 1652, tjente under Moritz af
Oranien, blev derpaa Anfprer for de svenste Tropper,
som sendtes til Rusland for at støtte Czar
Wassilij Schuiskoi, og reddede denne ud af Moskau,
hvor han var indefluttet af Polakkerne, men
maatte fnart trakke sig tilbage, da Størstedelen
af hans Folk gik over til Fienden. Da han der
paa, efterat Schuiskoi var styrtet, havde erobret
Kexholm og Novgorod, stuttede han et Forlig
med Russerne, men maatte efter Kongens Billie
fortsatte Krigen indtil 1615 og underhandlede
derefter om Freden i Stolbova. 1617 blev han
Rigsmarsk, hvorefter han tilendebragte Liflands
Erobring og var indtil 1629 Statholder der. Derpaa
sørgede han for Rustningerne til Krigen i
Tyskland og styrede under Kongens Fravær indtil
Oxenstjernas Tilbagekomst de indre Anliggender.
Han var betjendt bl. a. for sin Rigdom og sin
Velgjørenhed. — Hans Søn, Magnus Gabriel
de la Gardie, f. 1622, d. 1686, deltog 1644 i
Krigen i Skaane og kom derpaa til Hoffet, hvor
han snart blev Dronning Kristinas Indling.
1645 blev han Oberst ved Garden og 1646 gik
han som Ambassadar til Frankrige, hvorefter han
med Held søgte at paavirke Dronningen til
Fordel for denne Magt. 1647 blev han Rigsraad og
i Løbet af de nafte fem Aar efter hinanden Ge
neral, Guvernør i Lifland, Rigsmarfial og Rigs
statmefter. Da han imidlertid i Dronningens
Yndest maatte vige Pladsen for Bourdelot og
senere for Pimentelli, tog han for at gjenvinde sin
Indflydelse sin Tilflugt til Midler, der medførte
hans Forvisning fra Hoffet. Efter Karl den
tiendes Tronbeftigelse blev han 1655 dennes Sted
fortrader i Ingermanland, Estland og Lifland;
1660 blev han Rigskansler og Formynder for
Karl den ellevte og var efter dennes Tronbeftigelse
virksom for at bibringe ham absolutiftiste Planer,
indtil han selv blev fortrangt af Kongens Fortro
lighed af det saakaldte „Sovekammerraad“. 1676
blev Forsvaret af de vestlige Provinser overdraget
ham, men han blev slagen 1677 ved Uddevalla
Garibllldi
og trak sig nu tilbage indtil 1680, da han blev
Rigsdrost og Præsident i Svea Hofret. Han
gjorde sig bekjendt ved sin Interesse for og
liberale Understøttelse af Kunster og Videnskaber. —
Hans Søn, Gustav Adolf de la Gardie, f.
1647, d. 1695, udførte i sin Ungdom flere diplo
matiske Hverv, blev 1673 Rigsraad og 1692
Præsident i det pommerske Reduktionskollegium. —
Foregaaendes Farbroder, Jakob Casimir de
la Gardie, f. 1629, blev 24 Aar gl. General
major og Rigsraad og faldt 1658 under
Kjøbenhavns Beleiring. — Jakob Gustav de la
Gardie, f. 1768, d. 1842, var 1799—1801
Gesandt i Wien, arbeidede efter Revolutionen i 1809
for Prinsen af Wasas Ophøielse paa Tronen, var
1813—15 Gesandt i Spanien, 1819—30 Ordfører
i Bestyrelsen for de offentlige Anliggender og
1834—35 Landmarskal paa Rigsdagen. Han
udmærkede sig ved sin Iver for at fremme Folke
oplysningen og bidrog meget til Stiftelsen af
velgjørende Anstalter. Hans rige
Haandskriftsamling opbevares nu paa Universitetet i Lund.
Gardiner, Stephan, engelsk Geistlig, f. 1483,
d. 1555, kom som Sekretar i Tjeneste hos Kar»
dinal Wolsey, var Henrik den 8des Underhandler
med Paven angaaende Kongens Skilsmisse fra
Katharina af Aragonien, blev derpaa 1529 Med»
lem af Statsraadet og Biskop af Winchester. Da
han hemmelig modarbeidede Reformationen, blev
han afsllt og under Edvard den sjette holdt i
Fangsel; under Marias Regjering kom han løs,
indsattes i sit Bispedømme, udnavntes til Stor
kansler og forfulgte heftig Proteftanterne.
Garibaldi, Giuseppe, italiensk Feltherre, f.
1807, indtraadte tidlig som Officér i den
sardinske Marine, men maatte 1834 som Deltager
i Mazzinis Sammensværgelse gaa i Landflygtig
hed, hvorefter han opholdt sig en Tid i Marseille,
gil derpaa i Beien af Tunis’s Tjeneste og reiste
1836 til Sydamerika, hvor han som Anfører for
en italiensk Legion kjampede paa Republiken Uru
guays Side mod Brasilien. Ved Efterrewingen
om Begivenhederne i 1848 forlod han Amerika
og tilbad Kong Karl Albert af Sardinien sin
Tjeneste; da dette Tilbud afstoges, anførte han
en Stund den lombardiske Regjerings Frikorps
og gik 1849 i den romerske Republiks Tjeneste.
Han ledede med Tapperhet» Forsvaret mod Fransk
mandene og vandt flere Seire, men maatte til
sidst give tabt og forlade Rom med 3,000 Mand.
Efter med disse forgjeves at have forsagt at
gjenoplive Frihedstampen maatte han opftse sit
Korps, hvorefter han først begav sig til Tunis
og derpaa til Amerika; her levede han en Tid
som Forretningsmand, men vendte 1854 tilbage
til Italien og kjßte en Del af Ben Caprera,
hvor han derpaa opholdt sig til 1859. Ved
Krigens Udbrud udnævntes han til sardinst General,
fik Kommando over Alpejægerne og gik 27de
Mai over Ticino. Efter Seirene ved Varese og
San Fermo drog han videre foran Hovedarméen
og stod i Begreb med at angribe Passerne mellem
Italien og Sydtyrol, da han stansedes ved Freden
i Villafranca. Efter et forgjeves Forsøg paa at
føre Krigen over paa Kirkestatens Gebet trak han
sig tilbage til Caprera; men da Opstanden paa
Sicilien brød løs i Begyndelsen af 1860, samlede
han et Korps paa 1,000 Mand, bemægtigede sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
