Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gong eller Gonggong - Gongora y Argote, Luis de. — Gongoristerne - Gonorrhoe, se Dryppert - Gonsalvo de Cordova, Hernandez - Gonzaga (Slægt) - Gonzalez Brabo, Don Luis - Goodall, Frederick - Goodwin Sands - Goos, August Herman Ferdinand Carl - Gopler, Vandmænd, Manæter. — De almindelige Gopler, Skivegoplerne. — Ribbegoplerne - Gorakpur - Gordianus. — Marcus Antonius Gordianus den første. — Gordianus den anden. — Gordianus den tredie - Gordium (gr. Gordieion ell. Gordion. — Gordios. — „Gordiske Knuder“ - Gordon. — George Gordon. — Patrick Gordon. — Lord George Gordon. — Hertug George Gordon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gongora y Aigote
Gonggong er paa Grund af sin Metalblanding især af
stærk og tillige behagelig Klang.
Gongora y Argote, Luis de, spanfl Digter,
f. 1561, d. 1627, indtraadte 45 Aar gl. i den
geistlige Stand. Hans første Digte er vellykkede
og indeholder ofte en skarp Satire, medens de
senere er opfyldte af dunkle Udtryk og skrevne i
et overlæsset og opstyltet Sprog. Denne hans
Stil skaffede ham imidlertid mange Beundrere og
Efterlignere, som dannede en Skole, der efter ham
benævnes Gongoristerne.
Gonorrhoe (udt. Gonorre), se Dryppert.
Gonsalvo de Cordova, Hernandez, „el gran
capitano“, spansk Feltherre, f. 1453, d. 1515,
udmærkede sig under Ferdinand den katholske mod
Maurerne og ledede det Felttog, som 1492 førte
til Granadas Erobring. Derpaa gik han med en
Armé for at hjelpe Kong Ferdinand af Neapel mod
Franskmændene; kort efter hans Tilbagekomft
forenede imidlertid Spanien sig med Frankrige, og
han blev nu Anfører for den spanske Hær, som
sendtes mod Neapel. Forbundsfællerne blev snart
uenige, og Gonsalvo slog gjentagne Gange
Franskmændene, hvorefter han 1503 erobrede Neapel,
hvor han derpaa en Tid var Vicekonge.
Gonzaga, Navn paa en italiensk Fyrsteslægt,
som indehavde Herredømmet i Mantua fra 1328
til 1707. Fra 1433 bar den Markgrevetitelen
og 1530 blev den ophøiet i Hertugstanden.
Herredømmet over Mantua mistede den under den
spanske Arvefølgekrig, i hvilken den stillede sig paa
Frankriges Side, hvorfor Keiser Josef den første
lod dens Medlemmer erklære i Rigets Akt og afsætte.
Gonzalez Brabo, Don Luis, spansk
Statsmand, f. 1811, d. 1671, begyndte 1839 som
Advokat at udgive det radikale Blad „Il Guirigay“,
blev 1842 Medlem as Cortes, hvor han sluttede
sig til de maadeholdne Liberale, og blev 1843
Første- og Udenrigsminister. 1844 blev han Gesandt i
Lissabon, hvilken Stilling han indehavde til 1847.
1854 blev han atter Gesandt i Lissabon, var
1864—65 og 1866—68 Indenrigsminister samt
sidstnavnte Aar en kort Tid igjen
Ministerpræsident. Ved Udbruddet af Karlisternes Revolution
sluttede han sig til dem.
Goodall, Frederick (udt. Gudaal), engelsk Maler,
f. 1822, vælger med Forkjærlighed Emner af
Soldater- og Landlivet til kunstnerisk Behandling,
saaledes i „En Landsbyfest“. En Reise i Afrika
fremkaldte en Række Billeder fra disse Egnes Folkeliv
(„Pilegrimenes Hjemvenden fra Mekka“, „Nilens
Oversvømmelse“ o. fl.).
Goodwin Sands, en stor, for Skibsfarten
meget farlig Sandbanke ved den engelske Kyst,
udenfor Dover.
Goos, August Herman Ferdinand Carl, dansk
Retslærd, f. 1835, blev 1861 Professor i
Retsvidenskaben ved Københavns Universitet og er
for nærværende (1880) dettes Rektor. Han har
udgivet Skrifter om dansk Strafferet og om
Strafferetspleiens almindelige Grundsætninger, ligesom
han har været Medlem af Proceskommissionen og
havt vigtig Del i Udkastet til en ny Straffeproces
for Danmark. 1880 valgtes han til Medlem af
Folkethinget.
Gopler, Vandmænd, Manæter, Klasse af
Straaledyrenes Række, udmærker sig ved et
geléagtigt, ofte vandklart Legeme; deres Organers
Antal er deleligt med 4. De almindelige Gopler,
Skivegoplerne, er klokke- eller stivedannede og
har paa Undersiden en Mund, omgiven af 4
Fangarme. Rundt om langs Randen findes en Mængde
Fangtraade, som kan forlanges og forkortes og
hos de fleste Arter er besatte med smaa Blærer,
der brister ved Berøring og ved at udgyde sit
Indhold frembringer en brændende Svie hos
Mennesker og lammer de Smaadyr, som tjener
Goplen til Næring. Næringsvædsken føres
gjennem Kanaler straaleformig ud fra Midtpunktet
gjennem Legemet. Bevægelsen i Vandet foregaar
ved vexelvis Sammentrækning og Udvidelse af
Klokken. — Goplerne er især mærkelige ved sin
Forplantningsmaade. Af deres Æg fremkommer hos de fleste
Arter smaa Larver, som i Begyndelsen svømmer
omkring ved Hjelp af Fimrehaar, men senere sætter sig
fast og udvikles til enslags Polyp med Mund og
Fangarme i den øverste Ende. Efter en Tids
Forløb viser der sig paa den en Række
Indsnevringer, den ene over den anden, og tilslut deler den
sig i en Stabel af Gopler, som nu udvikler sig og
igjen lagger Æg (se forøvr. Generationsvexel). —
Ribbegoplerne afviger i flere Henseender fra
Skivegoplerne; de er ogsaa geléagtige, men oftest
agurk- eller baandformede og bevæger sig ved
Hjelp af frynsede Blade, som er ordnede i otte
Raækker langs Dyrets Legeme. De forplanter sig uden
Generationsvexel.
Gorakpur, By i den engelske Provins
Benares i Forindien, med 55,000 Indb.
Gordianus, Navn paa tre romerske Keisere i
det tredie Aarhundrede e. Kr. — Marcus
Antonius Gordianus den første blev udraabt
til Keiser 80 Aar gammel i Keiser Maximinus’s
Sted (238 e. K.) tilligemed sin Søn Gordianus
den anden, som imidlertid kort efter faldt i et
Slag ved Karthago; ved Efterretningen herom
dræbte Gordianus den første sig selv. Hans
Sønnesøn Gordianus den tredie blev valgt til
Keiser sammen med Pupienus og Balbinus og
herskede efter disses Fald alene; han kjæmpede
med Held mod Perserne. 244 blev han
myrdet paa Foranledning af Filippos Arabs, som
fulgte ham paa Tronen.
Gordium (gr. Gordieion ell. Gordion),
gammel By i Galatien i Lilleasien, er efter Sagnet
bleven opkaldt efter den frygiske Konge Gordios.
Han knyttede den saakaldte gordiske Knude, af hvis
Løsning Herredømmet over Asien skulde afhænge.
Alexander den store løste den ved at overhugge
den. — I senere Tiders Sprogbrug kalder man
indviklede og uløselige Opgaver „gordiske Knuder“.
Gordon (udt. Gorden), en gammel skotsk
Greveslægt, som ivrig har deltaget i Skotlands
Religionsstridigheder, idet den tog Parti for Katholikerne.
1684 ophøiedes den til hertugelig Værdighed. —
George Gordon, den fjerde Greve af Huntley,
søgte at bemægtige sig Maria Stuart og faa et
Glftermaal i Stand mellem hende og sin Søn,
men blev forinden fangen af Grev Murray og
myrdet (1562). Slægten deltog forøvrigt stadig
i Kampene for Huset Stuart. — Patrick
Gordon kom i det 17de Aarhundrede i den russiske
Czars Tjeneste, blev Peter den førstes Fortrolige
og har havt megen Indflydelse paa den russiske
Hærs Omordning, som fandt Sted paa den Tid.
— Lord George Gordon, f. 1750, d. 1793, er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
