Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gentz, Friedrich von - Genua, ital., Genova - Genuin - Genus - Geocentrisk - Geodæsi - Geoffrin, Marie Therèse - Geoffroy St. Hilaire, Etienne. — Isidore Geoffroy St. Hilaire - Geognosi. — Geogeni - Geografi. — Mathematisk Geografi. — Fysisk Geografi. — Politisk Geografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Genua
og opflammede de europaiste Magter til Krig
mod ham. De østerrigfie Krigsmanifefter af 1809
og 1813 er førte i Pennen af Gentz. Senere
var han som Metternichs Fortrolige og Redaktør
af „Østerreichifcher Beobachter“ Realtionens
fornemste Talsmand; i samme Aand virkede han
1815 ved Fredskongressen i Paris, hvor han var
første Sekretær, saavelsom paa Wienerkongressen.
Hans Skrifter er udgivne samlede (5 Bd., 1835—40).
Genua, ital., [[** komma sic, hva som er italiensk blir da uklart **]] Genova (udt. Dsjenova), By
i det nordlige Italien, ved Genuabugten, har
165,000 Indb., over hundre Kirker og en Mængde
andre Pragtbygninger, et Universitet, Fabriker for
Guld-, Sølv- og Silkevarer og livlig Handel. —
De førfte Beboere af Landet omkring Genua var
de tapre Ligurer, som Romerne ftrft efter lange
Kampe formaaede at underkaste sig. Efter Romer
rigets Fald var Landet efter hinanden i Bftgo
ternes. Gråternes, Longobardernes og Frankernes
Besiddelse. Loengere ud i Middelalderen gjorde
det sig frit og dannede Republiken Genua. Som
Følge af Stadens Beliggenhet» blev dens Handel snart
meget betydelig, og den derved frembragte Velstand
medftrte en Magt udadtil, som gjorde Republilen til
en farlig Medbeiler for Pisa og Venedig, med hvilke
Byer den i lange Aarrcrkker kjcrmpede om Herredøm
met i Middelhavet. I Tidernes Løb blev Genua
Herre over et stort Antal tildels fjerntliggende Besid
delser; i sin Blomstringstid herfkede det saaledes
over Elba, Sardinien, Korsika, Galata, Pera,
Kafsa, Lesbos og Khios. I den sidste Halvdel af
det 15de Aarh. begyndte Genuas Magt at synke;
Handelen tog ved Amerikas Opdagelse en ny Ret
ning, og indre Uroligheder bidrog til Forsaldet.
Lidt efter lidt gik alle Besiddelser tabte; den sidste
var Korsika, som 1768 afstodes til Frankrige.
1797 blev Genua af Bonaparte omgjort til den
liguriske Republik og 1805 indlemmet i Frankrige;
1814 blev vel den gamle Forfatning igjen indført
af Englænderne, men 1315 forenedes Genua paa
Wienerkongressen med Kongeriget Sardinien.
Genuin, ægte, uforfalsket.
Genus, lat., Slægt; Kjøn.
Geocentrisk kaldes i Astronomien alle
Angivelser (f. Ex. om et Himmellegemes Sted), som
regnes fra Jordens Midtpunkt.
Geodæsi, se Landmaalerkunst.
Geoffrin (udt. Sjofræng), Marie Therèse, f.
1699, d. 1777, 1714 gift med en Kjøbmand
Geoffrin, arvede ved dennes Død hans store
Formue, som hun benyttede til at understøtte literare
og videnslabelige Foretagender. Saaledes stal
hun have bidraget med mere end 100,000 Francs
til Udgivelsen af Encyklopædien. Hendes Hus i
Paris var længe Samlingsstedet for de mest
fremragende Videnskabsmænd og Kunstnere.
Geoffroy St. Hilaire (udt. Sjoffroa
Sængtilær), Etienne, berømt fransk Naturforsker, f. 1773,
d. 1844, studerede i Paris, hvor han 1793 blev
Professor i Zoologi ved Jardin des Plantes.
1798 deltog han i Expeditionen til Ægypten,
hvor han indsamlede et stort Materiale til viden
ssabelige Forskninger; ogsaa i Portugal erhvervede
han 1810 rige Samlinger. Han beskjeftigede
sig isar med Pattedyrenes Zoologi og Anatomi
og udgav derom flere Skrifter. Formedelst sin
Theori om, at der ligger en almindelig Plan til
Grund for alle Dyrs Organisation, kom han i
Strid med Cuvier. — Hans Søn, Isidore
Geoffroy St. Hilaire, f. 1805, d. 1861, fra
1841 Professor ved det naturhistoriske Museum i
Paris, har gjort sig bekjendt som en frugtbar For
fatter paa flere af Zoologiens Omraader.
Geognosi betegner dels det samme Begreb
som Geologi, dels en Underafdeling af denne,
Læren om Jordklodens nuværende Beskaffenhet, i
Modsætning til Geogeni, der omhandler dens
Oprindelse og de Forandringer, den har
undergaaet.
Geografi, Jordbeskrivelse, deler sig i: 1)
mathematisk Geografi, som omhandler Jorden
i Egenskab af Planet, dens Forhold til andre
Himmellegemer, dens Form og Størrelse,
Bevægelse og Bane, Himmelegnene, Aars- og
Dagstiderne, Tidens Inddeling osv. 2) fysisk
Geografi, som behandler Jordens Overflade med
dens Bjerg- og Vandforhold, Luften og Kli
materue, Naturrigernes Frembringelfer i de for
skjellige Jordstrøg samt Menneskenes Racer cg
Udbredelse over Jorden. 3) politisk Geografi,
fom tager Hensyn til Jordoverflatens Deling mellem
de forskjellige Nationer. De Hjelpevidenskaber, som
tjener til at satte enhver af disse Discipliner i
sit rette Lys, er for den første Gren Astronomi
og Mathematik, for den anden Fysik, Anthro
pologi, Zoologi, Botanit og Mineralogi, for den
tredie Ethnografi og Statistik. — Geografiens
Historie staar i den npieste Forbindelse med de
geografiske Opdagelser. I de allertidligste Tider
kzendte hvert Folk naturligvis kun den Egn, de
selv beboede, men ved Krigstog og fredelig Sam
fardsel lærte de lidt efter lidt ogsaa Nabolandene
at kjende. Som de første, der bidrog til at
udbrede Kundskab om mere fjerntliggende Lande,
navnes Fønikerne, men deres Beretninger var
blandede med forsatlige Opdigtelfer og saaledes
lidet paalidelige. sEgypterne siges at have varet
i Besiddelse af gamle geografiske Bøger, hvis
Affattelse tilstreves Guden Thot. Grækerne, som
baade ftrte mange Krige og gjorde hyppige
Reiser, besad temmelig tidlig en vis Grad af
Kjendskab til flere af Middelhavslandene. Det første
Landkart skal være forfærdiget af Anaximander
fra Milet (611—546 f. Kr.). Ved Alexander den
stores Krigstog udvidedes i høi Grad Groekernes
geografiske Kundstaber, men en egentlig geografisk
Videnflab opstod fjsrst med Eratosthenes
(276—194), som opstillede det første System for den
mathematifie Geografi, beregnede flere Steders
Langde og Brede og forsagte en Jordmaaling.
Strabons (d. 24 e. Kr.) vidtløftige Verk inde
holder vasentlig topografiske Beskrivelser og en stor
Rigdom Paa Efterretninger om de forskjellige
Folkeslags Eiendommeligheder, Sader og Skikke.
Alexandrineren Ptolemæus leverede i sit Verk, som
forsynedes med Karter af Agathodæmon, en Række
vigtige Længde- og Bredebestemmelser. Efter ham
kom der en lang Periode, hvori Grækerne saagodtsom
ikke ydede noget af Betydenhed i Geografien; nævnes
kan dog Ægypteren Kosmas i det 6te Aarh., som
gjorde et besynderligt Forsøg paa at tillempe
Ptolomæus’s System efter bibelske Forestillinger.
— For det romerske Krigerfolk traadte naturligvis
den politiske Geografi i Forgrunden, og deres
Krigstog bidrog meget til at udbrede Kjendskab
til det vestlige Europa og flere Dele af Asien og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
