Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Giordano, Luca - Giorgione da Castelfranco, egentl. Giorgio Barbarelli - Giotto di Bondoe - Giovinazzo - Giraf - Girandole - Giradin. — René Louis, Marquis de Girardin. — Cécile Stanislas xavier, Greve af Girardin. — Slexandre, Greve af Girardin. — Emile de Girardin. — Madame de Girardin, foregaaendes Hustru, se Gay, Delphine - Girardon, François - Girgeh, se Dsjirdsjeh - Girgenti. — Agrigent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Giorgione
han navnlig af Paolo Veroneses Kunst. Han til
egnebe sig en forbaufenbe Færdighed i at
efterligne de mest forskjellige Mestres Stik samt en
Hurtighed i at arbeide, som ofte forledede ham til
attfor stor Skjødesløshed. Hans Billeder faavel
i Fresko (bl. a. i Escurial) som i Olie er over
ordentlig talrige; de er korrekt tegnede, og Kolo
riten er frist og harmonisk, men Mangel paa
dybere Karakteristlk gjør sig altfor ofte gjeldende.
Giorgione da Castelfranco (udt.
Dsjordsjaane —), egentl. Giorgio Barbarelli, italiensk
Maler, f. 1477, d. 1511, var Elev af Giovanni |
Bellini, hvis Manér han i Begyndelsen tilegnede
sig. Han forlod den dog fnart og blev ben
egentlige Grundlægger af den venetianske Kolorit, som
først hos ham viser sig i sin eiendommelige Varme
og Kraft. Han dekorerede flere Bygninger med
Vægmalerier og leverede ogsaa talrige
Staffelibilleder, hvoriblandt mange Portrater.
Giotto di Bondone (udt. Dsjotto —), berømt
italiensk Maler, f. 1276, d. 1336, var Søn af en
fattig Bonde og flat fom Gjcrtergut have moret
sig med at tegne med en fpids Sten paa et
Stykke Skifer. I denne Beskjeftigelse skal han
vare bleven overrasket af Cimabue, som tog ham
til sig og underviste ham. Han overgik snart sin
Larer og alle anbre samtidige Mestre og begyndte
paa bet Naturftudium, som skulde føre den itali
enske Kunst ud af Byzantinismens ftivnede Former.
Naar man tager i Betragtning, at det var en helt
og holdent ny Retning i Maleriet, som han brød
Banen for ved selv at slaa ind paa den, er det
markeligt at se, hvor vidt han allerede formaaebe
at drive det i Retning af Liv og Virkeligheds
prag hos sine Figurer. Mest berømte er hans
Fresker over den hellige Franciskus’s Grav i
Assisi samt i Padua og i Kirken Santa Croce i
Florens. Man har tillige fra hans Haand et
Antal Staffelibilleder i Tempera. Han var ogsaa
Arkitekt; Klokketaarnet ved Domen i Florens er
udført tildels af ham felv, tildels efter hans
Tegning.
Giovinazzo (udt. Dsjovinatso), By i den
italienske Provins Vari ved Adriaterhavet, med
10,000 Indb. og en stor Hittebarnsanstalt.
Giraf (Camelopardalis Giraffa), Pattedyrart
af Drvtyggernes Gruppe, staar Hjortene
nærmest, men stiller sig fra dem ved sin overordent
lig lange Hals og ved tre tapformede, med Hud
og Haar bedækkede Udvexter i Panden, der svarer
tit Hjortenes Takker. Dyret er foran indtil 18
Fod høit, medens Legemets Lcrngde kun er ca.
7 Fod; Farven er hvidagtig gul med brune
Pletter. Den narer sig af Traernes Blade og
Kviste, ba den kun med Befvar kan naa Jorden
med Hovedet for at grasse.
Girandole (udt. Sjirangdaal), fr., egentlig
Armlyseftage; Fyrverkeri, som bestaar af et Knippe
Raketter, der afbrandes famtidig.
Girardin (udt. Sjirardæng), fransk
Adelsfamilie. — René Louis, Marquis de
Girardin, f. 1735, d. 1808, deltog i Syvaarskrigen og
beskjeftigede sig siden mest med at forskjønne sit
Landgods Ermenonville, hvor han gav sin Ven
Rousseau et Opholdssted. — Cécile
Stanislas Xavier, Greve af Girardin, f. 1768, d.
1827, foregaaendes Søn, indtraadte tidlig i
Kavaleriet, sluttede sig ved Revolutionens Udbrud
til denne og indvalgtes 1790 i Nationalforsamlingen.
Efter 18de Brumaire blev han Prcrfekt i Oise og
senere Medlem as Tribunatet, fulgte med Josef
Bonaparte til Neapel og Spanien, indtraadte
derpaa i den lovgivende Forsamling, blev 1812
Præfekt i Seine-inférieure og 1819 i Côte d’Or
samtidig med, at han iudvalgtes i Deputertkammeret,
hvorhan [[** sic **]] sluttede sig til Venstre. — Foregaaendes
Broder, Alexandre, Greve af Girardin, f.
1776, d. 1855, deltog i Keiserdømmets Felttog
og blev Divisionsgeneral; senere blev han forn
ivrig Royalift udncrvnt til Overjagermefter hos
Karl den tiende. — Sidstnævntes uægte Søn,
Emile de Girardin, f. 1806, optraadte 1827
med en Roman „Emile“, hvortil Stoffet var
hentet fra hans egne Ungdomsoplevelser, var
1828—30 Inspektør for de skjønne Kunster
under Martignac og begyndte samtidig at spekulere
i Journalistiken ved at grundlagge „Le Voleur“
(1828) og „La Mode“ (1829) samt „Journal des
connaissances utiles“ (1831), af hvilke især den
sidftnavnte gjorde megen Lykke, noget, som var
begrundet i dens store Prisbillighed. Samme
System anvendte han med „La Presse“ (grundet
1836), som gjorde Epoke i den franske
Avisliteratur. Her saa man for første Gang
Romanfeuilletonen anvendt i et Dagblad. I Anledning af
dette Blad kom han i en heftig Skriftvexel med
Armand Carrel (s. d.), som han dræbte i en Duel.
1834 indvalgtes Girarbin i Deputeretkammeret, af
hvilket han var Medlem til faa Dage før
Februarrevolutionen. 1849—51 var han derpaa Medlem af
den lovgivende Forsamling, uden dog der at gjøre
sig videre bemcerket, hvorimod han ved sin hvasse
Pen havdede en stor Indflydelse i Pressen. Efter
Statskupet 1851 landsforvistes han, men fik
allerede faa Maaneder efter Tilladelse til at vende
tilbage, og vedblev derpaa til 1856 at redigere „La
Presse“. 1862—66 indehavde han atter Ledelsen
af Bladet, hvorefter han begyudte at udgive „La
Liberté“. Samtidig forsøgte han sig ikke uden
Held som dramatisk Forfatter. I 1870 blev han
kort før Krigens Udbrud Senator; under Kom
munen udgav han i Mai 1871 Dagbladet „L’Union
française“, og siden 1874 har han ledet det liberale
republikanske Blad „La France“. Han har
udgivet en hel Del Flyveskrifter, mest as politlsk
Indhold. — Madame de Girardin,
foregaaendes Hustru, se Gay, Delphine.
Girardon (udt. Sjirardaang), François, fransk
Billedhugger, f. 1630, d. 1715, stod paa sit Høide
punkt under Ludvig ben fjortende og paatrylte den
davarende franske Billedhuggerkunst fit Stempel.
Han holdt sig fri for Berninis Maniererthed i
Figurernes Opstilling og Drapering, idet han
ved Studium af Antiken lededes til en større
Naturlighed. Hans Hovedverk er Richelieus
Gravmæle i Sorbonnekirken; desuden skrev sig fra
hans Haand den under Revolutionen ødelagte
Rytterstatue af Ludvig den fjortende paa
Vendòmepladsen [[** sjk aksent i kilden, burde vært ô **]].
Girgeh, se Dsjirdsjeh.
Girgenti (udt. Dsjirdsjenti), By paa
Sydkysten af Sicilien, ved Floden Girgenti, har
21,000 Indb. og er Sæde for en Biskop. Den
ligger paa samme Sted som det gamle Agrigent,
der i Oldtiden var en blomstrende og mægtig
By, efter de Gamles Sigende paa 800,000 Indb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
