Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grubegas, kaldes ogsaa Sumpgas - Grubenhagen - Gruber, Johann Gottfried - Grue. — Grue Kirke - Grumbach, Wilhelm von - Grund, se Havbund - Grund (ratio) (Følgeforhold). — Grundsætninger (Axiomer) - Grundhaar - Grundlinie - Grundlov - Grundmur - Grundplan - Grundset Marked
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Giubenhllgen
Stenkulgruberne og foranlediger der ofte store Ulykker, idet
den blandet med Luft i et vist Forhold let antændes
under voldsom Explosion. Den yderste
Forsigtighed med Lys maa derfor iagttages i Gruberne;
navnlig benyttes de saakaldte Sikkerhedslamper (s. d.).
Grubenhagen, tidligere tysk Fyrstendømme,
ca. 15 Kv.mil stort, er nu indlemmet i den
preussiske Kreds Hildesheim.
Gruber, Johann Gottfried, tyst Lærd og
Forfatter, f. 1774, d. 1851, studerede Filosofi, Filologi
og Historie, senere ogsaa Mathematik og
Naturvidenskab, blev 1803 Docent i Jena, men flyttede
snart til Weimar, hvor han traadte i personligt
Bekjendtssabsforhold til Herder, Goethe og
Wieland. 1811 blev han Professor i Wittenberg og
1815 i Halle. Han er mest bekjendt som
Medudgiver af Ersch’s og Grubers „Allgemeine
Encyklopædie der Wissenschaften und Künste“, som
han efter Ersch’s Død udgav alene (fra 18de Bind).
Han strev desuden „Menneskeslægtens Historie fra
Humanitetens Synspunkt“, en æsthetisk og
arkæologisk Ordbog samt en mythologisk Ordbog.
Grue, Prestegjeld i Solør, Hedemarkens Amt.
— Grue Kirke er bekjendt af den forfærdelige
Ildebrand, som 26de Mai 1822 ødelagde den, ved hvilken
Leilighed 113 Mennesker indebrændte.
Grumbach, Wilhelm von, tysk Adelsmand,
fra Franken, f. 1503, deltog med Berømmelse i
Karl den femtes Krige, aik 1544 i Tjeneste hos
Markgrev Albrecht af Brandenburg-Kulmbach og
blev hans Statholder. I Forbindelse med ham
begyndte han en Feide med Biskopen as
Würzburg, men var uheldig og tabte sine Godser,
hvorfor han 1558 foranstaltede et Overfald paa
Biskopen, under hvilket denne blev dræbt.
Allerede før var Grumbach erklæret i Rigets Acht;
nu henvendte Domkapitlet sig til Keiseren for at
udvirke hans Afstraffelse, men han forbandt sig
med flere andre frankiske Adelsmænd og
overfaldt 1563 Würzburg, som han tvang til at
overgive sig, hvorved han fik sine Godser tilbage
tilligemed en Sum Penge. Efter hans Afmarsch
erklærede Biskopen af Würzburg imidlertid
Overenskomsten for ugyldig og udvirkede en ny
Achtserklæring mod Grumbach; ogsaa Hertug Johan
Fredrik af Sachsen-Gotha, som Grumbach havde
vundet for sin Sag, blev draget med ind i
Achtserklæringen. Begges Planer gik ud vaa at afskaffe
de større Fyrsters Territorialhøihed og gjenoprette
Ridderskabets Rigsumiddelbarhed, hvorhos
Hertugen gjorde sig Haab om at erholde
Kurfyrsteværdigheden, ja endog Keiserkronen. Kurfyrst
August af Sachsen fik det Hverv at fuldbyrde Achten
og rykkede 1566 mod Gotha, som i Begyndelsen
af 1567 maatte kapitulere. Hertugen sattes i
livsvarigt Fængsel og Grumbach blev s. A. tilligemed
Kansler Brüch levende parteret.
Grund, se Havbund.
Grund (ratio), i Logiken et Begreb, som i sig
indeholder Nødvendigheden af at anerkjende et
andet Begreb, Følgen (consequentia). At
paavise et bestemt Begrebs Afhængighed som Fjslge
af sin Grund, kaldes at begrunde det; af
Grunden at udvikle Følgen er at slutte. Som oftest
har enhver Grund igjen en Grund, til hvilken den
staar i Følgeforhold; men da dette Forhold ikke
kan tænkes fortsat i det uendelige, stanser
Begrundelsen tilsidst ved visse Sætninger, som ikke
tiltrænger Begrundelse, da de indeholder sin Grund
i sig selv, idet det modsatte er utænkeligt; disse
Sætninger kaldes Grundsætninger (Axiomer).
De Grundsætninger, paa hvilke Logiken hviler, er:
1) Identitetsprincipet (principium
identitatis), „enhver Bestemmelse er, hvad den er“.
2) Modsigelsesprincipet (principium
contradictionis), „en Bestemmelse kan ikke paa samme
Tid være og ikke være“. 3) Den
tilstrækkelige Grunds Princip (principium rationis
sufficientis) [[** sic, komma mgl? **]] „Alt maa have sin tilstrækkelige Grund“.
— Grund- og Følgeforholdet er nærmest et
intellektuelt Forhold, forskjelligt fra Forholdet mellem
Aarsag og Virkning, hvilket er det samme
Forholds Realisation i den konkrete Virkelighed.
Grundhaar, Uldhaar, de blødere Haar mellem
Dækhaarene (Stikkelhaarene) hos de fleste Pattedyr.
Grundlinie, i Geometrien den tredie Side i
et ligebenet Triangel, hvilken ikke er (eller ikle
behøver at vcere) as samme Størrelse som de to
ligestore Sider (Benene). Som Grundlinie kan
endvidere betragtes en hvilkensomhelst Side i et
hvilketsomhelst Triangel; denne Sides
modstaaende Hjørne kaldes da Toppunktet, og Triangelets
Høide er lig en Linie, som fra dette drages
perpendikulær paa Grundlinien eller dens Forlængelse.
Ogsaa i et Parallelogram kan en hvilkensomhelst
Side betragtes som Grundlinie; Høiden er da lig
Afstanden fra denne til den modstaaende Side. —
Ved Opmaaling af en Landstrækning kaldes
Grundlinien [[** bindestreket er usynlig? **]] en længere Linie, som nøiagtig maales, og
tjener som Basis for Kartlægningen.
Grundlov, den Lov, som bestemmer en Stats
Forfatning. Den kan i Regelen ikke forandres
saa let som en hvilkensomhelst anden Lov; saaledes
udkrcrves i Norge ⅔ (kvalificeret) Stemmeflerhed,
for at en Beslutning om Grundlovsforandring skal
blive antagen af Storthinget, hvorhos Forslaget maa
være fremsat tre Aar forud paa første ordentlige
Storthing i Valgperioden.
Grundmur, massiv Mur, som helt igjennem
er opført af Sten; ogsaa d. s. s. Fundament,
hvorpaa Bygningens egentlige Mure hviler.
Grundplan, Grundrids af en Bygning, i
Arkitekturen Tegningen af et horizontalt Snit, som
tænkes lagt gjennem Bygningen i en vis Høide
over Jorden, og som viser Omridset samt den
indre Anordning.
Grundset Marked afholdes paa Gaarden
Gaarders Grund i Elverums Prestegjeld i
Østerdalen hvert Aars første Tirsdag i Marts og de
nacrmest paafølgende 2 a 3 Dage. Markedet har
været afholdt paa dette Sted i mere end 200 Aar.
To Gange har det ved Kongebud været ophævet
og befalet flyttet, nemlig i 1685 til Tolgens
Prestegjeld nær Røros og i 1720 til Vang paa
Hedemarken. Paa disse Steder kom det dog aldrig til
at trives, hvorimod det vedblev at holdes paa det
gamle Sted, som det for et Handelsstevne heldigst
beliggende. Det søges af Handlende, Fabrikanter
og andre Næringsdrivende fra Kristiania, Hamar,
Lillehammer og fjernere Byer samt af
Landbefolkningen i Østerdalen, Solør, Hedemarken,
Gudbrandsdalen og de svenske Grændsedistrikter. Her
foregik i ældre Tider en betydelig Omsætning,
tildels i Form af Tuskhandel, hvorunder omfattes
almindelige Kjøbmandsvarer, Korn, Jernvarer,
Kjøreredskaber og andre Haandverksarbeider, Skind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
