Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gladstone, William Ewart - Glagolitisk Alfabet - Glais-Bizoin, Alexandre - Glamorgan - Glans - Glansfisk, se Laxestørje - Glanskobolt, se Koboltglans - Glanskul, se Anthracit - Glarus - Glas. — Natronglas, almindelig Glas. — Kaliglas eller bøhmisk Glas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gladstone
Aar valgt til Underhuset af Universitetet i Oxford.
1850 gjorde han en Reise til Italien og optraadte
efter sin Hjemkomst som energisk Modstander af
det nye Toryminifterium. 1852 blev han Skat’
kllmmerkansler i Aberdeens Kabiuet, men traadte
med dette af igjen 1855 og beskjeftigede sig nu
en Tid med larde Arbeider („Studier over Homer og
den homeriske Tidsalder“, 3 Bd., 1858—61). 1857
stemte han i Parlamentet mod den kinesiske Krig
og bidrog 1858 til Ministeriet Palmerstons Afgany.
1859 gik han i en Sendelse som Overkommissar til
de Ioniske Øer, hvor han blev modtagen med stor
Begeistring af Befolkningen, men kom til den Over
bevisning, at den Uenighed mellem England oy
Verne, for hvis Skyld han havde foretaget Reisen,
ikke saa let lod sig bilagge, og at det vilde vare
bedst for begge Parter at stilles ad. S. A. blev
han paany Skatkammerkanster; samtidig med at hans
Virksomhed i ftnansiel Henseende medførte de bedste
Resultater, befriede han sig stedse mere for en
Rest as konservative Anskuelser, som var blevne
siddende igjen fra hans Ungdom. 1864 virkede
han for Valgrettens Udvidelse og 1865 for en
Reform af den irske Episkopalkirke. Det førte til,
at han mistede sin Plads i Underhuset for Univer
sitetet i Oxford, men han blev strax indvalgt igjen
af en anden Valgkreds. Efter Palmerstons Død
blev han Medlem af det nye Ministerium Russel,
i hvilket han var den egentlige toneangivende,
og overtog Ledelfen af Underhufet. 1866 indbragte
Kabinettet en Reformbill for Underhuset, men trods
Gladstones glimrende Forsvar faldt den igjennem
paa Grund af mange Liberales vaklende Optraden.
Ministeriet traadte nu tilbage, og et nyt dannedes
af Derby og D’Israeli. Imidlertid gjorde
Feniernes Bevægelser i 1867 det irske Spørgsmaal til
et af de mest brandende, og 1868 udtalte
Gladstone sig med Eftertryk for den anglikanske Stats
kirkes Ophavelse i Irland. Hans Forslag i denne
Retning gik ogsaa igjennem, men Ministeriet blev
ikke destomindre staaende, indtil det ved Balgene
i November fil en overveiende Pluralitet mod sig.
Gladstone kom nu paany til Roret med et Mini
sterium af tildels betydelige Krafter (saaledes John
Bright og Clarendon); 1870 satte han en Lov
om Folkeundervisningen igjennem, men vakte s. A.
adskillig Misfornøielse ved i Pressen at tage Frank
riges Parti under Forviklingerne med Preussen.
Utilfredsheden med hans Politik steg nu stadig baade
hos de Konservative og de Radikale, men det lykke
des ham dog at satte flere af sine Lovforslag
igjennem, indtil han 1873 led et Nederlag med sin
Bill om de irske Universiteter. Da D’Israeli
imidlertid ikke saa sig istand til at danne et kon
servativt Ministerium, blev Gladstone staaende,
indtil han ved de nye Balg i Begyndelsen af 1874
kom i Minoriteten. D’Israeli (Lord Beaconsfield)
dannede nu et nyt, konservativt Ministerium, og
Gladstone overlod Ledelsen af det liberale Parti
til Hartington. Han viede sig nu igjen til lite
rare Arbeider og udgav 1876 et større filologisk
Verk „Homeric Synchronism“; ved Siden deraf
strev han talrige Brochurer om Dagens
Spørgsmaal og havde gjennem dem ikke ringe
Indfiydelse paa den offentlige Mening. Da det
liberale Parti ved Valgene Vaaren 1880 vandt
en afgjort Seier, blev Gladstone igjen
Førsteminister og afløste som saadan Beaconsfield.
Gladstone har paa sin lange Embedsbane isar vist sig
som en fremragende Finansmand, ligesom han i
enhver Retning har arbeidet for Reformer i den
indre Styrelse, medens hans Udenrigspolitik i
Regelen har gaaet ud paa at holde England borte
fra de øvrige Magters Stridigheder og bevare
Freden næsten for enhver Pris.
Glagolitisk Alfabet (Glagolica, udt.
Glagolitsa), en gammel-slavisk Skrift, som har været i
Brug hos de pannoniske Slovener og Kroaterne og
som endnu tildels bruges af de sidste. Det
adskiller sig betydelig fra det cyrilliske Alfabet, men
dets Forhold til dette og dets Oprindelse er
ubekjendt.
Glais-Bizoin (udt. Glæ-Bisoæng), Alexandre,
franst Politiker, f. 1800, d. 1877, blev 1822
Advokat og gjorde sig bemarket som en af
Restaurationens ivrigste Modstandere. Under
Julikongedømmet var han Deputeret og hørte til yderste
Venstre. Efter Februarrevolutionen var han Med
lem af den konstituerende Forsamling; 1863 og
1869 blev han atter indvalgt i Deputertkammeret,
hvor han igjen indtog sin Plads blandt Oppost
tionen. 1870 blev han Medlem af den
provisoriske Regjerings Delegation i Tours.
Glamorgan (udt. Glæmorgæn), Grevskab i
det sydlige Wales, ved Bristolkanalen, 39½ Kv.mil
stort, med 400,000 Indb. — Hovedstad Cardiff.
Glans, Mineralernes, tjener som et vigtigt
Kjendemærke i Mineralogien. Man skjelner
mellem Metalglans, Glas-, Fedt-, Perlemor-
og Silkeglans.
Glansfisk, se Laxestørje.
Glanskobolt, se Koboltglans.
Glanskul, se Anthracit.
Glarus, Kanton i Schweiz, omgives af St.
Gallen, Graubunden, Uri og Schwyz, er 12½
Kv.mil stor og har 36,000 Indb. Kvægavl er
Hovednæringsveien; især produceres megen Ost.
— Hovedstad Glarus, 1,400 Fod over Havet,
med 6,000 Indb. og Bomuldsspinderier.
Glas er en ved Sammensmeltning af
Alkalisilikater med andre Silikater — i Almindelighed
af Calcium eller Bly — frembragt Forbindelse af
kiselsure Salte i amorf Tilstand. De kiselsure
Alkalier alene kan ikke benyttes til Glas, da de er
opløselige i Vand, men ved at sammensmelte dem
med visse andre Silikater erholder man en
Substans, som har Glassets Egenskaber, d. v. s. er
gjennemsigtig og ikke i nogen væsentlig Grad angribes
hverken af Vand eller af alkaliske eller sure
Vædsker, med Undtagelse af Flussyrer, der paa Grund
af sin Evne til at opløse Glas har fundet Anvendelse
til Ætsning af samme. De flere Arter af Glas,
som finder teknisk Anvendelse, er forskjellige med
Hensyn til kemist Sammenfatning og har som
Fjelge heraf ogsaa forskjellige Egenskaber. Efter
Sammenfatningen kan man dele Glasset i 4 Hoved
grupper: Natronglas, almindeligt Glas, som
bestaar af Natrium og Calciumsilikat, har en blaalig
grøn Farve og er haardere, men lettere smeltbart
end Kaliglas. Det anvendes til Vinduesglas,
Flasker, kemiske Apparater m.m. — Kaliglas eller
bøhmisk Glas adstiller sig i Sammensætningen
fra det forrige deri, at det indeholder Kalium
istedenfor Natrium. Det er tungere smeltbart og
mindre glinsende end Natronglasset, men udmærker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
