Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Germanien (Germania). — Germaner. — Germaniske Folk. — Germaniske Sprog - Germanisme - Germanist - Germantown - Germinal - Gerôme, Jean Leon - Gerona - Geronter. — Gerusia - Gers - Gerson, Johan, egentl. Jean Charlier - Gerstäcker, Friedrich - Gerusia, se Geronter - Geruzez, Nicolas Eugène - Gervais, Paul - Gervinus, Georg Gottfried
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Germanisme
germaniske Gudelære falder i de fleste Punkter sammen
med den nordiske (s. d.). Gudsdyrkelsen foregik i
de hellige Lunde og bestod as BM og Ofringer af
Dyr, stundom endog as Mennesker.
Eiendommelige er deres Sandsigerster, som svarer til
Vølverne hos de nordiske Folk, og hvem de i vigtige
Spørgsmaal raadspurgte. — Germanerne benyttede
sig as Runeskriften, men ikke til Optegnelse af
Digte eller Beretninger, kun til Indskrifter. Digte
kunsten var den eneste Kunst, de dyrkede, og San
gene forplantedes ved mundtlig Overlevering. —
Germaniske Folk har i den moderne Ethno
grafi gaaet ovei til at betegne en af Hoved
afoelingerne as den indoeuropeiske Folkestamme; til
denne Afdeling regnes nu Tystere, Hollcrndere og
Flamlcrndere, Euglendere og Skandinaver. Naar
den germanifte Stamme indvandrede til Europa, er
übekjendt, da dette maa have foregaaet i den for
historiske Tid. I de ældste Tider, om hvilke vi
har Efterretninger, boede de væsentlig i de samme
Lande som nu (med Undtagelse af England), altsaa
mellem Kelterne i Vest, Romanerne i Syd og
Slaverne og Finnerne i Bst. — Germaniske
Sprog kaldes med et Fællesnavn de af de
germaniske Folk benyttede Sprog. De har et nøie
indbyrdes Sloegtstab og er fremgaaede af en Gren
af den indoeuropeiste Sprogstamme. Endnn i
den ncrrmeste Tid efter Kristi Fødsel var de for
skjellige germanijke Sprog egentlig at betragte
som Dialekter af ét Hovedfprog. Meget tidlig
delte de sig i to Hovedgrene, den tyske og den
skandinaviske. Den tyske Gren delte sig igjen i to,
af hvilke den ene blev Stamsproget til det
nuværende Høityske, den anden gjennem Gammelsachsist
og Angelsachsist til Plattysk, Hollandsk og Flamsk
paa den ene Side og Engelsk paa den anden.
Den skandinaviske Gren spaltede sig senere i
Oldnorsk, Svensk og Danfk. De nulevende germa
uiste Bogsprog er Høitysk, Engelsk, Dansk og
Norsk, Svensk samt Hollandsk og Flamsk.
Germanisme, sproglig Vending eller Udtryk,
som er eiendommelig for Tyst; isar et saadant
Udtryk overftrt til et andet Sprog.
Germanist, en, som studerer de germanifie
Folks Sprog, Historie og Antikviteter.
Germantown (udt. Dsjermentaun), [[** sjk uthevet i kilden **]] By i
Pennsylvanien i de Forenede Stater, med 10,000 Indb.,
for det meste Tyskere, er nu indlemmet i
Filadelfia.
Germinal (udt. Sjerminal), „Spiremaaned“,
den fyrste Foraarsmaaned i den franske repuvli»
kanste Kalender, 21de Marts—l9de April.
Gerôme (udt. Sjeraam), Jean Leon, fransk
Maler, f. 1824, blev 1841 Elev af Paul
Delaroche, hvem han 1844 ledsagede til Italien. Efter
endnu en Gang at have besøgt dette Land, foretog
han Reiser i Tystland, Østerrige, Tyrkiet og
ZEgypten. Hans førftc Billeder var Genrestykker
med Motiver fra den græfle og romerske Oldtid,
som han vifte ftg at have opfattet Paa en langt
mere korrekt Maade end ben klassiske Skole. Se
nere har han ogsaa behandlet Emner fra den nyere
Tid og fra sine Reiser. Han er iser mesterlig i
Tegningen, medeus hans Kolorit ikke altid er lige
faa heldig. Af hans Arbeider kan nevnes „Ave
Cæsar“, „Circus maximus“, „Fryne for Retten“,
„Kleopatra og Cæsar“, „Maskeduellen“ m. fl.
Gerona (udt. Sjerona), By i Provinsen af
samme Navn i det spanske Landskab Katalonien,
med 14,000 Indb. og en smuk Kathedralkirke.
Geronter, „Gamle“, kaldtes hos Grækerne i
de ældste Tider de gamle og ansete Høvdinger,
som dannede Kongernes Raad. Senere gik
Navnet i de doriske Stater, især i Sparta, over til
at betegne et paa Livstid valgt Kollegium
(Gerusia) paa 28 Medlemmer, som i Forening med
Eforerne samt med de to Konger og under disses
Forseoe indehavde den øverste Styrelse af Staten.
Gers (udt. Sjær), 1) Biflod til Garonne i
Sydfrankrige, udspringer ved Foden af
Pyrenæerne og løber mod Nord i en Lengde af 20
Mil. 2) Departement i det sydvestlige Frank
rige, omstuttes af Depart. Lot et Garonne, Tarn
et Garonne, Haute-Garonne, Hautes-Pyrénées,
Basses-Pyrénées og Landes, er 112 Kv.m. stort
og har 284,000 Indb. Den vigtigste Næringsvei
er Agerbrug; af de Vine, som avles, destilleres
Armagnac. — Hovedstad Auch (s. d.)
Gerson (udt. Sjersaang), Johan, egentl.
Jean Charlier, fransk Theolog, f. 1363, d.
1429, studerede i Paris og blev 1395 Kansler
ved Universitetet sammesteds. Han arbeidede ivrig
for Ophævelsen af det daværende Paveschisma
saavelsom for en Reformation i Kirken og udtalte
aabent, at Paven var afhængig af Koncilierne.
Han holdt imidlertid paa de katholste Dogmer og
Kirkeskikke og var en af Hovedophavsmændene til
Hus’s Domfældelse.
Gerstäcker, Friedrich, bekjendt tysk Reisende
og Forfatter, f. 1816, d. 1872, blev i sin Ung
dom mod sin Villie bestemt til Kjøbmand, lagde
sig derpaa efter Landvæsenet og reiste 1837 til
Amerika, hvor han indtil 1843 gjennemstreifede
de Forenede Stater og tildels førte et eventyrligt
Liv som Jæger. Efter Hjemkomsten udgav han
flere Reiseskildringer og Fortællinger, som gjorde
stor Lykke. 1849 reiste han til Brasilien og der
fra til Kalifornien, Sandwichsøerne og det
australske Fastland, hvorfra han 1851 over Java
vendte tilbage til Tyskland. 1860—61 bereiste
han paany Sydamerika og 1862 i Selskab med
Hertug Ernst af Gotha Ægypten og Abessinien.
Foruden sine mange Reiseskildringer har han
udgivet en Række Romaner, til hvilke Stoffet oftest
er hentet fra fremmede Lande (især Amerika og
Australien). Han skrev let og smukt og fortalte
godt, hvorfor hans Bøger har kunnet glæde sig
ved en stor Udbredelse.
Gerusia, se Geronter.
Geruzez (udt. Sjeryse), Nicolas Eugène,
fransk Literaturhistoriker, f. 1799, d. 1865, fra
1840 Professor i Paris, har blandt flere Arbeider
skrevet en fortjenstfuld fransk Litteraturhistorie
indtil 1789.
Gervais (udt. Sjervæ), Paul, fransk
Naturforsker, f. 1816, fra 1865 Professor ved
Sorbonnen i Paris, beskjeftigede sig i Begyndelsen
hovedsagelig med de lavere Dyr, men har senere
ogsaa anstillet skarpsindige og grundige
Undersøgelser over de nulevende og de fossile Pattedyr.
Gervinus, Georg Gottfried, tysk Historiker,
f. 1805, d. 1871, blev 1835 extraordinær
Professor i Heidelberg og 1836 i Göttingen, fra
hvilken Post han 1837 afsattes, da han var en
af de 7 Professorer, som protesterede mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
