Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Giske ell. Giskø. — Giskeætten. — Giskegods - Giskra, Karl - Gislason, Konrad - Gislesen, Knud. — Henriette Jakobine Martine Gislesen, f. Vibe - Gissur Hallssøn - Gissur hvite - Gissur Thorvaldssøn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gisse
Rigsraadet og deltog ogsaa ellers meget i det
offentlige Liv. Før sin Død 1313 havde han
ved Testamente bestemt, at hans store Gods
Paa Livstid skulde besiddes og bruges af hans
afdøde Søn Anders’s Enke, Kristine; ester
hendes Død gik det over til hans BrodersM,
Erling Vidkunnssøn i Bjarkø som nu blev
Landets største Grundeier. Han tog ogsaa
indgribende Del i det politiske Liv, bl. a. som
Rigsforstander fra 1322. Ved sin Død 1355
efterlod han sig blandt flere Børn Datteren
Ingeborg, som ifølge et af ham 24de Januar 1354
udftedt Brev kom i Besiddelse af Giske og
Giskegods. Hun var gift med Sigurd Hafthorssøn
(d. 1391) og havde med ham to Døtre og
Sønnen Haakon Sigurdssøn, som fra 1390 boede
paa Giske. Han folede ved Kjøb meget Jorde
gods til sine allerede tidligere store Besiddelser;
før sin Død 1407 testamenterede han det hele til
sin Hustru Sigrid Erlendsdatter, som besad
Giske og Giskegods til 1423, da det ved Dom
tilkjendtes Haakon Sigurdssøns Søstersøn,
Sigurd Jonssøn. Denne blev 1448 Rigsraad,
og efter Kong Kristoffers Død var der endog et
Parti, som tænkte paa at vælge ham til Konge, hvilket
han dog ikke vilde gaa ind paa. Han døde ca.
1453 og efterlod sig Sønnen Hans Sigurdssøn,
som imidlertid dFde ung, hvorefter Godset tilfaldt
en fjernere Slægtning, Alf Knutssøn, (ca.
1477, d. 1495), som udvidede det ved Kjøb af
flere Jordeiendomme paa Søndmøre. Hans Søn
Knut Alfssøn (s. d.) blev derefter Eier af
Giske. Efter ham kom 1504 hans Søn Karl
Knutssøn, som gik i Kristiern den andens Tje
neste og faldt ved Stockholms Beleiring 1520.
Den ncrrmeste Arving til Godset var nu Knut
Alfssøns Søster Karine Alfsdatter, som imid
lertid ftrst kom i Besiddelse af det 1535, efterat
siere, deriblandt Fru Inger til Østraat, havde
gjort Fordring derpaa. Hun døde allerede 1536,
og Giske gik nu over til sin sidste Eier af denne
Slægt, Knut Alfssøns Datterdatter Gyrvild
Fadersdatter, som døde i en høi Alder 1605
og testamenterede Godset til Kong Fredrik den
anden. — Da Giskegods paa denne Maade
tilfaldt den danske Krone, bestod det af 192 Gaarde,
hvoraf 122 paa Søndmøre, 57 i Romsdalen og
13 i Nordland. Det bestyredes og brugtes nu as
forskjellige, som blev forlenede med det af Kongen,
indtil denne 1648 solgte det til Hannibal Sehested.
I Mellemtiden maa der, ifølge Dokumenterne an
gaaende Salget, være foregaaet betydelige Mageskifter
med Godsets Gaarde paa Søndmøre, hvis Antal
ogsaa var steget til 143. 1651, da Sehested faldt
i Unaade hos Kongen, blev Godset atter
inddraget under Kronen, hvorefter det igjen
forpagtedes til forskjellige; 1657 solgtes dets Eiendomme
paa Søndmøre til Gabriel Marsilius, medens en
anden kjøbte dets Gaarde i Romsdalen, hvilke
senere dannede det saakaldte Vestnæsgods.
Marsilius solgte igjen sin Eiendom til et Par Brødre
i Bergen; 1661 angives disse som Eiere, og God
sets Skyld anscrttes da til 4923⁄7 Tønder
Hartkorn. Det gik nu dels ved Salg, dels ved Arv
over til forskjellige, indtil det 1758 solgtes ved
offentlig Auktion og spredtes paa mange Hænder.
Hovedgaarden med hele Giskø og tilliggende
Holmer var allerede solgt før og er gjennem flere
Hænder kommen til sine nuværende Eiere i
Aalesund. Paa Øen findes ikke faa Fortidsminder,
saaledes flere Gravhauge, hvor der tildels er
gjort interessante Fund.
Giskra, Karl, østerrigsk Statsmand, f. 1820,
d. 1879, studerede Retsvidenskab i Wien og
blev 1846 Professor. 1848 deltog han i den
politiske Bevægelse, ledede Studenternes
Bevæbning og dannede en akademisk Legion, hvorefter
han deltog i Frankfurterparlamentet. 1860 blev
han Advokat i Brünn, indvalgtes i Landdagen
og Underhuset og lMte i begge Forsamlinger til
det liberale Helstatsparti. 1866 blev han
Borgermester i Brünn, i hvilken Stilling han under
Preussernes Besættelse af Byen indlagde sig stor
Fortjeneste. 1867 blev han Præsident i
Underhuset, s. A. Indenrigsminister og gjennemførte
som saadan flere Reformer. 1870 nedlagde han
sin Ministerpost, men vedblev endnu at virke som
liberalt Medlem af Landdagen og Underhuset.
Gislason, Konrad, islandsk Sprogmand, f.
1808, blev 1848 Lektor og 1862 Professor i
Oldnorsk i Kjøbenhavn. Han har udgivet flere
Sagaer, etymologiske Arbeider over Islandsk, samt
en dansk-islandsk Ordbog. Han hav ogsaa været
en af de vigtigste Medarbeidere i det i Oxford
udgivne store islandsk-engelske Lexikon.
Gislesen, Knud, norsk Geistlig, f. i Hjertdal i
Thelemarken 1801, d. 1860, begyndte i sit 20de
Aar, efter at have vcrret Skolelærer, at studere
og blev 1830 theologifi Kandidat. 1833 blev han
residerende Kapellan til Asser og Førstelærer ved
Seminariet sammesteds. Efter en Udenlandsreise
1849—50 for at studere Skolelcrrerseminariernes
Indretning, blev han 1855 Sogneprest til Gjerpen
og s. A. Biskop i Tromsø Stift. Han udgav bl. a.
en kortfattet Forklaring af Luthers Katekismus,
en Bibelhistorie og en „Lærebog i den kristelige
Religion“. — Hans anden Hustru, Henriette
Jakobine Martine, f. Vibe, f. 1809, d. 1859,
gift med Gislesen 1854, har dels forfattet, dels
oversat en Rcrkke religiøse Skrifter, af hvilke især
„En Moders veiledende Ord til sin Datter“ (1843,
anonymt) har vundet megen Anerkjendelse og er
overfar til flere fremmede Sprog.
Gissur Hallssøn, en af Islands lærdeste og
navnkundigste Mcend i Slutningen af det 12te
Aarh., nedstammede fra den mcrgtige Haukedalsæt.
Fra 1181 til 1200 var han Lovsigemand paa
Island. I sin Ungdom besøgte han paa sine
Udenlandsreiser Rom og flere af Europas Lande og
udgav en Reisebeskrivelse, som dog nu er gaaet
tabt.
Gissur hvite, en mægtig Høvding paa
Island, boede paa Skálholt og var med sin
Svigersøn Hjalte Skjeggessön [[** sic **]] den virksomste til at
indføre Kristendommen paa Island Aar 1000. Hans
Søn var Biskop Isleiv (d. 1080), hvis Søn var
Biskop Gissur (d. 1118), fra hvem Haukedalsætten
stammede.
Gissur Thorvaldssøn, en af Islands
mægtigste Mænd i dets Uafhængighedsperiode, f. 1209,
d. 1268, hørte til den mægtige Haukedalsæt. Fra
sin tidlige Ungdom var han bleven bekjendt for sin
skarpe Forstand og sjeldne Aandsmodenhed, og i
en Alder af 12 Aar førte han en Sag paa
Althinget. Han var først gift med Snorre Sturlasøns
Datter Ingeborg, men dette Ægteskab opløstes efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
