Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Goffeng, Hanna Bergwitz- - Gogol-Janovskij, Nikolai Vassiljevitsch - Goijen, Jan van - Gol - Goldoni, Carlo - Goldschmidt, Levin - Goldschmidt, Meyer Aaron - Goldsmith, Oliver - Guldstücker, Theodor - Golesco, Nikolas. — Stephan Golesco
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gogol-Illnovstij
Stemning, der slutter sig godt til Textens. Foruden
enkeltvis trykte Sange er fra hendes Haand
udkomne fem Samlinger „Sange og Romancer“
og nogle andre Kompositioner, saaledes en
„Axvallamarsch“ og en „Honnørmarsch for det norske
Landkadetkorps“.
Gogol-Janovskij, Nikolai Bassiljevitsch,
fremragende russisk Digter, f. 1809, d. 1852, forsøgte
sig først, men uden Held, som Skuespiller, var
derpaa en Tid ansat i et af Ministerierne i
Petersburg, hvorefter han 1831 blev Lærer ved en Skole
og 1834 Professor i Historie. 1836 tog han
imidlertid Afsted og reiste til Udlandet, hvor han især
opholdt sig i Rom. Blandt hans talrige
Fortællinger er især „Døde Sjele“ berømt; han
fremstiller her Livet i Rusland med dets mange
Skyggesider og gjør det til Gjenstand for en
gjennemtrængende skarp Satire. I Lystspillet „Revisoren“
skildrer han den russiske Embedsstands Korruption
med mørke Farver.
Goijen, Jan van, hollandsk Landskabsmaler,
f. 1596, d. 1656. Hans Landskaber, der somoftest
behandler Partier af hans eget Land, udmærker sig
ved sin naturtro Opfatning og navnlig ved sin
mesterlige Gjengivelse af Luften. Gode Billeder af
ham findes i de fleste større europæiske Galerier.
Gol, Prestegjeld i Hallingdal, Buskeruds Amt,
bestaar af Sognene Gol og Hemsedal.
Goldoni, Carlo, italiensk Komedieforfatter,
f. 1707, d. 1793, førte i sin Ungdom et ustadigt
Liv i forskjellige italienske Byer, begyndte der
paa i Venedig og Pavia at studere Retsviden
siaben. men uden Stadighed, og blev senere Se
kretar hos Vicekansleren i Kriminalretten i Chioggia.
Samtidig skrev han Stykker for et Dilettanttheater,
men optog efter sin Faders Død paany sine
juridiske Studier og begyndte at praktisere som
Advokat i Venedig. Imidlertid gjorde han Bekjendt
stab med Molieres Digtning og paavirkedes starkt
af denne; efter dens Forvillede beghndte han at
skrive Karaktérkomedier, gjennem hvilke han aab
nede en Kamp mod den nationale italienske
commedia dell’arte. Han vedblev fremdeles at føre
et omflakkende Liv og kom 1761 til Paris, hvor
han vandt Bifald for sine Stykker og blev Lærer
i Italiensk for Ludvig den femtendes Døtre; han
fik ogsaa en Pension. som han imidlertid tabte ved
Revolutionen. Hans ca. 150 Theaterstykker vidner
om stor Opfindelsesevne og er rige paa komiske
Situationer, men falder undertiden over i en
triviel moraliserende Tone.
Goldschmidt, Levin, fremragende tysk Jurist,
f. 1829, blev 1855 Docent i Heidelberg, 1860
Professor sammesteds og 1875 Professor i Berlin.
Hans literære Arbeider behandler iscrr Romerretten
og Handelsretten.
Goldschmidt, Meyer Aaron, dansk
Novelleforfatter og Publicist, f. 1819 af jødiske
Forældre, begyndte som ung Student at udgive
„Nestved Ugeblad“ og stiftede Høsten 1840
Vittighedsbladet „Corsaren“, som ved den bidende Satire,
hvormed det bevægede sig baade paa det literære
og det politiste Felt, vakte en uhørt Opsigt. Fra
Regjeringens Side gjordes alt muligt for at
undertrykke Bladet; det ene Numer efter det andet
beslaglagdes, og Sommeren 184 fængsledes
Goldschmidt for Overtrædelse af Trykkefrihedsloven;
men alt dette gjorde ham kun endnu dristigere.
Golesco
Efter at have udgivet Fortallingen „En Jøde“
(1845) samt et Bind mindre Fortallinger, fra
traadte han „Corsaren“ og gik paa Reiser til
Italien og Schweiz; efter sin Hjemkomst begyndte
han at udgive Maanedsskriftet „Nord og Syd“,
som snart efter gik over til et Ugeblad, og i
hvilket han med Veltalenhed forfegtede de
Frihedsidéer, som var oppe over hele Europa netop i
denne Tid. 1861 begyndte han at udgive et nyt
Ugeblad, „Hjemme og ude“. 1853 havde han i
„Nord og Syd“ paabegyndt sin største Roman,
„Hjemløs“, som først blev afsluttet 1857; derpaa
fulgte „Ravnen“ med Epilogen „Maser“,
„Arvingen“, 3 Bind „Fortællinger og Skildringer“,
„Smaafortællinger“, „Breve fra Choleratiden“,
„Kjærlighedshistorier fra mange Lande“, „Avrhomche [[** helst Avromche? **]]
Nattergal“ og en Rakke interessante Reiseskildrin
ger. Som Dramatiker optraaote han, men i det
hele taget med mindre Bifald, i „En Skavank“,
„Swedenborgs Ungdom“, „I den anden Verden“
og „Rabbi Eliezer“. Det eiendommelig fængslende
i Goldschmidts Forfatterstab skyldes ftrst og fremst
hans sjeldne Evne til skarp, ja minutiøs psykolo
gisk Skildring, som ikke lader selv de umarkeligfte
og fineste Trak gaa upaaagtede, og dernast hans
enestaaende Stil. Uken Svulst, uden Pathos,
uden nogen af de Egenstaber, man karakteriserer
som „glimrende“, er den et Vidunder af Finhed
og Elegans, og Goldschmidt tør uden Modsigelse
kunne opftilles som en af den danske Literaturs
første Stilister. Hvad Kompositionen i hans Ar
beider angaar, er denne ofte i de sterre as dem
noget løs; kun hans Smaafortallinger kan betrag
tes som fuldt helstøbte, og de af disse, hvori han
skildrer jødiske Typer, er Perlerne i hans
Forfatterskab. 1877 udgav han sine „Livs Erindringer
og Resultater“, af hvilke navnlig 2den Del,
„Nemesis“, er af stor Interesse.
Goldsmith, Oliver, bekjendt engelsk Digter,
f. 1728, d. 1774, studerede en Tid Medicin, men
da dette ikke fMe til noget, opgav han Studierne
og reiste tilfods gjennem en stor Del af Europa.
Ved sin Hjemkomst begyndte han at beskjeftige sig
med literære Syster, og hans Roman: „Hjelpepresten
i Wakefield“ vandt ved sin elskværdige Humor strax
alles Hjerter og læses endnu i vor Tid med
Fornøielse. Goldsmith, som forresten en stor Del af
sit Liv var henvist til literært Haandverksarbeide
for at tjene sit Brød, har ogsaa skrevet udmærkede
Digte samt Komedier, af hvilke sidste „Feiltagelserne“
er den mest bekjendte.
Goldstücker, Theodor, tyst Orientalist, f. 1821
af jødiske Forældre, d. 1872, studerede i
Königsberg, Bonn og senere i Paris, især Sanskrit; 1850
gik han til London, hvor han 1851 blev
Professor i Sanskrit ved Universitetet. Han var en af
den nyere Tids lærdeste og skarpsindigste
Sanskritforskere; hans Hovedverk er „Pânini, dens
Plads i Sanskritliteraturen.“ [[** tegnrekkefølge sic **]]
Golesco, Nikolas, rumænsk Statsmand, f.
1810, fik sin Opdragelse og Uddannelse i Genf,
blev efter sin Hjemkomst 1829 Adjutant hos
Alexander Ghika og beklædte derpaa flere høie militære
og civile Embeder. Efter at have deltaget i
Revolutionen 1848 og i nogle Maaneder at have
været den øverste Styrer i Walakiet, reiste han
til Paris, hvorfra han først 1857 vendte tilbage.
Han blev nu indvalgt i Divanet og var virksom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
