Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grækenland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Groclenland
valgbar til Nationalforsamlingen er enhver
Stemmeberettiget, som er over 30 Aar. Forfatningen er
parlamentarisk med Etkammersystem og barer gjen
nemgaaende et demokratisk Prag ; Adel existerer ikke.
Grundloven, som er af 28de November 1864, kan kun
forandres i sine mindre vasentlige Punkter og da
med ¾ Stemmeflerhed i Nationalforsamlingen.
Den øverste dømmende Myndighed indehar
Areopagos i Athen; i anden Instans dømmer 4
Appellationsdomstole (i Athen, Patras, Nauplia
og Korfu), i første Underretter for hver sin Kreds’s
vedkommende. For Politiforseelser o. lign. gives
Fredsdommere efter fransk Mønster;
Kriminaltilfælde, Pressefrihedssager og Forbrydelser mod
Staten dømmes af Juryer. Finanserne var
ved Kongerigets Oprettelse aldeles forstyrrede og
er endnu i Uorden; Statsgjelden beløber sig til
over 430 Millioner Drakmer ; Statens Indtægter
og Udgifter beregnedes 1877 til omtr. 39 Mill.
Arméen er 12,000 Mand stærk og kan i
Krigstid forøges til 30,000 Mand; i den seneste Tid
er almindelig Værnepligt indført. Den eneste
egentlige Fæstning er Nauplia med Palamidi.
Flaaden bestaar af 21 Krigsfartøier med 1740
Mands Besætning; et Sjøarsenal findes i Poros.
— Grækenlands Vaaben er et Sølvkors i blaat
Felt; Flaget har 5 blaa og 4 hvide
Horizontalstriber; øverst næst Stangen er et blaat Felt
med et hvidt Kors. — Landet inddeles i 13
Nomarkhier og 59 Eparkhier. Hovedstaden er Athen.
— Historie. Det gamle Grækenland omfattede
foruden det nuvarende ogsaa Epirus og Thessa
lien, saaledes at dets Nordgrandse dannedes af
Makedonien og Illyrien. Hele Landets Udstrak
ning var ca. 1570 Kv.mil. Det beboedes fra de
crldste Tider, hvorom vi har nogen Efterretning,
af Pelasger, et Folk af den indoeuropeiske
Stamme, som drev Agerbrug og byggede befastede
Byer. Naar de indvandrede, kan ikke engang til
narmelsesvis angives, ligesaalidt som den Tid, da de
fortrangtes af Hellenerne, der efter al
Sandsynlighed var et med Pelasgerne nar beslægtet
Folk, fra hvilket disse tidlig havde skilt sig ud,
og som i Tiden mellem denne Begivenhed og sin
Indvandring til Grækenland havde erhvervet sig en
høiere Grad af Kultur. Hellenerne var allerede
tidlig delte i flere Stammer, som sandsynligvis
indvandrede til forskjellig Tid; de vigtigste af dem
var Ioner, Dorer, Akhæer og Æoler. De
første nedsatte sig i Attika, paa Nordkysten af
Peloponnes, samt i Bøotien m. fl. St., Akhæerne
i Lakonien og Argolis og senere i Ionien, som
efter dem fik Navnet Akhaia, Æolerne i Nord i
Thessalien og Epiros. Dorerne drog i det 12te
Aarh. f. Kr. under Heraklidernes Anførsel ud fra
Egnen om Parnassos og fordrev Akhæerne og
Jonerne fra Peloponnes, hvorefter de sidste flyttede
over til Lilleasiens Vestkyst og nedsatte sig der.
Omtrent samtidig maa Grækerne have modtaget
Paavirkning af Fønikerne og Ægypterne, med hvem
de kom i Berørelse. De vedblev at være delte i
en Flerhed af selvstændige Stater, som jevnlig
bekrigede hverandre, og af hvilke, især senere hen
i Tiden, ofte én indtog en mere indflydelsesrig
Stilling (Hegemoni) ligeoverfor de øvrige. Kun
ved overordentlige Leiligheder, naar det gjaldt en
stor Nationalsag, hendte det, at alle Grækere, eller
de fleste af dem, i Følelsen af sit Stammeslægt-
Groetenland
skab forenede sig til fælles Bedrifter. Det første
af disse Tilfalde, som omtales, var den tro<
janste Krig (s. d.), som imidlertid helt tilhører
Sagnhistorien. I den ældste saakaldte heroiske Tid
styredes disse Stater af Konger, hvis Magt havde
et patriarkalst Prcrg; men temmelig tidlig og
nasten overalt afløstes Kongemagten af Republi
ken, som i Regelen var aristokratisk. As og til
hendte det, at Republiken for en Tid afløstes af
en Enkeltmands Enevalde, det saakaldte Tyranni,
hvilken Benavnelse oprindelig var uden odiøs
Bibetydning. Forresten lider den ældste græske
Historie under en stcrrk Opblanding med Sagn og
under Mangel paa nøiagtig Tidsregning, som
først existerer fra den første Olympiade (s. d.),
Aar 776 f. Kr. De vigtigste græske Stater var
Sparta paa Peloponnes, Athen og senere
Theben. Spartas Forfatning ordnedes af Lykurgos
ca. 880 f. Kr. Ifølge hans Bestemmelser deltes
den øverste Magt mellem to Konger og et Raad
(Gerusia) Paa 28 Medlemmer (Geronter) ; desuden
bestod en Folkeforsamling, hvori enhver Spartaner
over 30 Aar kunde deltage, og som valgte Em
bedsmand, fattede Beslutning om Love og afgjorde
Spstrgsmaal om Krig og Fred. Omsorgen for Love
nes Overholdelse paahvilede 5 Eforer, som i Tidens
Lpb skaffede sig stor Indflydelse. Forresten gik
Lykurgos’s Love ud paa at opdrage Spartanerne
til et tappert og haardført Krigerfolk, hvorimod
aandelige Sysler var anviste en ringe Plads. I
det 8de Aarh. angreb Spartanerne sine Naboer i
Vest, Messenierne, som de underkastede sig efter
en lang og blodig Krig 724. I næsten hundre
Aar var de Herrer over Messenien, men derpaa
reiste dette sig under Aristomenes’s Anførsel og
kjampede en fortvivlet Frihedskamp, som imidler
tid ca. 630 endte med deres fuldstændige Under
kuelse, saaledes at deres Land deltes mellem
Seierherrerne, og de selv gjordes til Slaver. Senere
(464) gjorde de endnu et Forsøg paa at befri
sig, men ogsaa dette blev frugtesløst. Ved
Messeniens Erobring kom Sparta i Besiddelse af
Hegemoniet paa Peloponnes, medens i den øvrige Del
af Landet Athen havde mest at sige. — I Athen
skal Kodros (ca. 1060) ifølge et Sagn have været
den sidste Konge; da han faldt i en Krig, ansaa
man ingen for værdig til at træde i hans Sted,
hvorfor Kongemagten nominelt ophævedes, og den
øverste Styrelse kom i Hænderne paa en arvelig
Arkhont af den gamle Kongeslægt. Senere (750)
gik Arkhontværdigheden over fra at være livsvarig
og arvelig til 10aarig og Gjenstand for Valg samt
fra Kongeslægten til hele Aristokratiet, og fra 680
valgtes 9 Arkhonter for en Tid af et Aar. Ca.
620 f. Kr. fik Arkhonten Drakon det Hverv at
udarbeide Love for Athen, men de synes nærmest
at have været Straffelove og ikke at have indeholdt
nogen Bestemmelse om Forfatningen. Denne
ordnedes først, efterat Kylons Forsøg paa at tilrive sig
Magten var strandet, af Solon (590 f. Kr.), som delte
Borgerne efter Formuen i 4 Klasser; de tre første
af dlsse var pligtige til at gjøre Krigstjeneste og
kunde vælges til Embedsmænd, deraf første Klasse
til Arkhonter. Ved Siden af Arkhonterne stod
et Raad (Areopagiterne), som i Fællesskab med
hine havde den øverste dømmende og styrende
Magt, og som dannedes af Arkhonter, der havde
fungeret sin Embedstid ud. Hertil føiede han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
