Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grækenland - Græs - Græshoppe. — Vandregræshoppen - Græsk Sprog og Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Groes
fundet en Konflikt Sted, nemlig i 1866—69, da
en Masse græske Frivillige deltog i Opstanden paa
Kreta, indtil Tyrkiet og Stormagterne ved sin
Indskriden stansede denne Grækenlands Deltagelse
i Kampen. Unber ben russisk-tyrkiske Krig 1877—78
holdt Grækenland sig neutralt; Fredskongressen i
Berlin 1878 lovede det Grændseudvidelser mod
Nord, uden at dette Løfte endnu (1880) er blevet
opfyldt.
Græs (Gramineae), Familie af de enfrøbladede
Planter, har et ledet og hult, i Rum afdelt
Straa samt lange og smale linienerbebe Blade, som
danner en rørfermet, baa den ene Side spaltet
Skede om Straaet. Paa det Sted, hvor
Skeben gaar ober i Bladpladen, sidder paa dens
indvendige Side en tynd, opadrettet Skedehinde.
Blomfterne er i Regelen grønne og samlede til
Smaaax, som igjen er sammenstillede i et stirre
Ax (f. Ex. hos Rug) eller i en Top (hos Havre).
Hver Blomst er indestuttet af to Agner, af hvilke
den ene er forsynet med en lang Snerp ; Smaa
arene omgives af to Yderagner. Blomsterne har
3 Støvdragere og enkelt Frugtknude med to Grifler,
hvis Ar er fjorformede. Frugten er en saakaldt
Korn- eller Græsfrugt, d. v. s. et Slags Nød,
hvis Skal er fastvoxet til Kjernen. — Grcrsarterue
omfatter et overorbentlig stort Antal Slægter og
Arter; de er ifcrr dommerende i de middelsvarme
Landes Flora og bedækker der store
sammenhængende Strækninger; i de varmere Lande
forekommer de mere enkeltvis, men har ofte næsten
træagtige Kjæmpeformer at opvise. De fleste af dem
er vigtige som Foderplanter; nogle besidder i sine
Frø en saa stor Mængde nærende Stoffer, at de
udgjør den væsentligste Del af Menneflenes Føde.
Disse kaldes Kornarter; de vigtigste af dem (Byg,
Rug, Hvede, Havre, Ris, Mais) findes beskrevne
nnder særskilte Artikler. — De i Norge voxende
Græsarter kan inddeleS i følgende 7 Grupper:
1) med Smaaax, som paa en Unbtagetfe ncer
er fierblomstrede, stillede i et stirre Sir paa en
ledet Axstilk; Snerpen udgaar fra Spidsen af
den neserfte Inderagne. Herhen hprer Byg
(Hordeum), Rug (Secale), Hvede (Triticum),
med dens vildtvoxende Arter, Kveke (T. repens)
og Hundehvede (T. caninum), som har haarede
Blade; endvidere Slægten Raigræs (Lolium)
med kun én Yderagne og Strandrug (Elymus
arenarius) med vidtforgrenet Rodstok, brede, stive
og spidse, blaagrønne Blade og indtil 6 Tommer
langt Ax. — 2) med fierblomftrede Smaaax i
Top. Herhen hører flere Arter Svingel
(Featuca), Hundegræs (Dactylis glomerata) med
hvasse kjølede Blade og énsidet Top, samt Faks
(Bromus) med store langsnerpede Smaaax og 3
Yderagner. — 8) med flerblomstrede Smaaax i
Top, uden Snerp. Herhen hører Bævregræs
(Briza media) med hjerteformede, fladtrykte hen
gende Smaaax paa haarfine, udsperrede Grene,
Rapgræs (Poa) i mange Arter, Sødgræs
(Glyceria) med lange, linieformede, trinde Smaaax,
Blaatop (Molinia coerulea) med mørkviolet
Top og en of korte Haar sammensat Skedehinde.
— 4) med flerblomstrede Smaaax i Top og
vreden Snerp fra Inderagnen« Ryg eller Grund.
Herhen hører Havre (Avena) med dens vilde
Arter, Trold- ell. Floghavre (A. fatua),
Hestehavre (A. elatior), Dunhavre (A. pu-
Grcest Sprog og Liteiatur
bescens) med haarede Blade og Enghavre (A.
pratensis) med smal, næsten axlignende Top og
stærkt bøiet Snerp; endvidere Bunke (Aira),
Lodnegræs (Holcus) med blødhaarebe Blade
og grenede, sammenknebne Toppe, Hængeax
(Melica nutans) med nikkende Smaaax uden Snerp i
en énsidet ludende Klase, og Vandrør
(Phragmites communis), den største norske Græsart,
3—4 Alen høi, med brede, meget stive og indtit
1 Fod lange Blade, lange, bløde Haar ved Roden
af Blomsterne og en 6—12 Tommer lang,
brunrød Top. — 5) med énblomstrede Smaaax i Top.
Herhen hører Hveinstraa (Agrostis),
Rørhvein (Calamagrostis), Miliegræs (Milium
effusum), med brede, vellugtende Blade og en
pyramideformet Top paa indtil en Fods Længde,
samt Strandrør (Phalaris arundinacea). —
6) med énblomstrede Smaaax i et større Ax.
Herhen hører Rævehale (Alopecurus) med
kun én Inderagne, Kavlegræs ell. Thimotei
(Poleum) [[** skal være Phleum, men har kilden det ? **]] med stive Straa og valseformet Ax,
samt Gulax (Anthoxanthum odoratum) med to
Støvdragere og treblomstrede Smaaax; det
udmærker sig ved sin Vellugt. — 7) med manglende
Yderagner. Herhen hører Finskjæg (Nardus
stricta) med bladløst Straa, børsteformede Blade
ved Roden og tyndt, énsidet Ax.
Græshoppe (Gryllus), Slægt af de
skindvingede Insekters Orden, har meget lange Bagben,
ved hvis Hjelp de kan gjøre store Spring, lang
agtigt Hoved med lange Følehorn, lange og smale
Forvinger og brede Bagvinyer, som under Hvilen
tan foldes vifteformet sammen. Hannerne kan
under Hvilen frembringe en temmelig stærk
hvislende Lyd ved at gnide Bingerne mod
Baglemmerne eller mod hinanden indbyrdes. Hunnerne
er hos nogle Arter forsynede med en sabelformet
Læggebraad, hvormed Æggene nedbores i Jor
den. De undergaar kun en ufuldftændig
Forvandling, idet Larverne, naar undtages at de
mangler Vinger, ser ub som det fuldtudviklede Insekt og
ligeledes fører samme Levemaade. De lever af
Planteføde og bar en scrrdeles kraftig Bidemund.
Deres Farve er i Regelen grøn, brun eller graa.
— Bekjendt er iscrr Vandregræshoppen
(Gryllus migratorius), som bliver indtil 2 Tommer
lang; den drager frem i uhyre Sværme, som
opæder omtrent at Plantevext der, hvor de slaar sig
ned. D [[** sic med tomrom i kilden? = De **]] forekommer i de varmere Dele af Asien,
Afrika og Amerika, men har undertiden vist sig
i Syd- og Mellemeuropa, enkeltvis ogsaa i Norge.
Græsk Sprog og Literatur. Det
gammelgræske Sprog hørte til den indoeuropæiske
Sprogstamme og var inden denne nærmest
beslægtet med Latin og de gammelitaliske
Mundarter. Det udmærkede sig i høi Grad ved
Velklang, Klarhed og Rigdom paa Ord og Former.
Allerede i de ældste Tider, fra hvilke vi har
sproglige Mindesmærker opbevarede, existerede der
et stort Dialekter; Oldtidens Forfattere
ordnede disse i 4 Grupper, den æoliske, doriske,
ioniske og attiske, eller ogsaa kun i to, den
haardere æolisk-doriske og den blødere og
smidigere ionisk-attiske. I Virkeligheden var dog
Dialekternes Antal, som man kan se af
opbevarede Indskrifter, langt større. I Literaturen er
flere Dialekter repræsenterede; først optraadte hos
Homer de lilleasiatiske Ioners Mundart, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
