Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Graham. — John Graham. — Thomas Graham. — James Robert Georg Graham - Graham, John - Graham, Thomas - Grahams Land - Grahamstown - Grahn, Lucile Alexia - Gral ell. Graal - Gram, Vegténheden i det metriske System, se metrisk Maal og Vegt - Gram, Fredrik Terkel Julius - Gram, Hans - Grammatik - Grammont eller Geertsbergen - Gramont. — Antoine Agénor Alfred, Hertug af Gramont - Grampianfjeldene. — Ben Nevis - Gran (Slægt af Granfamilien). — Den almindelige Gran. — Hvidgranen. — Ædelgranen (s. d.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Giahllm
og angreb Vilhelm den tredies Armé under
General Mackay, men faldt selv 1689. — Thomas
Graham, Lord Lynedoch, f. 1750, d. 1843, en
af den nyere Tids mest fremragende engelske
Generaler, udmærkede sig under Kampene i Spanien
og Holland i Aarhundredets Begyndelse. — James
Robert Georg Graham, f. 1792, d. 1861,
er bekjendt af sin Deltagelse i det politiske Liv i
England. Han indehavde gjentagne Gange
Ministerposter og udfoldede herunder megen
Virksomhed, især i Marineforvaltningen, af hvis
Forbedring han har store Fortjenester, ligesom han
ogsaa virkede for Frihandelens Indførelse.
Graham, John, engelsk Maler, f. 1754, d. 1817,
har malet udmcrrkede historiske Billeder, af hvilke
navnlig „Maria Stuart Morgenen før
Henrettelsen“ er blevet bekjendt. Tillige var han en
fortrinlig Lærer; til hans Elever hører blandt
andre den berømte engelfie Folkelivsmaler Wilkie.
Graham (udt. Græhæm), Thomas, engelsk
Kemiker, f. 1805, d. 1869, blev 1837 Professor
i London og 1855 Direktør for Myntvæsenet.
Han har offentliggjort epokegjørende Arbeider over
Fosforsyre, Saltene, Gasernes Diffusion og
Transspiration, Vædskernes Diffusion, Endosmose og
Transspiration m. m. og var desuden virksom ogsaa
paa den praktiske Kemis Felt.
Grahams Land kaldes en af Kaptein Biscoe
i 1832 opdaget Kyststrækning i Sydpolaregnene,
syd for Ildlandet.
Grahamstown (udt. Græhæmstaun), By i
Kapkolonien i Afrika, med 8,000 Indb. og livlig
Handel.
Grahn, Lucile Alexia, dansk Danserinde, f.
1819, debuterede 1834 ved Kjøbenhavns kongelige
Theater, hvor hun gjorde stor Lykke; 1838 op
traadte hun med meget Bifald i Paris, hvor hun
1839 modtog fast Engagement. 1868 blev hun
Bestyrerinde af en Balletskole i München. Hun
er gift med en tysk Tenorsanger Young.
Gral ell. Graal, af det gammelfranfle gréal,
provençalsk grazal, Kar, Skaal. Den hellige Gral,
som spillede en stor Rolle i de middelalderske
Sagn, var ifølge disse en Jaspisskaal, som Kristus
skuldc have benyttet ved Nadverdens Indstiftelse,
og hvori Josef af Arimathea senere skulde have
opfanget Jesu Blod. Den skildres som under
gjørende, idet den sagdes at stjcenke Sundhed og
et 200aarigt Liv. Sagnet om den (se fransk
Literatur) er rimeligvis af spansk Oprindelse.
Gram (fransk gramme), Vegténheden i det
metriske System, se metrisk Maal og Vegt.
Gram, Fredrik Terkel Julius, dansk Jurist,
f. 1816, d. 1871, blev 1847 Lektor og 1849
Professor i Retsvidenskaben ved Kjøbenhavns
Univeritet. Han har udgivet flere juridiske Haandbøger,
navnlig i den danske Sjøret, Formue- og Familieret,
hvilke nyder megen Anseelse.
Gram, Hans, dansk Lærd, f. 1685, d. 1748,
vakte tidlig Opmcrrksomhed ved sine sjeldne Kund
ftaber i Grcrst, i hvilket Sprog han 1714 blev
Professor ved Kjøbenhavns Universitet. 1730 blev
han kongelig Hiftoriograf, Bibliothekar ved det
kongelige Bibliothek og kort efter Geheimearkivar.
Det var navnlig som Historiker, Gram virkede
belivende paa den danske Videnskab; hans talrige
Afhandlinger (noget større Verk udgav han ikke)
vidner om sjelden Skarpsindighed og bidrog til
at kaste Lys over mange tidligere dunkle Afsnit
af Danmarks Historie. En stor Del as disse Af
handlinger findes i det kjøbenhavnske
Videnskabsselskabs Skrifter, til hvilket Selflabs Stiftelse
Gram gav Foranledning.
Grammatik, Sproglære, Læren om et Sprog
som Organisme, sat i et videnskabeligt System,
omfatter 1) Lydlære, 2) Formlære, Læren om de enkelte
Ords Bøining og Dannelse, 3) Syntax,
Sætningslære, Læren om Ordenes Sammenfatning til
sammenhængende Tale. — Ethvert Sprog har sin
sceregne Grammatik; desuden tales ogsaa om en
almindelig Grammatik, d. e. en Fremstilling
af de Principer, som gjør sig gjeldende i samtlige
Sprog. Den sammenlignende Grammatik
sammenstiller Lydene, Ordenes og Scetningernes
Former i de forskjellige Sprog for at komme til
Kundskab om disses indbyrdes Slægtskab og
Sammenhæng, medens den historiske
Grammatik beskjeftiger sig med Sprogenes Udvikling
gjennem Tiden.
Grammont (udt. Grammaang) eller
Geertsbergen, By i den belgiske Provins Østflandern,
med 9,000 Indb.
Gramont (udt. Gramaang), en gammel adelig
fransk Slcrgt, der har indehavt beiroede Stillinger
ved det franske Hof og Diplomati. Mest bekjendt
er Antoine Agénor Alfred, Hertug af
Gramont, f. 1819, som af Napoleon den tredie blev
benyttet i flere diplomatiske Hverv, og som 1870
udnævntes til Udenrigsminifter i Olliviers
Kabinet. Medens han beklcrdte denne Stilling, var
det, at han lod udfcrrdige den overilede
Krigserklæring mod Preussen. Men allerede ved den franste
Armées fyrste Nederlag blev Opinionen mod
Regjeringen saa stærk, at han tilligemed de øvrige
Medlemmer maatte træde af. Han begav sig
derpaa til England, hvor han senere har opholdt sig,
og hvor han har skrevet et Forsvarsskrift:
„Frankrige og Preussen før Krigen“, som udkom i
Paris 1872.
Grampianfjeldene, en Fjeldkjcrde, som
opfylder Mellemskotland og strcrkker sig fra Best mod
Øst. Dms høieste Punkt er Ben Nevis, som er
over 4,000 Fod høi.
Gran (Picea), Slægt af Granfamilien, med
kransstillede Hovedgrene, hvis Forgrening gaar
fladt ud til Siderne, naaleformede, mere eller
mindre firkantede, spiralstillede Barnaale, som altid
er grønne og vedvarer i 6—7 Aar, røde
Hanblomster og Kongleskjæl, som fortyndes ud mod
Spidsen. — Den alminnelige Gran (Picea
excelsa) forekommer i store Skove i Nord- og
Mellemeuropa; den gaar i Skandinavien paa
Vestkysten indtil Saltdalen og Beieren (67°) og i Bst
sinmarken findes enkelte Træer lige til 69½° n.
B.; mod Bst gaar den indtil Ural og mod Syd til
Alperne og Pyrenæerne. Dens Ved er mindre varig
end Furens, men let og seig; af denne Grund saa
velsom fordi Granen i Regelen er rankvoxen og
aftager lidet i Tykkelse opad, er den særdeles skikket
til Bygningstømmer, Mastetræer o. lign. —
Hvidgranen (Picea alba) i Nordamerika er mindre
end den foregaaende, har graagrønne Bær og
mindre Kongler; den danner Nordgrændsen for al
Skovvext i Amerika, gaar lige til Mackenziefloden
(68°) og nærmer sig her stærkt til Polarhavet. —
Til Granslægten har man tidligere ogsaa regnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
