Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grundtvig, Nikolai Fredrik Severin. — Grundtvigianisme. — Svend Grundtvig - Gruner, Wilhelm Heinrich Ludwig - Grunert, Johann August - Gruppe (Sammenstilling af Figurer). — Gruppe (Statuegruppe) (se Billedhuggerkunst) - Grusien, se Georgien - Gruter ell. Gruytere, Janus - Grübel, Johann Konrad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grundtvig
urokkeligste Grundvold og tillige rent ud beflyldte Clausen
for Vranglcrre. Mgen blev, at han idømtes en
Mulkt for Injurier og stilledes under Censur, hvor
paa han nedlagde sit Presteembede. 1825 grundede
han med Rudelbach „Theologisk Maanedsskrift“;
s. A. fremsatte han den af hans Tilhengere som
„den mageløse Opdagelse“ betegnede Paastand, at
Troesbekjendelsen flriver sig fra Herrens egen
Mund, en Paastand, som han forgjeves oftfordredes
til at bevise, idet han indskrænkede sig til en Opfor
drina til sine Modstandere om at føre Bevis for det
modfatte. 1827—30 udgav han sin „Søndagsbog“
og „Krønikerim“, og 1829—31 foretog han med
kongelig Understøttelse Reiser til England for at fort
satte sine Studier af Angelsachsisk. 1832 fik han
Lov til at prcrdike i en Kirke vaa Fredrikshavn,
men negtedes at udføre andre prestelige Forret
ninger. 1832 gav han ved et Skrift om Daabs
pagten Anledning til en vidtløftig Strid, iscrr om
Djevleforsagelfen ved Daaben, oa 1834 bevdede
han i sin Bog om den danske Kirke Prefternes
Frihed i dogmatisk og liturgisk Henseende og Sogne
baandets Lesning. 1832 udgav han „Nordens
Mythologi og Sindbilledsprog, historisk-poetisk
udviklet og oplyst“, og 1833—36 „Haandbog i
Verdenshistorien“; 1837—41 udkom hans „Sangverk til
den danske Kirke“, en Samling tildels scrrdeles
vcerdifulde religiøse Digte, originale og bearbeidede.
1839 blev han Prest ved Vartou Hospital; 1843
gjorde han en ny Reise til England for at studere
de religiøse Bevegelser der. I de derpaa ftlgende
Aar tog han ivrig Del i den national-politiste Be
vægelse i Danmark, stedse som Forkjæmperen for
det nationale og kristelige i Folkelivet som i det
offentlige Liv. 1848—52 udgav han i denne Aand
Ugebladet „Danskeren“. Frihedsaaret 1848 hilste
han med Begeistring, blev derpaa Medlem af den
grundlovgivende Rigsforsamling og var i en Række
af Aar Folkethingsmand, i hvilken Stilling han
hørte til det demokratiske Parti. 1861 blev han
ved sit 50aarsjubilæum som Prest udnævnt til titulær
Bistop; 1866 blev han Medlem af Landsthinget.
Sin sidste Bog, udgav han 1871. —
Grundtvig var en overordentlig begavet, rig og
frugtbar Natur, som fik Indflydelse paa sit Fædre
lands Udvikling i mere end en Henseende. Som
Digter hørte han til de Romantikere, der vendte
tilbage til den nordiske Oldtid som til sit Ideal;
i hans poetiske Arbeider ligger der en kjendelig
Kraft og Storslagenhed, paa samme Tid som For
men lider af en vis Stivhed og en Rigdom paa
smagløse Udtryt. Renest fremveldede hans Digter
aare i hans religiøse Digte, af hvilke mange er
sande Perler. Mest Betydning fik han dog ved
den af ham fremsatte „kirkelige Anskuelse“, som har
faaet Navnet Grundtvigianisme. Grund
trækkene i denne er, at Herrens eget mundtlige
Ord ved hans Indftiftelser i det hele og hele den
kristelige Menigheds mundtlige Troesbekjendelse ved
Daaben i Særdeleshed er det eneste baade almen
gyldige, udtrykkelige og levende Bidnesbyrd, hvor
igjennem den kristne Tro og Kristi Aand kan med
deles og forplantes." Grundtvig virkede forresten
for Religionsfrihet) i videste Betydning og frem»
holdt stærkt Kristendommens Egenskab som Evan
gelium paa Lovens Bekostning. Hans „kirkelige
Anskuelse“ har vundet ikke faa Tilhengere i Dan
mark og tildels i Norge. Den grundtvigianfke
Grubel
Bevagelse har iser varet af Betydning font Mod
vegt mod Pietismen og som en Løftestang for de
nationale Bestrcrbelser i begge Lande; den Iver for
Folkeopplysningen, som har besjelet baade Grundt
vig selv og hans Disciple, har ført til Oprettelsen
af Folkehøiskoler (s. d.). Men bet kan paa den
anden Side ikke negtes, at Grundtvigianismen har
skadet beb sin Fremhæven af det exklusivt nationale
og sin romantiske Overvurderen af de nordiske
Myther og Sagn, hvilke tildels er blevne smeltede
sammen med selve Kristendomsforkyndelsen til et
tibet tiltalende Hele, ligesom Retningens Livs»
anskuelse fremtraadte altfor stærkt æsthetiserende og
saa at sige har gjort Mythologi, Historie og Poesi
til Livets Centrum. Bemærkes stal bet bog, at
mange af Grundtvigs Tilhængere heri er gaaede
langt videre end han selv. — Hans Søn Svend
Grundtvig, f. 1824, deltog 1848—50 i
Krigen font Frivillig og Officér, blev 1863 Do
cent og 1869 Professor i nordisk Sprogviden
fkab i Kjøbenhavn. Han har udgivet „Sæmunds
Edda“ med Anmærkninger samt flere Afhand
linger om den gamle nordiske Literatur, hvis
særlig norske Karaktér han vil benegte; hans mest
fortjenstfulde Arbeider er imidlertid Samlingerne
af „Danmarks gamle Folkeviser“ (5 Bd., endnu
ikke affluttet) og „Danske Folkeeventyr“
(1876—78). Desuden har han udgivet „Dansk
Haandordbog“ til Fastsettelse af de nyere
Retskrivningsregler. 1880 har han begyndt at besørge en
fuldstændig Udgave af Faderens „Poetiske Skrifter.“ [[** tegnrekkefølge sic **]]
Gruner, Wilhelm Heinrich Ludwig, tysk
Kobberstikker, f. 1801, uddannebe sig først som
Dekorationsmaler, men begyndte snart at dyrke Kobberstikkunsten
under Krügers Veiledning og sluttede sig derpaa
iscrr til Führich i Prag. 1825 besøgte han Italien
og 1828 Spanien, senere England og Skotland,
hvorhen han 1841 vendte tilbage ester et 17aarigt
Ophold i Italien. 1858 blev han Professor ved
Akademiet i Dresden. Han har leveret fortræffe
lige kobberstukne Gjengivelser af Billeder af
Velasquez, Murilla og Rafael samt Billederne tit
ftere Pragtverker, fordetmeste udkomne i England,
hvor han ogsaa leverede Dekorationerne til en
Fløi af Buckingham-Palace samt til Hertuginden
af Kents og Prins Alberts Mausoléer.
Grunert, Johann August, tysk Mathematiker, f.
1797, d. 1872 som Professor ved Akademiet i Eldena,
udgav mange meget benyttede mathem. Lerebøger.
Gruppe, i de bildende Kunster Sammenstillingen
af flere Figurer, som ved sit Forhold til hverandre
danner et sammenhængende Hele. I snevrere
Forstand bruges Ordet især om en Sammenstilling
af flere Plastiske Figurer, en Statuegruppe (se
Billedhuggerkunst).
Grusien, se Georgien.
Gruter ell. Gruytere, Janus, hollandsk
Sproglerd, f. 1560, d. 1627 som Bibliothekar i
Heidelberg, har især indlagt sig Fortjeneste ved
sin Samling af kritiske og antikvariske Afhand
linger fra det 16de Aarh. („Lampas sive fax
artium liberalium“) og sit store Verk over
romerske Indskrifter.
Grübel, Johann Konrad, tysk Digter, f. 1736,
b. 1809, levede som Haandverker i Nürnberg.
Han udgav en bindstærk Samling af Digte i den
nurnbergske Dialekt, af hvilke især be rent komiske
indtager en høi Rang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
